09:55 var vi ombord i stillekupéen. Det havde kun taget 5 minutter at gå hertil..
Inge sad i sin nye jakke – troede jeg. Det var det ikke! Det var det nye inderfor til hendes Schöffel-jakke. Men chic er den da.
Jeg snuppede en Berlingske Tidende, som lå til de rejsende. Dette citat fangede mig, og jeg forestillede lige, at min tidligere kollega Charlotte kunne have sagt nøjagtigt det! Hun kan tage en dagstur fra Paris til London for at “supershoppe” og være i højt humør når hun kommer tilbage – hun ved, hvor man skal shoppe 
Og lidt senere endnu et stort billede med et citat, som dog ikke fik mig til at smile – tværtimod. Jeg spørger mig selv om, hvilke mekanismer der er i spil i psyken hos personer, der bruger f-ordet i tide og utide. Er man i visse danske sub-kulturer smart ved at strø om sig med f-ordet?
10:17 forlod vi Struer og 13:09 tog Inge dette billede af mig, fyrtårnet på Sprogø og Storebæltsbroen. Der var 3-4 forskellige aviser i kupéen og jeg var endnu ikke færdige med dem.
Mindre end 2 minutter senere var vi i dybet under Storebælt. Det er jo komfortabelt, sammenlignet med dengang vi skulle med færger for at komme til og fra Sjælland.
14:41 havde vi fået nøglekort og var på værelset på 4. etage – som sædvanligt.
14:55 var vi hos Emmery’s i Store Strandstræde. Vi skulle tanke stamina før vi begav os ud i byens butikker, bla. for at finde en afløser til min lille sorte taske.
15:25 var vi på Strøget. Modellen af verdens højeste mand står der stadigvæk som en benchmark for alle os andre Sprosslinge 
Illum havde i år dekoreret til jul med genbrug eller helt billige materialer, så som plastikkrus.
Indendøre var dekorationen et snefald af lys – eller hvordan mon dekoratøren har omtalt det i forslaget til årets juleudsmykning?
It is always 5 o’clock somewhere…. for os var det 17:20 ved et gensyn med Nebbilio Winebar i Store Strandstræde, og det var ikke et minut for tidligt efter at have trawlet Illum og Magasin og andre butikker igennem – uden at have fundet noget, der ligner en kandidat til en kommende taske til mig. Ja, vi havde også været hos Georg Jensen med en halskæde, der skulle repareres i låsen. Vi havde ikke ligget på den lade side!
Halvanden time senere var vi henne i Nyhavn. Et bord ventede på os ved 19-tiden hos Gorm.
19:05 var pizzaerne en realitet. De stod på bordet foran os – en Margherita til Inge og en Bresaola til mig – og der var kun tilbage at gribe kniv og gaffel.
20:00 var vi oppe på kajen igen og kunne kigge over til det, der tidligere var “den uartige” side af Nyhavn. Nu er alt jo så pænt, der er endda julemarkedsboder.
Den “pæne side” af Nyhavn er relativt mørk, så da vi gik forbi Charlottenborg var det svært at fotografere, at hele bygningen var draperet i gamle jutesække.
Turen tilbage til hotellet gik hen forbi “Mor” – hun var ikke hjemme 
…og tilbage langs kajen, hvorfra vi kunne kigge over til Operaen, hvor der ingen forestilling var. Det er der næsten aldrig 