Dagens første billede er et formiddagsfoto Inge tog på sin tur til Agger, der som sædvanligt inkluderede et besøg hos Mary…
Jeg blev “hjemme” for at få gang i min nye iPhone, hvilket krævede en backup af den gamle, og det var ikke så ligetil, for iTunes er, på den ellers udmærkede laptop jeg bruger, tilsyneladende utilfreds med at der kører andre programmer. Med alt andet synligt lukket ned lykkedes det, og det gik relativt hurtigt. Derefter lavede jeg en backup til iCloud, i tilfælde af at en overførsel af data fra den gamle til den nye ikke virkede via iTunes.
Der var dejligt gang i den derude. Sådan kan vi godt lide Vesterhavet – og tænk sig, ovre på den anden side bor Roland 🙂
I dagens løb bricolerede jeg med iTunes og iPhone-apps og lærte derved mere om den verden. Her har vi det første billede taget med den nye telefon – knipset 17:29, et tidspunkt hvor det allerede er nattesort udenfor. Til min store tilfredshed er der mindre “støj” ved dunkel belysning end det ville være tilfældet på den gamle iPhone4. Det lover godt 
.
Der er ikke så megen fotografisk dækning af dagen, men så var der til gengæld en smuk butket på aftensbordet.
Thomas og Co. havde i køkkenet komponeret os en ret omkring ovnbagt efter-grillet tun (mit gæt…). Den smagte dejligt!
Da vi havde spist, måtte jeg lige svare på en sms (vedr. et postkort vi havde skrevet via en app (postkortet.dk) i Hinterzarten, der blev sendt fra Danmark) fra en gammel, nu pensioneret, kollega fra årene i Bremen. Han hedder Franz og er en rar fyr. Han bor helt nede i bunden af Tyskland, ved Bodensøen, men det har jo ingen betydning i sms-tidsalderen 
Middagens kreativitet og velsmag skulle der takkes for, hvilket som sædvanligt fandt sted i køkkenet. Medens jeg gik over med resten af vinen, fik Inge køkkensnakken ind på Quookers – om det var noget, vi skulle overveje. Det var der ingen tvivl om, at vi skulle.
Senere var jeg ovre for at snakke fryse/køleskab og her blev tanken om et amerikaner-køleskab jordet på stedet. Hovedårsagen til det var, at isterningemaskinen er en ren rugekasse for bakterier – ordet “bakteriebombe” blev vist brugt.
Svalefunktion i køleskabe fik positive ord med på vejen, og vi diskuterede kombinationen køle/svale-skab + separat fryser, hvor vores problem (hvis det er et problem) er, at der var ikke “halve” fryseskabe på markedet (det marked vi har set på indtil nu) og et helt frygter jeg vil være for stor en frysekapacitet for os. Nikolajs forældre havde købt et 80 cm skab med det hele i, så måske jeg skal kigge på den mulighed.
Hvad angik kogeplader, var der enighed om induktion, og Thomas antog at en plade på 60 cm ville være nok til vores brug (altså ingen 80 cm fra Siemens!). Han mente også, at 60 cm bordplade på hver side af kogepladen var for lidt. Til en af siderne var det ønskværdigt at have 120 cm.
Bordplader kom derefter til diskussion. Der var enighed om enten sten eller hårdt træ. Thomas lod til at hælde til træ, hvor Nikolaj var mere for sten. På bakteriefronten har træ den fordel, at bakterier ikke kan gro på det, på den anden side, hvis man taber en kniv med spidsen nedad, så kommer der et hak i pladen. Nu vil knive nok ikke falde ud af mine hænder fra samme højde som tilfældet ville være med Nikolaj. Der var enighed om, at laminat var nemt at vedligeholde, men hvis der gik hul, så var det godnat med bordet.
Ja, der var mange tanker at tage med sig under dynen .