Håndværkerne er i huset for at istandsætte de ledige lejligheder. Da vi gik ned, var rockwool på vej op, så det passer os godt at forlade bygningen for et par dage.
Første stop på vores tur, eller rettere sagt: de 4 første stop, var genbrugsbutikker i Randers. Og der fandt jeg en ny kandidat til min “skulptur-samling” – et manglebræthåndtag , som endda kan gå for at være en stor Randershingst 🙂
Genbrugsbutikkerne er meget forskellige. Nogle er store, velordnede og overskuelige og andre små og rodede og propfulde af tøj og ting.
Og nogle har masser af malerier, raderinger og andet i rammer.
De 4 butikker lå på en linie nord-syd som ledte os til Memphis – eller et sted med en imitation af huset “Graceland” 🙂
Personaliseret indggangsport…
Og fra græsplænen sang Elvis sin tåreperser “Old Shep”…
…som spillede medens vi gik hen til huset…
…der angiveligt er en kopi af “Graceland”. OK, her har man så tilføjet en udendørs terrasse med parasoller og serveringsborde – og en statue af idolet.
Vi drejede om hjørnet og styrede mod hovedindgangen.
Og hvem boede her?
Vi var kommet hertil. Af alle steder – i Randers!
Fra brochuren vi fik udleveret ved billetkøbet.
Vi købte billetter til Elvis-udstillingen i kælderetagen og Gasolin-udstillingen på 1. etage. Her første indtryk i kælderen 🙂
…og her det næste. Vi fulgte pilene på en hurtig gennemgang for at ende i…
…biografen, hvor en film af 2.5 – 3 timers varighed kørte. Vi sad på bagerste række, det var 3. række ud af 3, og det var OK. Vi skulle lige vænne os til, at formatet ikke var korrekt justeret, så alle personer så bredere (eller fladtrykte) ud.
Efter 20 minutter forlod vi biffen for at overvære en introduktion til udstillingen af selve initiativtageren til dette etablissement vi havde valgt som turistindslag i dag. Han var meget underholdende og fortalt med begejstring om stedet, hans rejser, historien bag nogle af de udstillede genstande. Før han med et par kammesjukker realiserede ideen om at lave en Graceland-kopi i Danmark, havde han tjent til livets ophold ved at rejse rundt og sælge Bosch boremaskiner. Han var helt klart sælgertypen og han havde lært af amerikanerne (havde været derovre 100 gange) at man godt må fortælle om sine succeser.
Hen mod slutningen af introduktionsrunden tog han en halskæde af, fortalte at den var forsikret for 380.000 kr og kom så med historien, som i korte træk gik ud på, at Elvis i et AA-fly havde griflet en slags logo ned på en serviet og siden fået lavet et smykke ud af det. TCB betyder her: Time to Care for Business – og det blev hans motto som han videregav til sit band. Lynet symboliserer, at det skal ske med det samme.
Efter at initiativtageren var færdig tøvede vi ikke, men took care of business ved at gå ovenpå til Gasolinudstillingen.
Dette band blev kendt medens vi var i udlandet, så det er ikke meget vi fik med dengang. Dog har vi hørt hele Danmarks nationalskjald, Kim Larsen, utallige gange i tidens løb. Om pladen “Midt om Natten” var deres gennembrudsplade, ved jeg ikke og jeg mente, medens jeg gik rundt der, at jeg helt tilbage i 1973 havde været til en koncert med bandet i Skagenhallen – men måske var bandet slet ikke født dengang, og måske var det Sjubberne, jeg var til koncert med 🙂
Initiativtageren havde i løbet af sit foredrag nede i underetagen nævnt dineren ovenpå og hvad der serveredes der, så vi gik en etage ned fra Gasolin og ind i…
dineren, hvor man blandt andet kunne få…
…en autentisk udgave af idolets favoritsandwich.
Vi satte os…
…og bestilte en ostesandwich uden, og en med bacon.
13:36 forlod vi “Graceland”…
…gik forbi en kopi af idolets barndomshjem. Så det med de fattige kår stemmer tilsyneladende.
Og så kørte vi til Fausing…
…for at kigge til Faster og Niels’ gravsted. Vi kom ikke forbi en eneste blomsterbutik på turen gennem Randers og heller ikke på turen herud. Men gravstedet var passet fint, og det kompenserede for vores manglende buket.
Fra kirkedøren ser man lige hen til Faster og Niels’ gård, der med de efterfølgende ejere blev malet grå. Gad vide om der under træet ved gavlen stadig vokser peberrod…
Det var så længe siden jeg sidst var i denne kirke, at jeg umiddelbart ikke genkendte dens indre, men…
…da Inge gjorde mig opmærksom på døbefonten, var jeg straks med. Den blev jeg betaget af første gang jeg så den tilbage midt i 1970’erne og glemmer den nok aldrig 🙂
Vores ærinde i Fausing var udført og vi kørte nordpå til en færge, der kunne fragte os over på den anden side af Randers Fjord.
