Vi starter på en lille tur til Skagen.
På vejen kørte vi gennem Nationalpark Thy og på en indskydelse drejede vi ind i Nørre Vorupør for at kigge på kirken – vi har set den mange gange udefra, men aldrig indefra.
Der var overraskende lyst og friskt interiør i kirken – den var næsten helt svensk i sin fremtoning, men kunstneren bag udsmykningen, Bjørn Søndergård, har iflg. Kunstavisen 07/2012 hentet inspirationen fra kysten: “…Den mørkere grønne i kirken er marehalmen, den lysere forsiden. Så tænkte jeg på solen, lyset, og det blev den gule farve, der er i kirken. Fugerne mellem de smukke, lyse klinker på kirkens gulv er lys grå, ligesom sand”.
Jeg lægger mere mærke til kirkeskibe nu om dage, og glædede mig over denne beskedne model af Grete af Vorupør – og den lille detalje med den åbne kahytsdør 🙂
Ude af kirken skiftede opmærksomheden over til det mere jordiske i og med at Inge foreslog at vi evt. kørte ned om fiskehandleren og købte os et par fiskefrikadeller med – og også en lille bakke med deres remoulade. Det ville supplere vores egne boller med ost og rødløg på en sympatisk måde. Så det gjorde vi.
Det var ikke helt tilfældigt at vi kom igennem Nr. Vorupør, for vi ville gerne have oplevelsen af at køre gennem naturparken – og selv om der var overskyet skuffede den ikke.
…og til den anden side kunne vi bag klitterne se Vesterhavet.
Vi valgte parkeringspladsen ved fuglereservatet i Bygholm Vejle som stedet, hvor behovet for en hjemmebagt bolle med lynghonning skulle imødekommes. Det blev med vand til, da vi ikke her kunne købe kaffe og heller ikke havde med hjemmefra (vi har ingen termokande eller termokrus), men var alligevel dejligt at stå der med en relativt blid vind og et sådant scenario foran os.
Næste stop skulle have været i Vrå for at kigge på kunst, men alle veje ind til byen syntes blokkeret af vejarbejde og der var ingen skiltning, så vores tålmodighed blev opbrugt – Engelund er jo heller ikke det store tab at miste gensynet med, så vi fortsatte nordpå. Jeg foreslog Inge at vi spiste fiskefrikadellerne med remoulade og de hjemmebagte boller med ost og rødløg på havnen i Hirtshals (hvor vi ikke kan mindes at have været). Desværre var det mig umuligt inden for vores tålmodighedsgrænse at finde et sted, for der var færgeterminaler over det hele. Vi valgte så pladsen foran kirken 🙂
Kirkedøren stod minsandten åben – og vi gik ind – og fik endnu en oplevelse i kirkerum. Meget overraskende for os.
…og her trumfede Hirtshals Nr. Vorupør med en 114 år gammel model af en 3-master ved navn “Hirtshals”.
…og så kom vi i mål…
… i Gamle Skagen:-)
Og den første gåtur gik som sædvanligt op til sømærket for at tage bestik af omgivelserne…
… og bestemme den videre rundtur. I dag gik den hen forbi det “fortabte hus” som kæmper en nu tabt kamp mod havet. Det står der endnu, men er et ubeboeligt monstrum, der ikke netop pynter på en naturkyst.
Senere stod den på svampetoast og strandtornkage med vanillieis og en rosé fra den sydlige Rhonedal 🙂