07:03 Torsdag den 15. september 2016. Den første rejsedag på denne tur begynder derhjemme. Besætningerne på træbådene i “Limfjorden Rundt” slumrer stadig – meget liv er der ihvertfald ikke at se dernede i havnen.
Ved 9-tiden begynder bådene at forlade havnen med kurs mod Glyngøre. Vi er også ved at forlade byen, men efter planen er det ikke endnu.
Inge var ude på sin morgenrunde og så byens eget skib, skonnerten “Marilyn Anne” stævne ud. Sjældent at se den med så stor sejlføring i havnen.
Der var publikum på molen med mobiltelefonerne fremme, så selv om den store begivenhed var ankomsten i går, så foregik afrejsen dog ikke helt uden opmærksomhed, men det var også dejligt vejr både til at sejle og til at starte en ferie.
Vi holdt pause i mølleparken i Ballum Enge.
Inden da havde vi gjort holdt hos Hansens Bageri i Varde for at få dem til at lave os et par småbrød med ost. Det gjorde de gerne og vi spiste dem i mølleparken på det højeste sted i Ballum Enge. Bageren var nabo til en genbrugsbutik, som vi et par gange har købt nogle træskærerier i. Vi stak hovederne indenfor for at se om der skulle være kommet noget interessant siden sidst. Det var der ikke.
Pælen i baggrunden – lige til højre for det hvide stakit – er en “stormflods-pæl”…
Ringene oppe midt på pælen – under marskbøndernes stav til at komme over grøfter – viser forskellige stormfloders højder og klodsen i toppen viser den særligt alvorlige stormflod i 1634, der nåede en højde af 6 meter over normal-nul.
“Klodsen” på pælens top er en træskulptur af enorme bølger, der opsluger et lille hus. Meget dramatisk udtryk den “klods” formidler og det er ikke svært at forestille sig den katastrofe stormfloden har været. 10-15000 mennesker anslås omkommet – og dertil kommer kvæg og alt muligt andet habengut!
Vi krydsede grænsen ved Rudbøl, fik købt nogle flasker vand lige på den anden side af grænsen og fortsatte mod Husum…
…hvor vi svingede mod vest og kørte langs nordkysten af halvøen Eiderstedt – nogle gange oppe på digerne, nogle gange langs dem, som her ved Tetenbüller Sielzug, hvor vi først fik udsigt efter at have taget en god portion trapper op. Der var lavet badeanlæg og folk solede sig og badede!
Ankommet til hotellet i Sankt Peter – Ording synkroniserede jeg med Inges løbeur (som jeg havde på armen) med app’en på min mobiltelefon og fik ruten på skærmen. Vi havde kørt 307 km. På den sidste halvdel af turen havde vi bevæget os i meget lavt land, og somme tider under normal-nul.
I hotellets café var jeg lige hurtig nok til at bestille en Blaubeer-Käsetorte og tænkte ikke på muligheden af at få en Eiskaffee. Det havde gjort os bedre, for det begrænsede udvalg af kager indeholdt ikke noget, der kunne friste Inge, så hun fik ikke noget substantielt udover en dejlig kop te…
…men senere blev der rådet bod på hos i restauranten “Die Insel”, som hotellet havde anbefalet os. Vi indledte med Seelachs og risotto…
… og fulgte op med en portion “Heisse Liebe” (Hauseigene Vanilleeis mit Schlagsahne und warme Kirschsauce). Kirsebærsovsen var dejlig syrlig og slet ikke som den danske kirsebærsovs til risalamande. Vi blev mætte uden af få spist op…
…og kunne sidde madmæssigt velforsynede med resten af vinen i den dejlige sommerlige septemberaften.
For mig var der meget varmt, ihvertfald så varmt, at jeg syntes at jeans var for tykke, så jeg fiskede mine i Manchester indkøbte lette sommerbukser frem og satte min Stetson sommer-cap på hovedet og stak fødderne i de franske “weekend-sko”. Jeg havde det meget behageligt i min påklædning 🙂
Inge mente, at vi skulle spørge Charlotte – vores outfit ekspert (hvilket jeg gør her på hotelværelsets loggia) om, hvorvidt mit outfit var maskulint, pensionistagtig eller om jeg lignede en gammel mand, der prøvede at se ud som en anden “dandy”. Charlotte svarede noget hen i retning af, at så længe jeg ikke havde halsklud på, så gik det fint og jeg fremstod som en, der er sin påklædning bevidst. At Charlotte så ikke er tilfreds med min taske, det er en anden sag, som der skal arbejdes på.
Med et glas Riesling rundede vi denne første rejsedag af.