Jeg var på arkivet for at kigge i gamle aviser efter en række personer, Inge havde givet mig navnene på. Det er den højspændte og højinteressante årgang 1938, her fortalt dag for dag af Thisted Amtsavis, efterhånden som året udfoldede sig.
Medens jeg stod i kælderen under biblioteket, var Inge på besøg på Boddum hos en ældre dame. Hun fortalte, at i årene efter krigen fik familien sendt forskelligt fra familien i Amerika, bla. kaffe. Hun havde enddog en pose fra den gang af datomærket kaffe. Inge fortalte, at den duftede af kaffe endnu!
Derefter sluttede Inge sig til mig på arkivet og i sin søgning kom hun forbi denne Läkerol reklame. Motivet er egentligt meget fint og det er utvivlsomt en blæsende gråvejrsdag.
I de forløbne dage har vi prøvet at finde ud af, om Hjalmars cykelkøb i 1938 drejede sig om en “Hamlet”, eller “Thy”. Førstnævnte fordi Hjalmar fra første øjeblik refererede til den cykel han købte som værende en “Hamlet” (for det var i hans øjne den der duede), alternativet “Thy” fordi Hjalmar havde købt cyklen i Vestervig, hvor Cykelfabrikken “Thy” havde til huse.
I øjeblikket holder vi på at det har været en “Hamlet”, solgt af Vestervig Cykelforretning, men fabrikeret på “Hamlet” Københavns Cykelfabrik.
…og så tog vi hen til Hjalmar. Jagten på identiteten på en af gymnastikpigerne, der står opstillet til gruppebillede på mejeriets trappe, er stadig i gang.
Vi skulle smage nogle af kreationerne til det nye spisekort. Her risted Serrano-skinke med citrussyltede bolche rødbeder, vagtelæg på en lille pude af rørt rygeost, tyndt ristet rugbrød. Det er en af de nye forretter, forøget lidt til os som hovedret.
Desserten: En tarte citron fortolket på en ny måde. Den var fremragende. Alle smagskomponenter fra den klassiske tarte citron var til stede, blot på en mere intens, luftigt og smagsmæssigt bredere måde.
Disse kulinariske kreationer skulle naturligvis vendes med mesterkokken, Thomas. Tjenereleven Rikke stødte til og deltog i diskussionen. Vi kunne jo kun sige, hvad vi mente, memlig at desserte “sad lige i skuffen” som Claus Meyer siger. Forretten med Serrano-skinke havde lidt for meget skinke i forhold til resten. Thomas fortalte, at normalt er der kun den halve mængde, men fordi det var vores aftensmad, så skulle den også være solid nok.