Forretningernes åbningstid blev udnyttet optimalt ved allerede at stå hos Poul Stig for at få finjusteret de sidste brillekøb. Her er det Inges, der trimmes, bagefter var det mine.
Jeg gik på posthuset i Købmagergade, medens Inge fortsatte sin indkøbstur. Jeg skulle sende til England og Japan, og havde lige fundet kasser frem, da jeg bemærkede at Inge havde ringet. Hun fortalte, at der var vanillekranse at få henne hos Café La Glace, og sådan nogle skulle sendes med i kassen til England. Jeg lod kasserne stå og ilede hen til Skoubogade for at hente varerne og vi mødtes derhenne.
Retur på posthuset gik pakkeriet udmærket. Der var kasser og postkort at købe, og tape til fri afbenyttelse. Posen fra Summerbird skulle dog ikke afsted. Posthusets kundenummer-system var ude af drift, så “gammeldags køkultur er indført” stod der på et skilt. Det er fint at man kan købe forskelligt emballeringsmateriale på posthusene nu om dage – for dem og os kunder. De får en merfortjeneste og vi skal ikke løbe i andre butikker for at finde div. æsker.
Inge kom hen på posthuset da jeg var i de afsluttende faser, og vi blev enige om at det måske ikke var en dårlig idé at gå hen til La Glace igen. Dels kunne jeg købe et lille lager af småkager til den videre rejse – caféen har 5 forsk. slags – og så kunne vi ved samme lejlighed få os en kop kaffe…
…og et lille stykke valnøddekage blev det altså også til. Ja det var nærmest en pligt at tage et stykke af denne kage, for den minder i smag og konstruktion om en min mor lavede en overgang, og som normalt lykkedes godt for hende. For Ester var det en “krumfinger-kage” for der var mange mandler i, megen flødeskum og meget marcipan, for hele kagen skulle dækkes med et 3-4 mm tykt lag marcipan og der skulle oven i købet pyntes med halve valnøddekærner!
…men vi ligner da også nogle, som har fortjent en lille bid kage, ikke?
Vi ledte efter en gave til en, som vi naturligvis ikke kan nævne ved navn her, for så vil vedkommende måske få et hint – og denne søgning bragte os ind i en LEGO butik. Her så vi 2 cyklister på Amagertorv, hvor baggrunden også var lavet af LEGO-klodser. Det lignede nærmest et stramajbroderi 🙂
Metro-byggeriet fortsætter at skæmme Kongens Nytorv, og det skal det vist fortsætte med at gøre de næste 4-5 år. Der gøres forskellige tiltag for at kompensere for dette forhold, her med en væg, hvor man kan skrive navne og budskaber i de små farvede felter, der så kan lukkes og bagefter er der bare lågens sorte forside at kigge på. Siden sidste år er trenden nu at benytte disse låger til at forme store bogstaver, som med få store pixels. Unge kærestepar laver for eks. deres initialer med et hjerte imellem – og får taget et billede af dem selv med plankeværket som baggrund.
I et naboafsnit af plankeværket havde 3 inviterede kunstnere malet – om der var en bunden opgave ved jeg ikke, måske noget med transport 😉
Vi gik senere op langs kajen for at fouragere hos Løgismose, og på vejen derop skete det ellers umulige: Staten Museums Gipsafstøbnings-afdeling på kajen ved Toldboden var åbent for besøgende. I alle de mange år vi har boet på “Admiralen” har dørene været lukket og etablissementet uddødt – og nu var det åbent! Vi gik ind, selvfølgelig, og det var gratis og selv bagageboksene med lås var gratis.
For museets gæster var der lavet en stiplet sti, der førte hen til de forsk. high-lights i samlingen.
På 2. sal var der læserum med udsigt…
Vi hilste på Christian IV…
…og nogle store brød 🙂
Der var også en interessant lille samling af portrætter, der viste elegant hårmode / haute coiffure i forskellige perioder. Inge fortalte, at en damefrisør havde efterlignet disse frisurer for at tilbagevise påstanden om, at de var fri fantasi fra skulptørernes side. Det ville jeg gerne have set.
Et par billeder oppe nævnede jeg at vi havde mødt et par store brød. Hvis jeg forestiller mig, at de finder resten af denne mand, så må han overgå alt i Guiness’ Book of Records 
Der var rigtig meget at se på derinde, og vi havde kun set hvad de 3 underste etager indeholdt, og det kun i den halve dybde af bygningen. Vi fortsatte vores oprindelige ærinde efter denne for os meget interessante og extremt sjældne oplevelse.
Hos Løgismose manglede klientellet ikke – et tegn på købelyst og lækkersult – og vi var ikke så meget forskellige fra de andre, for vi ville købe ind til en dejlig picnic 
Det blev en ganske lækker picnic – og en del af tiden blev vi underholdt af Dirch Passer og Githa Nørby i “Pigen og Pressefotografen”. Vi kan se på hovedpersonerne at det er meget længe siden den film havde premiere 🙂
Den endte selvfølgelig, som den skulle…
…og vi lod natten falde på.