Vi har ingen aftaler med nogen før klokken 14:00 og beslutter at køre til Sønderborg for at se slottets udstillinger fra de slesviske krige til Genforeningen i 1920. Vejret lovede godt fra morgenstunden.
Inden vi helt forlod byen for at sætte næsen i retning af Sønderborg skulle Inge have smidt en sten i Aabenraa Fjord, så ringene fra nedslaget kunne forplante sig helt op til Thisted havn for at “styrke” hendes gode kok 🙂
Og så var broen oppe! Da jeg gik på Teknikum i byen var det en klassisk undskyldning for at komme for sent, at Christian X’s bro var oppe 🙂
Fremme ved slottet og efter billetkøb…
…gik vi os hver vores vej. Jeg nedenunder til det underjordiske toilet, som jeg syntes var indrettet sjovt og godt…
… og Inge ind til udstillingerne, hvor Kluge tog imod med et af sine fler-personers værker med samme model- her temarigtigt for stedet her: “1864”.
En plakat forklarede: “… en mand i dansk uniform som fire bud på den danske soldat før slaget. På bordet står et skakspil, hvor “hvid” er et par træk fra at være skakmat. Modstanderen har allerede forladt scenen, men efterladt en preussisk pickelhjelm på bordet. Det hele foregår i det nuværende kulturlandskab på Dybbøl Banke med den sprængte skanse 8 og Dannebrog, så vi er både før og efter slaget, i nutid og fortid.”
Vi fortsatte ind i “sindelagsafdelingen” der dækker perioden fra 1864 til 1920…
…hvor “dobbelt-udstillinger” viste hvordan de dansksindede levede og indrettede sig, og samtidig hvordan de tysksindede gjorde.
Dette kort over sindelagsbevægelser 1867-1912 synes jeg er meget interessant for den viser effekten af den tyske indsats for at få nordslesvigere til at føle sig tyske. Det lykkedes tilsyneladende at gå godt i den centrale nederste del af landsdelen.
For en drengerøv som mig var der masser af interessante ting og sager at kigge på. For eksempel denne model af den tyske krydser “SMS Undine” der blev søsat i 1904. Modellen er bygget i karton af en gruppe der kalder sig for “Kartonmodellbauer zwischen den Meeren” af et kartonark fra Hamburger Modellbaubogen Verlag (www.h-m-v.de). Min far ville have elsket at sidde og pusle med sådan en kartonmodel. Utroligt, at sådan noget eksisterer endnu 🙂
Så kom krigen 1914-18. Udstillingen “Hjemmefront og Skyttegrav – sønderjyderne under Første Verdenskrig” var lavet i et 8-kantet rum hvor eneste lyskilde var loftet med billeder af mange mænd – inden de kom i uniform. Centralt i rummet var et maskingevær og udstillingsskabene langs væggene var holdt i mat grå farve – alt i alt et meget trist og trykkende rum. Men det var nok også lige netop meningen med det. Dog var det vanskeligt at skelne de udstillede genstande – og det var vel ikke meningen 🙂
“Skyttegravskamp på Vestfronten” er titlen på dette billede, malet af en nordslesviger efter hjemkomsten. I 2013 eller 2014 var vi på Sønderborg Slot for netop at se dette billede, men da var salene lukket på grund af ombygning – altså denne udstilling vi nu er i 🙂
Jeg havde forestillet mig billedet meget større end det var.
Så kom våbenstilstanden og udstillingen beskæftigede sig med tiden derfra til genforeningen i 1920.
Hvervningen af stemmer fra tysk- og dansksindede var lige intens…
…og benyttede stort set de samme meget enkelt formulerede argumenter. Der skulle appellereres til sindelaget i landsdelen.
En montre viste effekter fra den internationale kommissions arbejde…
…og især det detaljerede kort var interessant at kigge nærmere på,
Og så kom endelig genforeningen i 1920! 56 år med tysk administration havde sat sine præg – også på sindelaget, som vi så på et billede ovenfor. Når vi passerer stedet på hovedvej 10 ser der lidt anderledes ud, men Grænsekroen er der stadig. Christiana X’s hest hed “Malgré Tout”,
Var den hvide hest nu også hvid?
Ifølge en myte skulle Kong Christians søn, prins Knud, have fået hvid maling eller kalk på sig, da hans far red over grænsen ind i Sønderjylland. Hesten skulle ifølge myten være hvid for at opfylde en gammel sønderjysk spådom, der sagde, at først når en konge red over grænsen på en hvid hest, skulle Sønderjylland igen blive dansk. Kongens hest var dog en hvid albino. Albinoheste kan i lys se lyserøde ud, så derfor havde man smurt hesten ind i rensevæske for at holde den hvide farve. Derfor var det rensevæske og ikke hvid maling eller kalk, som kongens søn fik på sig.
Derefter kom vi “tilbage” til “De slesvigske krige” i 1848-50 og 1864. De var skildret i malerier, grafik og udstillede våben og uniformer. Her er det et maleri udført i 1965 af Johan Hermann Kretzschmer: “Forpostfægtningen ved Nybøl den 9. eller 10. februar 1864”. At det hænger i udstillingen viser arrangørernes bestræbelser på at vise historien fra både tysk og dansk side. Her altså tysk.
Og her nogle danske forposter ved Dybbøl, hvis jeg husker stedet korrekt. Det har været koldt og barskt at stå der og oven i købet risikere at få død og lemlæstelse ned over sig. De danske soldater har stået der med mod og mandshjerte, frygt og angst – alt for fædrelandets vel og ve, og hvor mange af dem var klar over at landets ledelse var fuldstænig inkompetent til at klare situationen?
