.
På vej tilbage fra morgenmaden bemærkede Inge denne lille plakat på døren til Restaurant Sømærket. Den frembragte et smil hos os begge.
Og så tog vi ind til Skagen. Checkede havnefrontens butikker som åbnede det øjeblik vi parkerede. Ingen trængsel.
Trillede langsomt nordpå og stoppede for at fotografere vippefyret. Inge gjorde opmærksom på, at der var 3 fyr at se – Hvide Fyr, Vippefyret og det Grå Fyr – og spurget om de kunne komme med på et og samme billede. Det kunne de – det er ikke et pano 🙂
Ved tidligere besøg i byen har vi undret os over alle de store skibe, der ligger forankret ud for byen. Min forklaring til Inge har hidtil været at de nok ventede på lods – men den holder ikke. I dag fik vi at vide, at de venter på nye opgaver fra rederierne, så det er ganske enkelt en parkeringsplads for skibe 🙂
I forgrunden af dette “tilbageblik over byen” ses P-pladsen ved Grenen. Den er asfalteret og MEGET større end “i vores tid”, men så havde vi heller ikke parkometre, der ville have afgifter på 13 kr. i timen og minimum 1 times betaling.
Vi nøjedes med at se det traditionelle turistmål, “hvor to have mødes” på toppen af Danmark, lidt på afstand, men gik dog hen til Drachmanns grav og bunkeren midt i billedet.
Selv om det er selveste P. S. Krøyer, som designede portalen, var vi ikke særligt imponeret – og det har vi vist ikke været nogen af de gange, vi har betragtet den. Men Drachmann er kommet ind i billedet via vores gennemgang af Dortheas Brevkort Album – hun har nemlig kendt hans første kone…
… men det stod der naturligvis ikke noget om på den oplysende tekst 🙂
Årsagen til at vi gik hen til bunkeren var grafitti-teksten: “Zimmer frei”.
…og disse ledige værelser havde fra “baghaven” fri udsigt til Grenen.
Og så blev vi lidt overraskede – inde i byen, hvor vi efter at have parkeret ud for Brøndums Hotel gik hen til Skagen Museum. Det lignede slet ikke sig selv og vi kunne kun genkende de to malere i forgrunden.
Museet er under ombygning indtil februar 2016 og indtil da er der en midlertidig udstilling i nye lokaler, som i fremtiden skal benyttes til vekslende udstillinger. Portrætfrisen fra Brøndums Spisesal var taget ud af sit traditionelle træværk og ophængt så de 51 malere bød de besøgende velkommen. Selv om nogle var skuffede over ikke at kunne se dem i deres traditionelle ophængning kunne brochuren dog trøste med at “det er første gang nogensinde muligt at se portrætterne udstillet samlet udenfor spisesalen”…
Der var ophængt nyere malerier a la “dialog udstilling”, men der var ikke rigtig nogen dialog at få øje på. Halvdelen var udlånt af gallerier og var netop det; “gallerikunst”. En undtagelse var dette portræt af et skib, som ikke gjorde sig ud for at være mere end det var, og som vist af Inge blev valgt som det, hun ville tage med sig hjem (det spørgsmål stiller vi ofte os selv på udstillinger). Skibet hedder Gitte Henning, så man kan stå foran det og nynne “ta’ med ud og fisk’ “.
…men der var flere af de små, som var nye og interessante for os. F.eks. dette “Morgenkaffen skænkes” af Laurits Tuxen. Vi talte om, at billedet var helt aktuelt mht. vores projekt med brevkortene, for det blev malet, da Dorthea var 20 år gammel…
Også Einar Heins “Cyklister i havstokken” havde vi på tidligere besøg ikke bemærket. Det er jo ganske interessant, som de 4 herrer cykler langs Sønderstrand iført habitter, slips, stråhatte eller caps.
P. S. Krøyers “Ved frokosten” stod også frem med sit interessante spil med lys, og så har maleren gjort det nemt for os at identificere de medvirkende.
Vi havde også et ærinde på kirkegården…
…med at sætte en lille buket blomstrende lyng ved Knuds grav.
Vi kørte også hen ad Chr. Winthers Vej og så, hvad der engang var en travl Flyvestation Skagen – sic transit… – og nu bygges der nyt 🙂
… og ad vejen langs Østerstrand, hvorfra taget på den tilsandede kirke lige ses over klitterne.
… og hvorfra vi kan se “Kongevillaen”.
Tilbage på Strandhotellet havde vi en lille arbejdspause inden vi skulle på besøg hos Gudrun.
Og så blev der ikke taget flere billeder før vi…
…forlod Brasseriet efter en dejlig aftensmad med fiskesuppe og “æblekage som mormor lavede den”.
Af en eller anden grund kom vi ind på “at flyve til en stjerne” og checkede den gamle sang med Nina og Frederik “Lad os flyve til en stjerne, i de fjerne…” som blev sunget i 1958-filmen “Verdens rigeste pige” 🙂
De var jo et nydeligt par.