06:43 blev dagens morgenbillede taget over gaden Im Bad, som lå roligt hen. Vi havde hørt morgenmadsdamerne ankomme, måske også en leverandør i en mindre lastbil. I nattens løb havde der ellers været helt stille – kun vindens lette susen i træerne var der at høre.
Medens jeg var i bruseren fotograferede Inge den bog, der lå på hendes sengebord. Titlen er jo genial og helt rigtig.
Hun fik også studeret tidevandstabellen. Vigtig at kende i visse situationer.
Inge fortalte mig om badereglerne og de dermed knyttede signalflag, og jeg lærer nu i skrivende stund, at navnet for kalenderen er “Gezeitenkalender” 🙂
Hvert hotel har sine vaner. Her ligger Godmorgen-posten rullet sammen som var den en festsang…
… men indholdet var mere faktuelt med tidevandstabel og vejrudsigt for dagen, samt hvad der er af foranstaltninger i byen – og naturligvis mangler der ikke et lille “Spruch”.
Hotellet er et såkaldt “Frühstückshotel”, også kaldet “garni”, selv om det første er mere jordnært og præcist, og der var virkelig gjort noget ud af morgenmaden. Morgenmadsdamerne havde ikke ligget på den lade side og jeg kunne ikke lade være med at fotografere de mange marmelader 🙂
Jeg kendte ikke Inges løbeur godt nok og måtte en tur på gaden for at få et nyt track at lege med. Det blev en kort tur, kun hen til Hotel Wiking, der understregede sit navn med et stort vikingeskib i kobber. Inge havde bemærket det på sin morgentur og givet mig et praj om det.
På sin morgentur var Inge henne ved begyndelsen af broen “Die Seebrücke”, der med sine mere end 1000 meters længde når ud til pælehusene på badestranden – og lidt op ad formiddagen gik vi sammen derhen. Man skal betale for at benytte broen – hvis man da ikke har et Gästepass, hvilket vi som hotelgæster har (betalt gennem kur-afgiften, der af hoteller opkræves særskilt fra selve hotelregningen).
Vi bor i den del af Sankt Peter-Ording, der kaldes Bad, og om den skriver byens hjemmeside:
Der Ortsteil St. Peter-Bad ist das Zentrum des Nordsee-Urlaubsortes. Hier ist einiges los und für jedermann etwas dabei. Ihr unvergessliches Urlaubserlebnis setzt sich hier zusammen aus Wellness, Shopping, Kulinarik und Geschehnissen. Zu den Highlights des Ortsteils zählen die Dünentherme, die Seebrücke, das Dünen-Hus und die Erlebnis-Promenade. Restaurants, Imbisse und Bars laden hier zum gemütlichen Beisammen sein oder Mittagssnack ein. Mehrere Boutiken mit maritimen Flair befinden sich hier nah an der Erlebnis-Promenade. Hier finden Sie garantiert ein schönes Souvenir für Zuhause.
Von der Erlebnis-Promenade aus haben Sie eine wunderschöne Aussicht über die Salzwiesen und Dünen, bis hin zum Strand. Den Strandabschnitt des Ortsteils Bad erreichen Sie über die mehr als 1000 Meter lange Seebrücke. Haben Sie den Strand erreicht, begrüßt Sie sofort das Pfahlbauresturant Arche Noah und lädt zu einem Getränk oder Essen mit atemberaubenden Meerblick an.
Vi har idag en aftale på en Pfahlbaurestaurant, dog ikke den her omtalte “Arche Noah”, men en der er på stranden længere mod syd. Jeg havde fået booket bord allerede klokken 12:00 og ikke fået det ændret efter at Inge mindede mig om, at det måske var lidt for tidligt. Jeg havde ikke hjemmefra undersøgt starttidspunktet for morgenmaden på hotellet. Den var med sin klokken 08:00 meget afslappet.
Nå, men konsekvensen var, at vi idag ikke gik ud på Die Seebrücke, men istedet tilbage til hotellet og slappede af (Inge på loggiaen til venstre på 1. sal) og trak tiden så meget vi kunne, inden vi kørte ned til Böhl Strand…
…hvor vi var ved 12-tiden. Jeg gik til parkometeret og Inge satte kursen mod “Die Seekiste” og tog dette billede ved begyndelsen af stien derud.