Jeg læste et sted i udstillingen, at nogle af de tidligste kampe foran Dybbøl-skanserne var rene katastrofer for danskerne. Hvor tyskerne havde 3 sårede, så havde danskerne 27 døde, 55 sårede og 30 tilfangetagne.
Tyskerne kunne med deres baglade-geværer (til venstre i montren) skyde 8 skud for hvert skud danskerne kunne få fyret af gennem deres gammeldags forladegeværer (til højre i montren).
At nederlaget i 1864 var en katastrofe for Danmark er godt illustreret her. Areal-reduktion fra 60.000 til 40.000 km2 og befolknings-reduktion fra 2.500.000 til 1.600.000!
Ret alvorligt, må man sige.
Den såkaldte “1. Slesvigske Krig” 1848-50 var også skildret og det på en lidt anden måde, for her kom danskerne bedst ud af skærmyslerne. Her en scene fra slaget ved Bov i 1848.
Der var virkelig mange detaljer at studere.. Her fotograferer jeg…
…dette billede med titlen “En Oppasser” fra den 1. Slesvigske Krig 1848-5o. Jeg synes, at tegningen er herlig 😉
Ved siden af hang dette lille maleri – en skitse er det vel kun – af to danske Jens’er på vagt. Jeg kunne godt lide det enkle i spillet mellem lys og skygge og manglede slet ikke den fulde palette, som nok er kommet på i en senere version og som sandsynligvis hænger et eller andet sted 🙂
Vi fortsatte på samme etage og kom ind i festsalen – hvor jeg nogenlunde på samme tid på året – for 39 år siden – ved en festlighed modtog mit ingeniørdiplom – dengang stod stolene arrangeret på tværs og rektor stod nogenlunde, hvor jeg står, da han overrakte de nybagte ingeniører deres diplomer. En efter en kaldte han dem op. Jeg var den sidste, og inden han kaldte mig op, sagde han (som jeg nu husker det) “… der er gode studerende, der er flittige studerende, der er rigtig dygtige studerende – og så er der morakkerne – og dem har vi en af!” – og så kaldte han mig op for at trykke min hånd, overrække mig mit diplom og i tilgift give mig en lille præmie for min “1. karakter med udmærkelse”. Det var årgangens bedste resultat. Alle klappede pænt og jeg sagde vist et par ord til mine medstuderende. Hvad jeg sagde, er ude i tågerne.
Præmien var i øvrigt et Parker fylde/kuglepen-sæt med forgyldte hætter. Det har jeg endnu og jeg har lige siden brugt det til at underskrive vigtige dokumenter med 🙂
Inge fotograferede denne informationstavle og den fortalte mig, at det kun var 4 år før jeg var en af de mange hovedpersoner her i salen, at det overhovedet var muligt at afholde sådanne arrangementer her.
Så meget havde ikke ændret sig siden 1977 – selv udsigten fra festsalen lignede sig selv.
På vej ud kiggede vi ind i slotskirken. Den kunne jeg ikke huske, at jeg før havde besøgt. Det kunne Inge derimod.
Jeg havde et møde i Aabenraa klokken 14:00 så vi kunne nå at køre tilbage via Hardeshøj på Als og tage færgen over til Ballebro. Jeg havde indsat Sønderborg Slot som et waypoint, uden dog at parkere, hvor navigatoren mente, at jeg skulle, så på vejen derfra troede den at vi stadig var på vej til slottet. Jeg kodede om, men så ville den have os til at køre til Hardeshøj via Ballebro! Det tog en 5-6 minutter i en sidegade at finde ud af det og det var lige netop det, der førte til at vi så færgen sejle væk fra lejet, da vi kom til Hardeshøj 😉
Der blev så tid for Inge til at smide endnu en sten i vandet så ringene fra nedslaget kunne nå op i Thisted Bugt…
Færgen kom planmæssigt over for at hente os. Vi var stadig i god tid…
… kom først ombord og havde kontanter til at kunne betale som i gamle dage (med kort skulle jeg ud af bilen og over til en automat) og jeg bemærkede at færgemanden var så rutineret at han bare kunne dykke ned i sin sorte taske og fiske en 2-krone op, uden at sikre sig at det var den rigtige mønt han havde fat i. Hans fingre havde allerede fortalt ham det 🙂
Vi var tilbage ved 13-tiden og kunne snildt nå en bid hos Fru Geest inden jeg her skulle mødes med Jytte for at snakke om Birte og jeg skulle returnere lånte fotografier og en poesibog, og ville gerne vise hende tegninger Birte havde lavet i skoletiden. Det sidste mest for at sætte hukommelsen igang fra en anden vinkel.
Jytte kom med sin datter og nydøbte barnebarn og vi havde et fint møde. Dog fik jeg ikke taget et billede – det glemte jeg også sidste gang 🙂
På vej derfra viste Jytte mig kanonkuglen i muren i det hus hvor min far havde praksis i sin tid. Fik heller ikke taget billede af den, men det gør jeg næste gang vi kommer til Aabenraa, for da skal Inge også se den 🙂
Så det næste billede i rækken er fra hotellets nye terrasse, hvor vi spiste aftensmad.
Det er stadig de lyse nætters tid, men også meget omskifteligt i vejret. Lidt over 8 om aftenen så det sådan ud hen over hotellets tag og det blev “godnat-billedet” for denne dag.