Morgenen var trüb und grau!
Men morgenbuffetten var farvestrålende og frisk som den plejer 🙂
Og det samme gjaldt den lokale avis, da den på forsiden – over folden – bragte den gode nationalnyhed om fodboldkampen i aftes.
Og hotellets morgenpost rundede, som mange af de bedre hoteller hvor folk holder ferie, af med et Spruch – denne gang af Goethe. Jeg spurgte Inge om hotellerne havde en tyk bog med sådanne kloge ord. Hun sagde, at dem kunne man såmænd finde på internettet 🙂
Vi skulle videre sydpå idag og kørte diagonalt over Sydslesvig mod Brunsbüttel. Fra omfartsvejen ved Friderichstadt foreslog jeg at vi skulle køre ind og se byen. Ingen problem med at finde parkeringsplads, men vejret var altså ikke til turisme…
…så vi nøjedes med et ben ud af bildøren for at fotografere markedspladsen – og gemte så ellers resten til en anden gang i bedre vejr…
…og kørte over Eideren lige syd for byen. Eideren var, har jeg hørt, i spil i den danske argumentation for genforeningen af Slesvig med kongeriget – “Danmark til Eideren!” skulle et af kampagneråbene have lydt. Så langt sydligt kom grænsen så alligevel ikke til at gå.
Pudsigt at køre ind i færgehavnen i Brunsbüttel, for diget langs Elben var så højt, at det var det eneste at se i den retning.
Færgehavnen er bygget i 2010 som den ene af de to havne i Brunsbüttel-Cuxhaven forbindelsen. En “rigtig” havn ligner det jo ikke, mere en avanceret anløbsbro til et floddige 🙂
Vi havde fornøjelsen at være først i rækken af biler der skulle køre ombord, men først skulle der ventes ude på pier’en indtil færgen blev tømt.
“Førstepladsen” gav os mulighed for at kigge nærmere på færgens lidt udsædvanlige konstruktion, hvor for- og agterdækket skrånede relativt meget op mod det vandrette midterdæk. Min teori bag denne konstruktion er, at færgen ikke må stikke dybt for at give den mulighed for at sejle i det lave vand langs kanten af Elben.
Jeg troede at sejlturen varede 60 minutter, men kaptajnen annoncerede, at det var 90. Det gjorde ikke os noget, vi havde vores bøger og der var ingen bølgegang. Jeg kunne ikke lade være med at smile over færgeselskabets markering af de evige køer ved Elbtunnellen i Hamburg 🙂
Vi udnyttede vores “førerplads” i ombordkørslen til at komme tidligt op i restauranten, hvor vi fandt et bord til 4, som vi satte os ved, så vi begge kunne kigge ud. Det virkede fint og vi blev ikke forstyrret og kunne spise en ostebaguette og drikke en kop kaffe/te i fred og ro. Her er søsterfærgen, så sådan ser vi også ud derovrefra 🙂
Vi nærmede os Cuxhaven og gik ud på promenadedækket, hvorfra vi kunne kigge ned på bilen, som den holdt på det skrå fordæk…
…og frem mod Cuxhaven. Det var en fin sejltur, og i godt vejr må den være meget fin 🙂
Hvorom alting er, så var det et godt indlæg i rejseruten og vi kom omkring et hjørne af Tyskland, hvor vi ikke havde været før.
Og så kom vi igennem Wesertunnellen, syd for Bremerhaven, for første gang. Jeg var i tvivl om vi havde været under den i vores tid i Bremen, men et check på nettet fortalte mig at det ikke kunne være tilfældet, for tunnellen blev bygget i 2004 – altså mellem 32 og 37 år efter at vi forlod Bremen :-))))
Klokken 17:15 var vi fremme ved dagens rejsemål – et Landhaus nord for Münster.
Her kunne vi fortsætte vi vores studier af dyne-pude-konfigurationer…
Vi havde et værelse i stueetagen…
…og kunne gå lige ud i en have med høje gamle træer og udsigt over kornmarker.
Senere kunne vi sæson-aktuelt guffe asparges…
…som kom fra nabogrunden, her fotograferet 20:30 under en lille runde efter aftensmaden.
Stedet var godt besøgt, vist nok 100% belagt (vi fik det sidste dobbeltværelse).
Vi rundede dagen af på værelset med havedøren åben og resten af vinen i glasset. Jeg tror, at jeg her kigger efter hoteller til i overmorgen 🙂