Der Böhler Strandabschnitt ist geprägt durch das Pfahlbaurestaurant “Die Seekiste”, in dem die Besucher Genuss auf Stelzen mit einem einzigartigen Meerblick erfahren können. In den 70er Jahren war der Strandabschnitt Böhl eine belebte Badestelle. Jedoch ist diese im Laufe der Jahre weiträumig versandet, so dass er heutzutage direkt mit dem Auto angefahren werden kann. Der flachzulaufende Strandabschnitt eignet sich hervorragend zum Baden mit kleineren Kindern. Zudem bietet der Strand beste Voraussetzungen für einen Ausritt hoch zu Roß.
Pælen i det forrige billede er en “stormflodspæl” – ligesom vi så oppe i Ballum Enge.
Jeg kom for at spise Labskaus og Inge for at spise Nordseekrabben. Og hvorfor det? Jo, fordi vi havde set manden til venstre i billedet (bag disken) et par gange i tyske mad-udsendelser og “Die Seekiste” er legendarisk kendt for sin Labskaus. Det er en af årsagerne til at vi overhovedet er herude – den anden er, at vi aldrig har berejst Wattenmeer. Og Wattenmeer er berømt for sine Nordseekrabben. Desværre for Inge havde de ingen Nordseekrabben i dag (hvis jeg husker korrekt, så nævnede tjeneren at der kun var få på markedet og at prisen derfor var for høj), så hun valgte også at smage Laubskaus.
Men før jeg lærte Labskaus at kende, blev jeg introduceret til “Flens”. Jeg bestilte en “Alkoholfreies Pilsner”. “Ein Flens. Gerne” sagde tjeneren, da han tog imod bestillingen. Han omtalte konsekvent pilsnere fra Flensburger Brauerei som “Flens” lagde jeg mærke til når andre gæster bestilte det samme 🙂 På parasollerne ude på terrassen kunne jeg se, at Flensburger Brauerei var hovedleverandør af øl til restauranten.
Vi havde et godt bord. Inge med udsigt til mig, terrassen og stranden, jeg til Inge og restauranten.
Og her er retten så. Den er lavet efter en opskrift fra en kaptajns-enke og videreudviklet af chefen her på “Die Seekiste” til et niveau, hvor den har opnået kult-status. Ingredienserne er “Gepökeltes Fleisch” af Galloway-kvæg, kartofler, syltede agurker, rødbeder, selleri, kartofler, løg og salte sild. Dertil laurbærblade, sennepsfrø og sort peber.
Jeg spiste op, men Inge fik ikke spist meget af sin! Men nu har vi begge smagt den og ved hvordan sådan en skal smage.
Beskeden vi hørte fra højttalerne, da vi kom herud, blev nu alvor. Advarslen til bilister, der parkerede i første række, om at flytte bilerne, var helt aktuel.
20 minutter senere var det for sent for nogle…
Også mod syd var udsigten præget af tidevandet.
13:45 var vi frokostmætte og forlod Die Seekiste – en kulinarisk erfaring og oplevelse rigere. Nu ved vi, hvordan Labskaus skal smage 🙂
Et kig bagud viste, at der var en grund til at bygge på pæle.
Med labskausen som ballast var der kun lille til moderat appetit om aftenen. Eftermiddagen var ikke præget af den store fysiske udfoldelse, kun en tur hen i byen for at købe postkort. En bagt kartoffel med kogte rejer fra Wattenmeer var vores valg på spisekortet hos “Die Insel”. Det var bagt kartoffel med Nordseekrabben, så dem fik Inge alligevel, men ikke på “Die Seekiste”. Vi valgte at sidde indendørs….
…og under bordet var Inges fødder i meget trendy fodtøj 🙂
Godnatbilledet blev dette fra balkonen. Næsten vindstille og relativt mildt, når jeg tænker på, at vi jo er midt i september.