Egentlig kom afrejsen til at stå i vaskemaskinens tegn. Hvorfor det? Jo, fordi den ved brug i går havde efterladt en sjat vand (faktisk var der tale om mere end sjatte, for vandmængden var hver gang så stor, at det var alvorligt) på gulvet efter de to sidste gange vask. Vi tømte vaskemaskinens vandreservoir, som når filteret skal renses, tørrede godt op og med køkkenrullestykker observerede maskinens opførsel for yderligere dryp.
Fra morgenstunden kiggede vi efter, men alt lod til at være tørt, så nu er der bare, at jeg tager hjem en uges tid før Inge, så jeg kan finde en løsning på problemet inden hun også tropper op med sit vasketøj 
Vores taximand, Mr. Cartier, var der allerede da jeg 5 minutter før hans planlagte ankomst var nede med affaldsposen, så så snart jeg var oppe igen forlod vi lejligheden med kufferterne – 4 denne gang + kabinebagage (Inge med trillekuffert + jeg med rygsækken), for vi ved ikke nøjagtigt hvornår returrejsen vil finde sted. Til vores store overraskelse kunne alle 4 kuffeter være i bagagerummet på Mr. Cartiers Volvo – det var aldrig gået i vores egen 
Afleveret i lufthavnen og efter det sædvanlige check i “le filtre” som de kalder det her, styrede vi som sædvanligt hen til loungen…
…hvor vi fik fortalt at vi var bienvenue, men der var en anden lounge, som passede meget bedre til terminal 47, så der begav vi os hen ad hidtil ukendte korridorer…
…og fandt den og var ikke overraskede over at den lignede den første til forveksling.
Air France havde peppet det tomme sæde op med en smart rød pude. Der var også en anden forandring…
Med lidt god vilje kunne Eiffeltårnet skelnes inde midt i Paris (se pilen).
Hvad der ellers var anderledes var, at Air France nærmest var ødsle med champagnen. Vi er ikke klar over om det er i anledning af den forestående nytårsaften, eller om det er et reklamefremstød.
Over Køge Bugt…
…bemærkede vi en nyhed i annonceringen før landing – bemærk at der nu vises, at computere og smartphones skal slukkes.
… medens vi ventede på kufferterne i Kastrup lufthavn blev vi – via den kendte lugt – gjort opmærksom på pølseboden. For nogle expats er de først rigtigt hjemme i gamle Danmark, når de har været henne om denne pølsevogn…
Taxamanden var ikke særligt inspirerende, men raskede godt på, og var ham, der havde plads til al vores bagage.
…og vores værelse kunne også rumme den.
København lignede sig selv, dog her i vintertøjet.
…og d’Angleterre havde ikke droppet juletraditionerne. Heldigvis, for metrobyggeriet på Kongens Nytorv skæmmer pladsen som det har gjort nu i adskillige år. Man kan næsten fornemme skuffelsen for de, som har booket en suite med udsigt over denne berømte plads i København – og så kigger de lige ned i en byggeplads!
Her havde vi et møde med Marie, som var en route til Hornbæk for at fejre nytårsaften der. Det var meget hyggeligt at sidde på “varmestuen” med Marie og sludre om det ene og det andet over et glas rosé. Det blev til farvelknus udenfor ved den store nøddeknækker.
Medens vi holdt picnic på 4. sal med guf fra Meyer og Løgismose faldt natten på.