6. august 2015 – Gudum Kirke

100159

På vej ud for at købe torskefilet i Lemvig besøgte vi Gudum Kirke. Den ligger lige ved vejen. Den var låst, men den flinke kirkegårdsgartnerinde hentede en nøgle og åbnede for os.

094728

Det var lidt af en overraskelse at komme derind, for her var virkelig en modsætning. Det nøgterne kirkerum på den ene side og de to meget udsmykkede kirkemøbler i barok stil: prædikestolen og især altertavlen. Det lovede godt for et kirkebesøg.

095458

Man skulle tro, at vi stod i Sydtyskland 🙂 …med denne rigt dekorerede altertavle fra 1640. Jeg troede, at vi havde med barok inspiration at gøre, men i Den Store Danske kan jeg læse, at den er sengotisk i stil. Jeg må vist læse lidt op på periodernes stilarter – kan blive helt interessant…

095539

…med frit udskårne figurer. Der deltager kun 11 apostle i denne sidste nadver. Hvorfor – og hvem mangler? Judas er der med pengepungen fuld, så det er ikke ham, der mangler. Han sidder i øvrigt på en 3-benet stol uden ryglæn. Mon det er bevidst fra designerens side – eller bare en fejl i tegningen, der har sneget sig ind.
Vi kan læse, at det er ca. 50 år siden, at kirken blev renoveret – man må sige, at den holder sig godt.

095547

Af andre herlige detaljer var der bla. Josephine Baker, som jeg straks døbte kvinden med den grønne fjer i frisuren 🙂

095606

Detaljer manglede heller ikke på prædikestolen. Den er fra 1622.

095439

Der var, som sagt, ikke megen pynt i kirken, og denne kristusfigur var eneste udsmykning i det sydlige kirkeskib. Gad vidst, hvordan den har set ud, da den var ny!

095724

På vej ud bemærkede jeg at orgelet var gammelt – glemte at gå op for at se, hvem orgelbyggeren var 🙂 Ellers var der de monokrome malerier, hvor det midterste var undtagelsen. Her var våbenskjoldet jo også.
Vi kørte videre…

 

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.