02:32 så parkeringspladsen foran hotellet ud – stort set biltomt.
02:42 – 10 minutter senere – kørte en bil stille ind på P-pladsen. 2 mænd steg ud og deres kropsholdning antydede, at det havde været en lang rejsedag for dem. Bilen er indregistreret i LT, så hvis de har kørt derfra – selv om de er sejlet over til Gedser – så har det været en meget lang dag.
Hotelejeren var tilbage på pinden efter juleferien. Der var meget at se til, og her et par minutter over 8 var han endnu ikke nået til postbunken.
Jeg havde restauranten for mig selv. Ikke nogen overraskelse idet mine eneste konkurrenter ville være de 2 lithauere, der ankom lidt i 3 her til morgen og som man kan forvente vil stå så sent op, som deres mødekalender for i dag overhovedet tillader det. De dukkede op en time senere.
Inge kørte ud til Agger for at gå sin formiddagstur. Et besøg hos Mary og Fritz manglede ikke. Jeg synes stadig, at det er et meget fint stykke stenhuggerkunst i det offentlige rum. Der er noget meget sympatisk over skulpturen og den er meget relevant for stedet.
Et blik mod nord lidt længere oppe ad kysten, hvor den gamle bunker ligger på stranden – den er ude af billedet til venstre, hvilket er meget fint, for den er nemlig ikke særlig køn
Det er sjældent, at vi fotograferer den lille dam henne ved krydset, hvor Agger hovedgade møder vejen til Thyborønfærgen. Her præsenterer den sig majestætisk, må man sige, i forhold til de par deciliter vand, der er i den om sommeren.
Hvor den lille dam ovenfor lå nord for hovedgaden i Agger, så ligger denne sø syd for, og også vest for Thyborønvejen. Jeg kan ikke finde noget navn på søen, hverken på Google eller mit 1:25.000 kort på min Garmin. Jeg gætter på, at der her nok tale om resterne af den gamle havn og at dette vand engang var direkte forbundet med Krik Vig. Den forreste række huse ligger på Fjordvej, så antagelsen kan være god nok 🙂
Interessant at Inge fotograferede søen her og den lille dam, for dem har vi sjældent billeder af, selv om de er på gå-ruten derude i og omkring Agger.
Jeg gik hen på Åbakken, hvor Inge og Hjalmar sad i Syrenens dagligstue og diskuterede noget om Boddum. Hjalmar bar præg af sit fald for en uges tid siden, men hos gamle mennesker ser sådan noget altid mere dramatisk ud, end det virkeligt er. Det er jo en trøst, for han lignede en, der havde været i klammeri med en flok fulde folk i Nyhavn, og var kommet derfra med et blåt øje og en lige venstre til kæben.
Aftensmaden var pigvar på grønærtemos og med asparges og marineret dild på toppen. Dertil hotellets velsmagende kartofler, som leveres vacuumpakket. Måske derfor denne antydning af nyopgravede kartofler selv her i begyndelsen af januar. Dertil var en kyllingesovs til. Dejlig aftensmad, som vist var Thomas’ kreation.
Der var smily på bordkortet – altid hyggeligt!
Rikke spurgte til lejlighedsprojektet, og vi gav hende en redegørelse om, hvor vi var i forløbet og at vi i morgen havde møde med køkken-leverandøren. Det møde krævede at vi skulle tage stilling til dit og dat og at vi havde samlet idéer hos personalet her på hotellet og derigennem fået afklaret flere tvivlsspørgsmål.
Denne lille samtale blev overhørt af en anden gæst i restauranten, (han bor regelmæssigt her på hotellet) som kom hen og præsenterede sig som “træmand” – havde været både i køkken- og træbranchen. Det indledte en interessant, og for os lærerig, samtale om træ i køkkener, bordplader, køkkendesign, etc.
Med denne snak, og de tidligere diskussioner med personalet, følte vi os rimeligt godt klædt på til mødet i morgen hos køkkenleverandøren 🙂