06:27 forlod jeg hotellet. Det var tidligt, men det franske flyttefirma havde tidligere meddelt at dets hold ville være klar til indflytning af kasser og møbler kl. 07:00, så vi måtte derfor være på pladsen til denne tid.
Snart efter holdt jeg ved broen og syntes, at jeg lige havde været der 🙂
I Struer holdt flyttebilen, men franskmændene – jeg tror, at de var tunesiere – lå stadig i deres lastbil og sov – så jeg måtte vække dem med nogle kraftige bank på døren. Derimod stod 2 medhjælpere fra et dansk firma klar til at hjælpe, så der ville være mandskab nok.
…men inden 07:30 var der gang i den.
08:45 holdt jeg kaffepause og snuppede min “klapmad” som jeg havde med fra hotel Thinggaard. Spørgsmålene kom hyppigere nu, hvor møbler og flyttekasser blev bragt op på etagen.
“Zweimal umgezogen, gleich abgebrennt!” er et udtryk vi lærte allerede i de unge år i Tyskland og det holder stadigvæk – ved næste berøring faldt hele møblet adskilt på lastbilens gulv 🙂
Allerede fra morgenen havde jeg rige muligheder for at prise mig lykkelig over at have folk til det tunge arbejde…
Inden 10 var gardinmanden fra Lemvig i fuld gang med at montere. Al den virak omkring ham lod ikke til at forstyrre ham det mindste.
10:15 var gardinmanden færdig og flytteriet og udpakningen var på sit højeste. Flyttefolkene havde spurgt (og sandsynligvis håbet) om vi selv ville pakke ud i vores eget tempo, men det ville vi ikke – for så havde vi stået med al emballagen, og så havde alt trukket ud. Nej, det er meget bedre at lave alt dette ubehagelige i et hug!
Netop som gardinmanden havde sagt farvel, dukkede oldefar op 🙂
12:15 var flyttefolkene færdige og papirerne blev udfyldt.
I aftes havde køkkenet på Thinggaard lavet mig en madkasse – den var det nu tid til at finde frem. Og det var ikke dårligt med laksesandwich og ostemadder.
…og så sad jeg i det nye køkken omgivet af alt vores udpakkede flyttegods. Der var dejlig fredeligt efter formiddagens virak.
13:30 vendte jeg næsen nordpå – og holdt snart efter igen ved broen 🙂
Aftensmaden havde køkkenet fuld kontrol over som sædvanligt, og borddækningen sympatisk og individuel – også som sædvanligt.
Chefkokken Thomas mente at vi skulle have dampede søtunger på en seng af salat og rejer. Den var vi med på, og da tjeneren kom med den italienske hvide, som er husets, var vi også med på den 🙂
…og som sædvanligt skulle der siges tak for den dejlige mad.
…men helt udsædvanligt var jeg i kassen allerede 20:00 og er her knipset af Inge 20:13.