Morgenaviserne ønsker Glædelig Jul…
…hver med sin redaktionelle tilføjelse.
Vores restaurant-naboer til begge sider har fødselsdag i dag, og det kan man ikke have incognito her på Erfurths Bergfried. Der er hjerteformet kage (så man skal have god appetit på sin fødselsdag) og en flaske vin. Og så er der derforuden en lykønskninng rullet sammen med snor om.
Hotelavisen her Heiligabend den 24. gav os fint vejr det meste af idag og informerede gæsterne om hvem, det var, der havde fødselsdag.
Inge var på en gåtur for at udforske lidt mere af Windeck-området…
Hun kom højt op denne gang, og hele vejen op havde hun en voldsom modvind. Det har været en sportslig tur…
Da hoteldamen kom for at ordne værelset gik jeg mig en tur, og drejede ind om kirkegården. Der var et kapel med spir på…
…men det viste sig at være et mindesmærke for de, der er døde i alle krige. Dog var der navnetavler over ofrene i sognet her. Sådan noget som det her giver altid stof til eftertanke.
Inge havde oppe ved Mühlemichelshäusle (?) og kom hjem med 4 billeder, der blev til dette pano. Intet under at hun var begejstret for turen.
Hos Café Diva faldt valget på en Kirsch Florentiner. Guddommelig!
Vi var lidt tidligt på den, for der var den traditionelle Weihnachtsfeier, der begyndte kl. 16.
Die Familie Reichard er meget musikalske og alsidige, men desværre kan Papa ikke afholde sig fra at lave en længere version af juleevangeliet, hvori der flettes musik og sang. Denne gang var det som om han kørte os fra Nazareth til Betlehem med fingeren på et kort 
…folk ville meget hellere have haft mere musik og fælles salmesang!
Jeg havde sat mig i die Kaminhalle og ville bestille et glas Riesling til os begge som aperitif, men Claudia kom ikke hen til bordet, hvilket undrede mig. I stedet stod Moritz der et minut senere med en flaske sekt fra vinbruget Köbelin i Kaiserstuhl-området og det brev med teksten: “Kære Inge og Steen. Glædelig jul fra os i Whaley Bridge. Vi håber I nyder jeres ophold i Schwarzwald, og benytter ferien til at slappe ordentligt af inden I får travlt med at flytte tilbage og bosætte jer i Danmark. Kærlig hilsen fra Roland og Katy”.
Det var lidt af en overraskelse og vi blev helt rørt over denne gestus og de varme tanker, der ligger bag.
Sekten er valgt af Mouritz for den kom fra hans kælder, og da vi på hans anbefaling har drukket vin derfra, også nogle vi selv har købt der, vidste vi at vi smags og kvalitetsmæssigt var på den helt rette hylde 
– så 1000 tak til Katy og Roland.
Vi kvitterede straks med en sms og sagde tak. Vi skrev: “Kære Katy og Roland. 1000 tak for den overraskelse det var da sommelier’en Moritz kom med brev fra jer og en flaske ypperlig sekt fra vinbruget Köbelin, som vi estimerer højt. Vi lægger dermed fint ud til Heiligabend og vi forsikrer at holde niveauet aftenen ud Kærlige hilsner med ønsket at jeres juleaften bliver rigtig hyggelig! Inge og Steen”.
Menuen var fastlagt af værtsparret, så der var kun vinen at tage stilling til, og det havde vi gjort allerede ved morgenbordet.
I anledning af denne specielle aften var servietterne foldet elegant og vi kunne, med schweizerne og østrigerne, sige at det var pænt af værtsparret at dekorere bordene i vores nationale farver.
Medens man ventede, kunne sjælen beriges med et digt om tiden…
Det var aftenen med de bedre vine. Galleriet var fuldt på skænken.
Så havde vi vores fotosceance efter julemaden, der først var afsluttet 21:30 – ja, det tog lidt lang tid mellem retterne denne gang. Da vi gjorde det sidste juleaften, må det vel så kvalificere som en tradition.
…og så en godnat-sms til Roland og Katy.
Roland havde nemlig sendt en hvor han forklarede at han og Katy havde spist dansk-inspireret julemad, inkluderende vanillekranse og brunede kartofler. Vanillekransene var en katastrofe, men kartoflerne var gode.
Fin afslutning på juleaften.