Lige omkring 7-tiden var vi igang med morgenmaden og dermed fuldt på omgangshøjde med mappe-dyrene, som jeg selv i mange år har tilhørt 🙂
09:30 rullede vi fra hotellet. Jeg havde inden forberedt mig lidt til hvor genbrugsbutikker kunne ligge undervejs i Rødekro, Rødding og Grindsted.
Men første stop var i Lagkagehuset for at få et par boller med ost med til at spise undervejs og ellers nogle rugbrød, herunder et Sønderjysk. Det blev til 3 forskellige rugbrød og 2 baguetter.
Næste stop: Kirkegården. Jeg fornemmer altid meget stærkt, at jeg her er på en sønderjysk kirkegård. Den er – på en eller flere måder – anderledes end dem, man finder i andre dele af landet, synes jeg.
Inspireret af kirkegårdsgartnerens arrangement af bårebuketter efter en begravelse på en af nabo-matriklerne lagde jeg vores lille buket – altid 5 blomster, for de 5 familiemedlemmer, hvis urner er nedsat i denne lille plæne – med blomsterne frem mod den besøgende, istedet for som normalt med stilkene fremme mod beskueren 🙂
I Rødelro fandt jeg endnu en manglebræt-figur til samlingen.
Det, at vi var kørt via “Æ Genbrug” i Rødekro gjorde at BMW’ens navigator ikke ledte os via Rødding og Grindsted, som jeg havde forventet, men ad den vej vi i gamle dage sædvanligvis benyttede via Ribe.
Vi kørte ind gennem bymidten – det var overraskende nok muligt…
Vi fandt en parkeringsplads ved Skt. Chaterinæ Kirke, steg ud og satte os hen på en delvist solbeskinnet bænk med termokrus med the fra hotellet og bollerne fra Lagkagehuset. Meget fredeligt og rart at holde pause her, men selv med den fine blå himmel var det alligevel småkoldt…
Kirken havde vi ikke besøgt før, men nu, da vi havde siddet og kigget på den mens vi spiste vores boller, tænkte vi, at den skulle vi da se. Kirken var stor og meget nøgtern i sit interiør. Dog havde den 2 kirkeskibe…
…og et stort moderne maleri med titlen “Dronning Dagmar” udført af Maja Lisa Engelhardt.
Hun har også lavet altertæppet “Den brændende tornebusk”.
Ude på pladsen foran kirken parkerede en dame ved siden af os, og vi spurgte om hun kendte til nogle genbrugsbutikker. Det gjorde hun og forklarede venligt, at vi bare skulle køre op til Ribe Nord, så ville vi finde dem – og det holdt stik. Vi fandt 3 og i en af dem fandt vi ikke en manglebræt-hest, men en manglebræt-vædder, som jeg naturligvis måtte have med hjem til samlingen 🙂
Tilbage i Struer, hvor tanken kom, at med de seneste køb af manglebræt-figurer kommer køen på figurer, der venter på slibning, op på 8, så jeg må nok snart prioritere at finde sandpapir og fil frem 🙂
Turen havde været meget rig på oplevelser og indtryk og nostalgi. Dejligt!