Dagens første etape gik til Lagkagehuset for at få et par boller med ost til undervejs, plus brød der kunne friste. Jeg skal da vist have kortet remmen lidt på min taske – den ser lidt “damet” ud her, ville min tidligere svenske kollega have sagt.
Det blev til 3 brød ud over bollerne 🙂
Vi havde kun pilevisning på navigatoren og Struer som endemål – og ville ind om Gram for at kigge i genbrugsbutikker. Vi tog den gamle Ribevej ud af Aabenraa og så her en afviser til Hærulfstenen. Den husker jeg aldrig at have set, så vi drejede fra.
Hærulfstenen er en dansk runesten fra 800-tallet. Den står på Hærvejen i Øster Løgum Sogn og kaldes også for Øster Løgum-stenen. Runestenen har været kendt siden 1592, og dens tidligst kendte plads var på en mark ved Hovslund umiddelbart vest for “Oxevejen” fra Haderslev. I begyndelsen af 1800-tallet omtales den som stående i en jordvold. Et sagn fortæller, at stenen vender sig, når den lugter brød. Frederik Karl af Preussen fjernede stenen efter den 2. Slesvigske Krig i 1864 som krigsbytte og lod den opstille ved sit jagtslot Dreilinden mellem Potsdam og Berlin. I 1951 tog Berlins borgmester Ernst Reuter initiativet til, at Hærulfstenen kom tilbage til Danmark som en forsonende gestus. Den står nu nær sin oprindelige plads.
…og lidt længere nordpå var Immervad Bro, som jeg heller ikke husker at have set, så det var en meget god indskydelse at dreje fra.
Immervad bro er en af kun en håndfuld bevarede broer på den gamle Oksevej i Sønderjylland. Den er bygget i 1786 og er en stenbjælkebro. Modsat de senere byggede broer med hvælvede gennemløb har man her konstrueret broen med forbillede i tidligere broer af træ. Broen har to gennemløb, for det samlede spænd er så stort, at man har været nødt til at afstive konstruktionen med lodrette bropiller midt i åløbet. Selve broen dannes af vandrette stenbjælker, der er op til 4,35 m lange og alle udspaltet fra én og samme granitblok, som lå ved Fredhule nær Haderslev. Åløbet er i tørt i dag på grund af, at man har omlagt åerne i nabolaget.
På vejen fra Immervad Bro lykkedes det mig at blive forvirret over retningen og kom over på den forkerte side at motorvejen – og senere oppe syd for Gram manglede der i en rundkørsel pludselig skilt til Gram, som ellers havde været godt afmærket indtil da, så jeg kom ud af den forkerte frakørsel. Resultatet var at vi kom ind i byen nordfra! Så fik vi til gengæld omkørslen forbi haveudstillingen og alle dannebrogsflagene med – og det to gange endda! Jeg må nok have genopfrisket min Sønderjyske geografi lidt 🙂
Men jeg kunne per hukommelse (fra mine kortstudier på hotellet) finde de 2 butikker i byen. En havde lukket, den anden ikke. Senere, i Rødding, kiggede vi indenfor i en butik vi kendte fra tidligere, samt i en vi ikke havde besøgt og det er her billedet er taget.
Syd for Foldingbro, lige før man kommer til Kongeåen, er der en vejviser til “Kanonstillingen”. Den havde jeg lagt mærke til tidligere og var nysgerrig for at se denne kanonstilling fra 1. verdenskrig, hvor det Tyske Riges nordgrænse gik hernede i ådalen. Vi tænkte, at det kunne være et godt sted at spise vores boller og drikke den te, vi havde i termokopperne. Det viste sig at være en stilling fra 2. verdenskrig og det blæste så meget at det var ubekvemt deroppe.
Gudrun-stillingen fra Anden Verdenskrig.
Efter invasionen i Normandiet frygtede tyskerne en allieret invasion i Jylland. I august 1944 begyndte de derfor at anlægge tre forsvarsstillinger i form af pansergrave på tværs af Sydjylland. I løbet af efterår og vinter 1944 og forår 1945 blev arbejdet udført af krigsfanger, tyske arbejdere og soldater, medlemmer af det tyske mindretal og danske entreprenører. Nogle af de russiske krigsfanger, der arbejdede på pansergravene sov i barakker ved Sønderskov Mølle.
De tre forsvarsstillinger i Danmark fik navnene Brunhild, Gudrun og Kriemhild fra Wagners opera Nibelungens Ring. Gudrun-stillingen var den mellemste forsvarsstilling og gik fra Kolding til vestkysten nord for Ribe. Stillingen løb langs med Lille Å, Gesten Å og Kongeåen.
Stillingen bestod af pansergrave, der var fem meter brede og tre meter dybe. De skulle stoppe tanks. Der var også beton- og pigtrådsspærringer, skyttegrave, løbegange og stillinger til maskingevær, mortér og kanon. Her ved Dover ville en kanon have deltaget i forsvaret af Tyskland, hvis der var opstået kamp. Det skete ikke. I april 1945 vendte tyskerne fronten mod syd og flyttede næsten alt udstyr fra Gudrun-stillingen til Kriemhild-stillingen sydpå.
Efter krigen rejste ejeren af den nærliggende gård Marienlyst en mindesten med indskrifterne ”Tysk Skanse 1944” og ”Guds nåde alene frelste vore hjem fra ødelæggelse”.
Vi kørte videre over Kongeåen…
…og denne gang var der ingen biler bag os, så Inge stod lige ud og knipsede selve åen, som vi ellers ikke ser så meget til lige her.
Og så var der lige 3 genbrugsbutikker i Grindsted, vi gerne ville kigge på. Men tiden var knap og vi var spændte på om vi nåede det. Vi kom indenfor i 2 af dem inden lukketid kl. 13:00 (det var jo lørdag), og denne var en ret stor af slagsen. Her fandt Inge et keramisk håndværkerrelief (af en smed/blikkenslager) fra Bing & Grøndahl.
Der havde ikke været nogle steder undervejs, der var tillokkende nok til at vi steg ud for at spise vores boller. Regnen varede nemlig ved helt til det sidste, så det blev hjemme hos os selv ved 3-tiden at vi rundede rejsen af med dejlige boller og nylavet te.