Inge havde aftalt et møde kl. 10:00 med Carl Christian, graveren i Boddum, så vi var ved kirken præcis på klokkeslettet. Vejret var så dejligt, vinden havde lagt sig og solen kunne varme fint.
Carl Christian havde under vores besøg i September indvilliget i at “renovere” gravstedet, hvor Inges farbror, Christian, og hans forældre ligger begravet. Det arbejde skulle betales, og Inge står med regningen, som Karl Kristian havde skrevet tidligere på formiddagen. Gravstederne fremstår, som Jim og Shelly sagde engang, som små haver. Det kan de have ret i, og Carl Christian lægger den samme omhu i sit arbejde her, som han gør med sin egen have. I anledningen af julen (og også pga. vinterkulden), var der pakket gran omkring de små buske.
Herligt at stå og høre de to snakke. De har jo kendt mange af kirkegårdens “beboere”, så der er inspiration for en god snak, hvorend de vender blikket der…
På vejen tilbage var vi et smut indenfor hos Hjalmar. Han sad på Syrenen 3 og var ved at rydde ud i Ellys skuffer. Han var ved at være færdig med den øverste, da vi kom, og han spurgte, om jeg kunne være behjælpelig med at tømme den helt. Jeg havde ikke set alle de kagekrummer, der lå på bunden, og udbrød spontant da jeg tømte den over køkkenvasken, at der jo var foder til en hel hønsegård.
…og blandt det altsammen viste sig at være Hjalmars medalje for 25 års tro tjeneste i Hjemmeværnet. Han mente, at den var han vist kommet nemt til.
Det blev spisetid for Hjalmar, og vi skiftede til vandretøj og kørte ud til Agger. Som sædvanligt var vi lige oppe hos Mary for at kigge ud over havet. Vinden var gået i syd, så der var kommet lidt mere liv i vandskabet.
En lav decembersol, selv midt på dagen, kaster lange skygger. Her har vi det kommende pensionistægtepar heading north.
Det var en meget smuk dag, iflg. vejrudsigten den smukkeste i lang tid tilbage og frem på kalenderen. På denne dags morgen, erfarede Inge efter gåturen, var hendes fætter Søren død. En smuk dag at dø på og en smuk dag at sørge på.
Om Sørens død fortalte vi ikke, da vi senere var henne hos Hjalmar. Han havde tanker nok at tænke om, hvad der skete på sygehuset i Thisted, så det får vente lidt. I stedet beskæftigede vi os alle med at genkende børn på et skolefotografi fra 1936, og som det fremgår af billedet krævede det fuld koncentration fra Hjalmar – og det var godt. Alle ventede vi på informationer fra sygehuset, som ikke kom.
(At billedet er sort/hvidt er ikke i anledning af dødsfaldet, for Søren var en farveglad og fantasirig mand og det ville have været helt forkert, men pga at farverne var helt umulige, så det var løsningen, hvis jeg ville have det med, og det ville jeg gerne).
Pigvar, bagt under et tyndt lag beignet-dejg, udgjorde grundstammen i aftensmaden. Med i kompositionen var en meget mild choucroute, rodfrugter og en skål salat med marinerede rejer, asparges og persille, samt en skål grillede kartofler. Dejlig mad!
Personen bag dette velsmagende måltid var den 23-årige kokke-elev Stephanie, og vanen tro var vi lige omkring køkkenet for at udtrykke vores tilfredshed med det. Disse efterfølgende køkkenbesøg er altid interessante, og kommer ofte til at handle om mere end netop det måltid, vi lige har spist. Her til aften var det, om de småkager, de havde bagt, hed brune kager eller sirupskager. Konklusionen var ikke helt klar. Der lader til at være en vis forvirring i brugen af de to betegnelser. Men, hvorom alting er, så spurgte kokken Thomas om vi ville have nogle med over – og det ville vi naturligvis gerne.
Og sådan rundede vi dagen af…
…Christian sendte en sms om, at Elly stadig var i live.