Turen blev forberedt fra morgenstunden i dag, både med hensyn til at få tøj og tandbørster i tasker og med at brygge te til undervejs i vores bil-tilpassede thermokrus.
Bilens navigator var sat til eco-rute og da vi kom syd for Give lod vi den bestemme resten af vejen til Christiansfeld. Undervejs så vi i Hjortsballe-rundkørslen ved Give denne skulptur i en rundkørsel. Den hedder “Solhjulet”, vejer 15 tons og er 11 meter høj. Vi havde ikke set den før, og forklaringen er nok den, at den kun har stået der 1 år. Den ledte umiddelbart tanken hen på en turbine af en slags, og da der i Give er vindmølle-industri troede jeg, at skulpturen havde noget med den at gøre. Men den kaldes altså “Solhjulet”, er inspireret af gamle egehjul og Fibonacci og står midt i Jylland i en by, der kalder sig for “Skulpturbyen” 🙂
Længere nede i landet, på den gamle hovedvej 10 holdt vi ind for at kigge på Den Gamle Grænsekro. Ja vi har jo set den mange gange, men aldrig stået ud af bilen for at kigge på den.
På den anden side af hovedvejen bemærkede vi et museum, som vi ikke havde set før. Det viste sig desværre stadigvæk at være vinterlukket…
Christiansfeld var vores 1. etapemål og her fandt vi i parken foran Gudsageren et ideelt sted til at spise vores medbragte ostemadder. Gudsageren er Brødremenighedens kirkegård. Træet vi står under er en Konge-eg, der blev plantet i 1969 på Kong Frederik IX’s 70-års fødselsdag.
Midt på plænen står en Dronninge-eg, plantet den 16. april 2000 på Dronning Margrethes 60-års fødselsdag, og henne i den fjerne ende, hvor jeg står og fotograferer, er der endnu en Konge-eg, plantet den 27. september 1940 i anledning af Kong Christian X’s 70-års fødselsdag.
I parken var der mindesmærke for Genforeningen i 1920. Da jeg stod og fotograferede det, bemærkede jeg ikke Dannebrog i den nederste halvdel.
Stenen havde en ganske enkelt tekst hugget ind.
Selve kirkegården var meget speciel at gå rundt i. Kulturministeriet skriver blandt andet følgende om den:
Gudsageren præsenterer en i Danmark enestående kirkegårdsarkitektur, der er direkte inspireret af brødremenighedens andre gravpladser i Europa, hvilket ses i placeringen uden for byen og selve udformningen, der følger anlægsmønsteret fra andre menighedsbyer. Hertil kommer, at Gudsageren indgår som en væsentlig del af Christiansfelds oprindelige, og særdeles velbevarede byplan, der aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien og et af de bedst bevarede i Europa.
Gudsageren er tillige liturgisk specifikt indrettet, idet alle brødre og søstre er begravet med hovedet i vestlig retning, således at man kigger mod øst, hvor menigheden på det yderste dag skal se Herren komme igen og alle de begravede skal opstå til evigt liv.
Gudsagerens kulturhistoriske værdi relaterer sig overordnet til kirkegården som en fysisk manifestation af det velorganiserede herrnhutersamfunds arbejdsomme, fællesskabsprægede og ydmyge livsholdning. Der er således en nær sammenhæng mellem den reformatoriske frimenigheds religiøse overbevisning og lighedsorienterede samfundssyn, der baserede sig på dygtighed, flid og dydighed, og kirkegårdens udformning med retvinklede alléer, feltinddelte områder og opdeling i henholdsvis brødre og søstre.
Brødremenighedens åndelige og sociale fællesskabs- og lighedstanke ses i den stringente opbygning, fraværet af familiegrave, gravstenenes udprægede ensartethed og i det faktum, at ingen grave sløjfes. Der ligger således en væsentlig kulturhistorisk værdi i det faktum, at samtlige gravsteder siden 1773 er bibeholdt.
Ikke langt fra Gudsageren, i byens absolutte centrum, kan man købe det bagværk, som Christiansfeld efterhånden er blevet synonymt med – Honningkager. Det gjorde vi så 🙂
Hovedformålet var at besøge Brødremenighedens kirke. Men den var lukket på grund af renovering, og forbliver sådan indtil ind i november i år. Så det besøg har vi tilgode.
Så i stedet gik vi hen i Søsterhuset, hvor informationskontoret var præget af denne formidable kakkelovn – som kom med Herrnhutterne i 1700-tallet. Den har 3 varmeplader og skulle være ganske fortrinlig til at afgive varme, idet den også stod 15-20 cm fra væggen.
Jeg var meget imponeret af disse kakkelovne. Her er en anden, lige så gammel som den første.
…og ovenpå var Søstrehusets korsal, hvor der for tiden holdes gudstjeneste, nu hvor kirken er under renovering. Meget interessant at se enkeltheden og forresten afholdes der her gudstjeneste om vinteren. Kirken er nok for dyr at fyre op…
Christiansfeld Centret skriver blandt andet dette om Søsterhuset:
Søstrehuset, Nørregade 14, blev opført i 1776 og yderligere udvidet flere gange indtil 1881 og omfatter 4000 m2. Her boede de ugifte kvinder og pigekostskolens elever.
Huset var oprindelig indrettet med sovesale, stuer, værksteder og en korsal, der er byens næststørste rum og bruges af menigheden som kirkesal om vinteren. Husets indre byder på de særlige lange korridorer med mange smukke døre, rokokotrapper samt empiredetaljer bl.a. lysekronerne i den smukke korsal. Bag Søstrehuset ses et gårdmiljø med Brødremenighedens værksted samt en del af det oprindelige haveanlæg der stadig er bevaret.
Huset er de seneste år renoveret og rummer i dag “Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus” med Christiansfeld Centret, Brødremenighedens Museum og Arkiv, Christiansfeld Lokalhistoriske Arkiv, Brødremenighedens Danske Mission, Stjernebutikken og Kolding Musikskoles afdeling i Christiansfeld.
I Haderslev checkede vi genbrugsbutikker, og det blev til 3 manglebrætter med interessante håndtag, som skal ind i samlingen.
I Aabenraa checkede vi ind på det sædvanlige hotel og bemærkede, at der var blevet lavet overdækket parkering – som viste sig at fortrinsvis at være en terrasse 🙂
Jeg kan godt lide at parkere i skyggen og kunne profitere med det samme…
Jeg havde en aftale kl. 15:00, men inden da var vi hos Fru Geest, hvor jeg købte rabarberkager til at tage med. Inge købte rabarberkage til at spise på stedet, så efter at have slubret et glas æblesaft i mig begav jeg mig afsted til mit besøg med Annemi.
…og omkring 18:00 kunne Inge og jeg gå ned i kælderen for at forberede vores besøg hos Fru Geest en time senere.
Vi ville prøve hendes torsdags-buffet…
…og jeg lagde sådan ud. Det smagte godt, og det gjorde resten af måltidet også.
Vi forlod Fru Geest kvarter i ni, gik en lille omvej til hotellet og lod hvilen falde over os.