Vi holdt på Voer Færgevej og færgen lå ovre ved Mellerup…
…men ikke længe efter at jeg havde trykket på knappen tøffede færgen over for at hente os. – og levede dermed helt op til sejlplanen: Efter behov og uanset hvor mange biler! Det kan vi godt lide, sådan en indstilling til service 🙂
Så vi var lutter smil på vej over fjorden, også fordi fartøjsføreren fortalte, som svar på mit spørgsmål, at denne færge ikke var kabelfærge. Det var den i Udbyhøj, der med motor ombord trak sig over ved hjælp af et kabel, og det fordi færgen skulle kunne klares med kun et besætningsmedlem. At den færge vi nu befandt sig på også kun havde et besætningsmedlem, var så en anden sag, som i sammenhæng med den anden færge manglede lidt logik. Det smilede vi alle 3 af, kaptajnen og os 2 🙂
Randers fjord, her set mod vest, var blygrå og himlen mod nord næsten lige så mørk…
…og var man til uvejr, så blev man ikke skuffet på vejen fra Mollerup til Mariager. Det regnede meget voldsomt med tunge kolde dråber, lige på grænsen til haglvejr, men vi slap uden hagl og kom til byens kirke. Nåede lige indenfor inden regnen startede her.
Kirken virker usædvanlig høj og er relativt set meget rummelig – og så var det meningen at kirken skulle være 5 gange større.
Om kirken skrives der blandt andet:
“Mariager Kirke blev oprindeligt etableret som en Birgittinerklosterkirke oprettet som en underafdeling af Maribo Kloster og indviet i 1446. Det er den sidst tilkomne klosterorden i Danmark.
Middelalder kirken: Mariager Kirke har været meget større end det er tilfældet i dag – nemlig 5 gange større idet kun munkenes mindre, vestlige del af kirken undgik nedrivning ved ombygningen i 1788-1789.”
I kirkens anden ende, under orgelet, var der en hall med to relikvier på , display – bag glasruder. På glasruden stod der blandt andet 🙂
“Munkeklosterets hovedbygning. østfløjen, stødte op til kirkens tårn, så man kunne gå direkte ind i tårnrummet gennem syddøren, når man havde gøremål i kirken. Rummet tjente som sakrisit for munkene.
“De to kristusfigurer er skåret omkring år 1500. Kristi grav med den liggende kristsfigur har i den katolske tid været brugt ved påske-processioner i klosterkirken., medens Smertensmanden formentlig er en del af det Kristi legemsalter, der ifølge ordenens bestemmelser befandt sig ved den kirkedør, hvor igennem munke og nonner trådte ind til klosterlivet, og hvor nonnernes vielst til Kristus foregik. Som det var skik i senmiddelalderen, er der gjort alt for at fremhæve det martrede legeme. Den lidende Kristus.”
Usædvanlig for os var altertavlen med alle figurer i hvidt og guld.
“Altertavlen i barok er fra omkring 1690, i midterfeltet ses Nadveren flankeret af apostle, midterfeltet fik i 1907 indsat et maleri af Axel Hou, men i dag er det oprindelige relief genindsat. Øverst ses Kristus flankeret af Jakob d.æ. og Andreas samt Johannes og Peter, derunder ses en korsfæstelsesgruppe flankeret af Filip og Bartolomæus.”
Efter endnu 3 besøg i genbrugsbutikker i og omkring Hobro kørte vi til hotellet, hvor vi kunne genoptage vores studier i hotelsengeredning 🙂
Og regnen var holdt op, så vi kunne endda benytte balkonen.
Og vi kunne endda forblive i Elvis-stemningen på turen ned i kaffebaren 🙂
7-8 ture i genbrugsbutikker, besøg i et Elvis-museum med Gasolin-overbygning, 2 kirkebesøg og en færgefart med efterfølgende skybrud kan godt have en vis dehydrerende virkning, så parallelt med kaffen gled en hel flaske vand ned. Men det bedste ved kaffepausen var, at Rikke kom forbi. Jeg fik desværre ikke taget et billede af hende ved den lejlighed…
…men det gjorde jeg så ved aftensmaden, hvor vi ved restaurantens bedste bord blev betjent på en professionel og charmerende måde af Rikke, som her anbefaler os en vin, der viste sig at passe fortrinligt til…
…laksebøffen på danske asparges, som Rikke havde snakket sig frem til med kokkene – hun huskede uden problemer, at vi godt kan lide fisk. Retten smagte fortrinligt, vinen passede som sagt til, og vi blev så mætte, at der desværre ikke var plads til en dessert – men dagen var hermed rundet fint af. Vi havde haft lejlighed til at snakke med Rikke, og det var hovedformålet med hele turen!