“I wisely started with a map.”
J.R.R. Tolkien
Morgenbilledet omkring klokken 6. I al cameraets grovhed ser det nærmest ud, som om det er malet på en cementvæg…
Normalt er jeg ikke den store jordbærspiser, men disse jordbær var bare supergode. De var modnet hele vejen ind til det inderste af dem og så ovenpå bircher-müsli og lidt yoghurt…
Bilen skulle pakkes. Det var ikke en af disse legetøjsbiler, der vel kun har bagagerumsplads til tandbørsten….
Første stop var Villa Carlotta.
Villa Carlotta is a villa in Northern Italy on Lake Como. It was built for the Milanese marquis Giorgio Clerici in 1690 and extends over a 70,000 m2 (17 acres) area in Tremezzo, facing the Bellagio peninsula. An Italian garden with steps, fountains and sculptures was laid out at the same time. Among the statues, Mars and Venus by Luigi Acquisti is remarkable.
The architect who designed the villa is unknown. It was completed in 1745 and remained in the hands of Marquis Clerici until 1795, when it passed by marriage to the banker and Napoleonic politician Giambattista Sommariva, who added a pediment and clock. In 1843, it was given as a wedding present by Princess Marianna of Prussia to her daughter Charlotte, Duchess of Saxe-Meiningen, after whom the villa is named.
Vi gik op ad mange trapper for at komme op til huset…
Her blev vi modtaget af Mars og Venus lavet af Luigi Acquisti, men det var nu ikke den statues skyld, at vi tog til Villa Carlotta, det var mere friserne i baggrunden.
Luigi Acquisti (1745–1823) was an Italian sculptor mainly known for his works in the neoclassical style.
He was born in Forlì the 29 March 1747 and died in Bologna in 1823. His works are distributed throughout Italy. Among them are reliefs of Arco della Pace in Milan; the statue of the Vecchia Legge for the facade of Milan Cathedral; Mars and Venus for the Villa Carlotta in Tremezzo on Lake Como; statues in Palazzo Braschi in Rome; and an Atlanta (c. 1806) for the Villa Belgiojoso Bonaparte in Milan.
Da Dorthea besøgte Villa Carlotta med et rejseselskab i 1957, købte hun en serie postkort med motiver fra villaen og dens park. Mon ikke motivet ovenfor var årsagen til, at det danske selskab kom hertil på rundrejsen i Norditalien?
Jo, årsagen var med stor sandsynlighed Bertel Thorvaldsen, og af ham var ophængt en kopi af “frimærkeportrættet”, malet af Christoffer Wilhelm Eckersberg.
(Karl Albert) Bertel Thorvaldsen (Danish pronunciation: [ˌbɛɐ̯dl̩ ˈtɔɐ̯vælsn̩]; ca. 1770 – 24 March 1844) was a Danish sculptor of international fame, who spent most of his life (1789–1838) in Italy. Thorvaldsen was born in Copenhagen into a Danish/Icelandic family of humble means, and was accepted to the Royal Danish Academy of Art when he was eleven years old. Working part-time with his father, who was a wood carver, Thorvaldsen won many honors and medals at the academy. He was awarded a stipend to travel to Rome and continue his education.
In Rome Thorvaldsen quickly made a name for himself as a sculptor. Maintaining a large workshop in the city, he worked in a heroic neo-classicist style. His patrons resided all over Europe.
Upon his return to Denmark in 1838, Thorvaldsen was received as a national hero. The Thorvaldsen Museum was erected to house his works next to Christiansborg Palace. Thorvaldsen is buried within the courtyard of the museum. In his time, he was seen as the successor of master sculptor Antonio Canova. His strict adherence to classical norms has tended to estrange modern audiences. Among his more famous works are the statues of Nicolaus Copernicus and Józef Poniatowski in Warsaw; the statue of Maximilian I in Munich; and the tomb monument of Pope Pius VII, the only work by a non-Italian in St. Peter’s Basilica.
Der var et maleri af villaen inde i en af salene, men det var svært at fotografere. Dengang lå den ensomt, nu er alt omkring den plastret til med huse.
Men den har en meget smuk udsigt ned mod Como søen.
Vi forlod Villa Carlotta lidt ad bagvejen og gik igennem en lang “appelsintræs-tunnel”.
Bilen havde en dejlig parkeringsplads ud mod Comosøen.
Vi kørte videre og kom til vores næste hotel, Hotel Sofia i Gardone Riviera.
Gardone Riviera is a small tourist resort on the western shore of Lake Garda in northern Italy. It lies in the province of Brescia, in the region of Lombardy.
Vi havde tilbagelagt godt 240 km for at komme hertil fra Lugano.
Udsigten fra værelse 303’s balkon ud mod Gardasøen.
Lake Garda (Italian: Lago di Garda or Lago Benaco) is the largest lake in Italy. It is a popular holiday location and is located in Northern Italy, about half-way between Brescia and Verona, and between Venice and Milan. Glaciers formed this alpine region at the end of the last Ice Age. The lake and its shoreline are divided between the provinces of Verona (to the south-east), Brescia (south-west), and Trentino (north).
Der blev udvekslet sms’er.
Det havde regnet inden vi ankom til byen og småregnede stadig lidt, så vi kørte ud for at købe vand og vin. Da vi havde gjort det, var det klaret op og vi gik ned for at besøge Dorthea’s hotel Bella Riva.
Det var en lang, trist gåtur derned, måske ikke egentlig trist, men det var ad en lang trafikeret vej, hvor der næsten ikke var fortov, og så var det meget fugtig-varmt pga. regnen. Nu om dage ligger hotellet højt på ranglisten hos Tripadvisor, og var derfor tidligt booket ud for denne periode i august, så vi kunne ikke få plads der, men vi sad på terrassen på den anden side af hotellet og fik en kop espresso og Pellegrino.
Her sad vi på det der nu er terrasse og liggestols-område. Dengang, da Dorthea var her i sidste halvdel af maj i 1955, spiste man morgenmad her – og Dorthea er blevet foreviget her.
Da vores hotel ikke har egen restaurant, besluttede vi at gå op til en lille bydel længere oppe på skråningen fra vores hotel for at spise rimelig tidligt. Vi følte også, at det var ved at være vinotid og pudsigt nok, da vi kom derop, var det første vi fik øje på et skilt med “BAR”. Vi skulle bare gå lige ud og inden vi havde set os omkring, sad vi der i skyggen.
Vinen var udmærket og billig, selvom vi ikke tog den billigste. Der kom ovenikøbet noget skinke, lidt brød og “franske kartofler” og 1 flaske vand, og jeg tror at Steen for det hele betalte 6.5 europæiske penge.
Efter at have styrket os med vinen, gik vi længere op i byen. Døren var stadig åben til kirken på toppen, så vi gik ind og blev lidt overrasket ved at kunne høre at der var en form for gudstjeneste inde bag døren med det røde lys, så vi listede stille ud igen.
Vi gik om på siden af kirken og satte os på en bænk. Der havde vi denne smukke udsigt og vi kunne svagt høre salmesang inde fra kirken….
Vi besluttede os for en pizza.
Det fik vi, og den var ganske udmærket.
Vi gik tilbage til vores hotel og satte os ud på balkonen med et glas vin og nød aftenen.
Vinen var god, vejret dejligt, så vi blev siddende. Mørket faldt på, og vi kunne se lys rundt om Gardasøen.