7. januar 2015

9179

Da jeg kom tilbage fra morgenmaden (Inge stod endnu og snakkede med oldfruen ude i korridoren) bemærkede jeg et lille fad med 2 mandler.

9185

Inge kom ind og bemærkede staks stigen, som jeg ikke havde lagt mærke til – pudsigt nok, for den er jo ret prominent i billedet. Hun havde så ikke set  fadet med de to mandler.

9182

Inge gjorde mig opmærksom på at der var endnu en ny madras i sengen – og så faldt 10-øren! Som i “Prinsessen på ærten” kan vi så hver især i nat teste om vi er en ægte prinsesse, hhv. en ægte prins 

4160

Inge syntes, der var tid til en lille runde i Agger inden vi skulle til møde med byggekoordinatoren i Struer. På hendes billeder ser jeg at hun sædvanen tro var henne for at hilse på Mary og Fritz. Der var klart ud over havet, og smukt var der.

4164

… ad vejen nordud… Havde Inge nu fortsat lidt længere var hun måske snublet over en potte fuld af guld!

4168

Strandplejen var aktiv i dag…

4173

Jeg ser, at Inge var lidt sydpå ad Thyborønvejen. Her har hun vendt næsen mod nord igen og knipset Krik sky-line med havn og værft.

4174

En halv time efter at Inge kom tilbage kørte vi til Struer, hvor vi havde møde med bygge-koordinatoren kl. 13:00.

9191

Efter det egentlige møde beså vi prøvelejligheden på 5. etage, og for første gang var vi ude på den lille altan på østsiden. Med en hjemmeværnskutter i udsigten derfra kunne det ikke blive bedre for Arne, og slet ikke når der så også er en 3-mastet skonnert i havnen.

9204

Havde vi ikke snakket det minut eller to længere i Struer var sandsynlighen stor for, at vi var blevet involveret i det 4-bilers færdselsuheld, der oppe ved Odby spærrede hovedvej 11 i flere timer – i begge retninger. Vi ventede 3 kvarter, så vendte vi bilen og kørte et par hundrede meter sydpå og ind ad en lille grusvej, som jeg i bakspejlet havde set at nogle biler fra køen bag os havde benyttet. Det virkede. Vi kom ud på hovedvejen et lille stykke på den anden side af ulykkesstedet.

9213

Vi blev dog ikke mere forsinket end at der var tid til at kigge indenfor på Åbakken, inden det blev spisetid for Hjalmar.

9216

Wok-mad med jomfruhummerhaler, kreeret af chefkokken Thomas – dejligt!

..og så er det, at jeg ikke fik fotograferet TV da DR bragte nyheden om attentatet på det franske satireblad “Charlie Hebdo”…

This entry was posted in Hurup januar 2015. Bookmark the permalink.