11. august 2015 Tur til Århus

110547

Dagens tur gik til Aros i Århus – eller rettere sagt til Århus, hvor vi ville gøre indkøb og ved samme lejlighed besøge Aros for at komme lidt på omgangshøjde med kunsten i Danmark 🙂

081551

Jeg kunne profitere af min nye status som pensionist i form af 10% rabat 🙂

081944

“Out of Darkness” var dagens trækplaster og man kunne sige, at det nok ville være gammel vin på nye flasker – men gensyn med god kunst kan også være interessant.

105450

Her det første indtryk i udstillingen.

105503

…og her det andet indtryk – i samme rum. Vi har set malerierne før – et andet sted – og mener, at de ikke holder i længde. I første halvdel af “nullerne” så vi i quilteverdenen lignende motiver og havde dengang samme holdning.

110342

Derimod mener vi, at Kvium holder 🙂

110346

…men er ikke sikre på, at Taj’s opslagstavle (til højre) holder. Men Inge siger, at han sælger alt hvad han laver – og endda det han endnu ikke har lavet 🙂

110845

Det mener vi derimod, at the Rainbow Gallery på tagtoppen gør. De andre gange vi har besøgt Aros var galleriet under opførelse, så i dag så vi for første gang dette gallery. Det er en enestående platform for Århus til at vise sig frem i et 360 graders panorama – koloreret af glasvæggene i alle regnbuens farver.

110852

Her  ses byen stadig i den blå zone…

111012

…og her i den gule zone. Det lyder banalt, men det var faktisk interessant at gå runden på taget og se udsigten forme sig anderledes pga. de farvede vinduesglas.

3755

Efter Aros blev det hele lidt mere verdsligt. Vi fik handlet som planlagt og kunne endda få de varer, vi havde kørt efter: Ny dørmåtte af New Zealandske sten, små læselamper til at sætte på en bog og en pyramideformet pude til at holde bogen eller iPad’en når man ligger i sengen og læser. Derefter en kop kaffe, kokosmakron og æblekage med flødeskum – alt øko og indtaget på en ret forblæst Åboulevard 🙂

081609

…og se, her var en parkometerordning, som jeg kan lide. Man stikker sit betalingskort ind ved ankomst og afgang, og så regnes prisen ud. Dermed skal man ikke stå og vurdere, hvor lang tid man måske vil have behov for at holde der. Eksempelvis ville jeg her have forudbetalt for 5 timer for at være på den sikre side og undgå at skulle løbe tilbage og “fylde op”. Men her, istedet for at betale 75 kr. betalte jeg kun 36 🙂

 

This entry was posted in Ind i mellem. Bookmark the permalink.