06:15 var solen oppe, men når man bor nede i en floddal, må man pænt have tålmodighed…
Vi tog det med ro og forlod Bernkastel ved ni-tiden…
…og fortsatte rejsen op langs floden.
Inge gjorde mig i forbifarten opmærksom på dette etablissement, som vi lige vendte om for at få et billede af. Det var nok husets navn og dannebrogsflaget, der fængede – meget sjovt med disse stive metal-flag, der passende viser, hvor klientellet sandsynligvis oftest kommer fra 🙂
BMW’ens navigator anbefalede at køre over Bitburger Land i Eifel. Bakkerne er her 6-700 meter høje og holder på sneen længere end nede ved Mosel. På begge sider af vejen er der her “plantet” solceller. Tyskland arbejder på at komme bort fra traditionelt brændstof.
Omkring Liège måtte vi have en kop kaffe. Normalt er den god ved motorvejene i Belgien, så vi har ikke problemer med at snuppe en kop ved en rasteplads. Vi fandt en splinterny en omkring Liège – og her er de så franske, at der var croissanter at få til kaffen.
Det sidste stykke gennem Belgien var præget af småregn. Ved grænsen var vi spændte på, om der skulle vises pas, men der var ingen check, så genen begrænsede sig til, at vi skulle ind gennem snævre trafikindskrænkende foranstaltninger og helt ned i fart.
14:20 var vi ved afkørslen fra motorvejen. Trafikken havde været til at have med at gøre, så det var fint – vi var snart fremme.
På hotellet i Chantilly fik vi værelse nr. 214 efter lidt diskussion med receptionisten, som ikke havde set noten om, at vi gerne ville have et værelse ud mod haven, og gerne oppe på etagen, og havde sendt os op til et, der vendte ud mod Avenue Marechal Joffre – som er meget travl. Det lykkedes hende at imødekomme vores ønske ved at flytte lidt rundt på gæstekortene 🙂
Hotellet overraskede positivt ved at være renoveret og på vores etage udstyret med en stor back-lit fotostat, der var helt tema-rigtig for byen. Den var flot og imponerende, uden at virke påtrængende. Jeg kunne straks forestille mig sådan en over vores seng 🙂
Inge foreslog, at vi udnyttede resten af eftermiddagen til indkøb og en times tid efter var det allerede overstået. Meget effektivt og så havde vi den aktivitet bag os.
Hotellets lobby og lounge var også renoveret – tres chic!
Og så havde vi planlagt en pizza på “vores lokale restaurant” og den fik vi ved vores sædvanlige bord – så alt var som tidligere. Inden spisetid havde jeg været henne for at tømme postkassen og lægge de sidste brugervejledninger, så alt er klart til overdragelse på fredag. Ja, og heldigvis havde vores “gamle” flinke taxamand lagt “magneten” til bom og garage på hotellet – vi havde godt nok 2 ekstra, men de er forsvundet i hele vores flytteri…
…og her er så 2 af vores favoritter: “Pescatore” forrest og “Fromagio” bagerst. Dejlige pizzaer, som vi gerne drikker italiensk rosévin til.
Vi gik tilbage til hotellet og nød påskeliljerne by night….
…hvor lobbyen var fuld af folk (flest mænd), som enthusiastisk fulgte en fodboldkamp på TV. Lidt engelsk adfærd at samles på pubben til fodboldkamp. Det var en fodboldkamp mellem PSG og Chelsea, som PSG heldigvis vandt 2-1 og det var jo godt. Nu har vi jo boet i Saint Germain En Laye, hvor klubben har hjemme, og vores “gamle” ostemand fra dengang mente altid, at når PSG tabte, så var det fordi de ikke fik ost nok og tjente for mange penge….
…så vi tog vores night-cap i TV-skygge-siden. Endnu en dag med nye oplevelser og meget nostalgi, men ikke nostalgi på den triste måde – mere i form af genkendelsens glæde….