Det er mandag. Om mandagen er der ikke noget for turister, bortset fra de gratis glæder ved at gå rundt i gader og parker. Alle museer er lukket om mandage i Danmark.
Det eneste, der var åbent, var “Den blå planet” – det nye akvarium ude på Amager. Og hvad gør man på en mandag, når man ikke er til fisk?
Vejret var ellers ideelt til indendørs aktiviteter, så som et interessant museum, og denne tendens ville øges i løbet af dagen, for nedbør var på vej. Så hvad skulle vi foreslå?
Vi foreslog at tage til “Grød” for at begynde med at spise frokost der. Kokken er på TV2 om morgenen – en gang imellem – og da laver han altid et eller andet med grød eller risotto. Den nye trend i Danmark og kokken blev inspireret til det i London .-) Vi var på Nørrebro!
“Grød” er en lille bitte restaurant – lille, lille bitte, selv om den blev kaldt “moderskibet” i en serie på 3 restauranter. Med 2 kunder i køkkenet, hvor maden og drikkevarerne skulle bestilles, kunne Roland lige akkurat få plads, så han kunne markere, at han var næste i køen.
I billedet ses ca. 2/3 af restaurantens gæster – og der var propfuldt hele tiden mens vi var der 🙂
Vi bestilte 4 forskellige retter. Jeg en bygotto med østershatte, frisk timian og sort peber, Inge en risotto med gulerod, brøndkarse, ricotta og sort peber, Roland vist nok en byg-rug-spelt-grød og Katy vist nok en havregrød med karamelsauce, æble og ristede mandler. Vores drinks var æblesaft med havtorn og Katy fik rødbedesaft med et eller andet.
På vej til den indre by skar vi genvej over Assistens Kirkegård. Regnen var kommet…
Erantis var mange steder fremme – helt forårsagtigt, selv i regnen 🙂
Selvfølgelig skulle vi aflægge Hans Christian et besøg 🙂 og Roland tog en smuttur hen for at hilse på Søren Kierkegaard…
Vi havde spurgt på brune sennepsfrø forskellige steder, dog uden held; men i Torvehallerne var det muligt. Det var enddog også muligt at få sorte sennepsfrø – vidste ikke, at de også eksisterede. Jeg fik at vide, at der også er sennepsfrø i karry, hvilket inspirerede mig til at købe lidt karry, når jeg nu havde en ekspedient, som kunne fortælle mig lidt om, hvad jeg købte. Det blev alligevel et valg i blinde, for han havde så mange forskellige, at de repræsenterede hele det Indiske subkontinent og resten af det Fjerne Østen 🙂
Og derfra var der ikke langt til Dahls Flagfabrik. Den ene ting, vi kom for, kunne vi få – et nyt flag til Rolands Bo Bojesens trægarder, der var blevet flagløs ved deres sidste flytning og det kan vi da ikke have! Det andet, vi kom for, var flagguirlander i papir eller stof med britiske og danske flag – men det var 20 år siden, at man kunne få sådan noget 🙂
Det regnede stadig og vi var heldige at få husly hos Perch’s Tearoom. Dejligt at sidde der og snakke over en god kop te. Katy fik en kold matcha, det er jo også en af de nye diller i Danmark.
Medens Roland og Katy gik i Rundetårn, da det var blevet tørvejr og der var lidt blå himmel, promenerede Inge og jeg i Illums Bolighus. Her bemærkede jeg Philip Starcks kollektion af våbenlamper, som til min store overraskelse rejser penge til fredelige formål. Vi var der faktisk for at få mere at vide om de lamper, vi havde set i “Tårnet” i går. De var nemlig smarte og især ledningsløse. Men vi fik en uvenlig betjening fra en ekspedient, som overhovedet ikke viste interesse for vores spørgsmål.
Vi mødtes med Roland og Katy her i lampeafdelingen. De to havde allerede fundet noget, de ikke vidste, at de manglede 🙂
De ville gerne kigge på mere, så jeg benyttede lejligheden til at kigge på køkkensager – som om der er noget jeg mangler 🙂 Men det kunne jo være, at jeg også fandt noget, som jeg ikke vidste, at jeg manglede…
Udenfor var det igen blevet regnvejr…
…men vi fandt husly og trøst hos Royal Smuschi Café. Der var fin plads og ro til at sidde og sludre.
Aftensmaden ville vi spise på Almanak, men fordi vi havde trøstet os med kage og kaffe i caféen på Amagertorv på grund af regnvejret, kunne vi ikke gå til bords 18:30 som oprindeligt tænkt. Hermed fik vi så prøvet restaurantens sofagruppe. Katy var tilfreds med den 🙂
Der var reserveret bord til os med udsigt til køkkenet. Der var ingen os og ingen larm derudefra, så det var kun en fornøjelse at følge aktiviteterne.
Efter en intens fasan til Roland og os, samt en vegetarret som Katy var tilfreds med (den blev lavet til hende efter kokkens inspiration, for der var slet ikke vegetarretter på spisekortet) – og ingen dessert, igen fordi vi havde søgt trøst på Amagertorv – skiltes vi. Roland og Katy i sydlig retning og Inge og jeg i nordlig. Det havde været en god dag. Det var farvel og tak for denne gang. Det var et par hyggelige dage vi tilbragte sammen og der er massevis af gode minder…