På vej over til morgenmad bemærkede jeg denne opstilling.
Da jeg gik tilbage var der fuld aktivitet. Jeg kiggede ned og så at de fotograferede mad i en “tethered” opstilling, hvor de på laptoppen hele tiden kan se, hvad kameraet ser…
…det gør det nemmere at diskutere om vinklen, farverne, opstillingen, etc. er tilfredsstillende. Hele aktiviteten drejer sig om at lave indbydende mad-motiver til en website.
At de fotograferer netop her, er ingen tilfældighed. Glasdøren er nemlig mat og giver derfor et fint diffust lys. De blev iøvrigt ved hele dagen, lige indtil lyset forsvandt, og af og til var Michael ovre i køkkenet efter nye kreationer. Sjovt at følge i småbidder, når jeg gik forbi.
Jeg ledte efter informationer om den cykel, Hjalmar kørte på, medens han var kontrolassistent. Han havde købt den i 1938 som ny hos Cykelfabrikken “Thy” i Vestervig. Fabrikationen foregik i denne bygning (eller tilbygninger bag ved). Hjalmar husker mærket som “Hamlet”, men det var navnet på en samtidig cykelfabrik i København, så det har nok været “Thy”, der har stået på cyklen.
Inge var gået i forvejen hen til Hjalmar. Min tur derhen lagde jeg til afveksling omkring kirken. Det er længe siden, jeg har gået netop her, og jeg tænkte på, at jeg ikke har været inde i den siden min mor blev bisat derfra. Det var regnvejr dengang.
Inges mave var til sletingenting i aften. Jeg spiste i selskab med et nogle måneder gammelt motor blad, men da de gjorde meget ud af veteranbiler, så gjorde det jo ikke noget at det ikke var lige ud af pressen. Nu ved jeg, hvilke biler der bla. har været i garagerne hos de fire medlemmer af The Beatles