“It is no bad thing celebrating a simple life.”
J.R.R. Tolkien
På et tidspunkt i nat regnede det. Der kom godt med vand ned. Her til morgen er himlen ikke overbevisende til skyfrit, nok mere til det regnfulde…
Inde ved siden af os har vi den samme nabo som sidste år. Han sidder og ryger noget meget ildelugtende af en slags, som han også gjorde sidste år. Men i år starter han ca. 05:30 ude på balkonen med at hoste og harke på en rædselsfuld og uappetitligt rallende måde – og, ja man skulle tro det var løgn, så hører vi 2 klik fra hans lighter, og lidt efter siver en andel af hans piberøg ind på vores balkon og derefter ind på værelset. Sidste år var hans hoste der også, men mindre voldsom.
Vi læste hotellets “avis”, og der lovede de tørvejr i formiddag, men dog med en chance for en regnbyge, og senere på dagen ville regnen indfinde sig. Vi udnyttede derfor formiddagen til at gå ned i byen. Himlen var ikke blevet bedre, men floden Passer og landskabet var som det var sidste år.
Dorthea tog også et billede af floden, men lidt længere til højre på broen.
The Passer (Italian: Passirio, German: Passer) is a 42.6 km torrent in northern Italy, a left tributary of the Adige, whose entire course lies within South Tyrol. The stream rises near the Alpine pass between Italy and Austria known as the Timmelsjoch, and flows through the Passeier Valley where the most important settlement is St. Leonhard in Passeier. The river joins the Adige at Meran, where it is a significant site for competitive canoeing, beneath the Steinerner Steg.
Der er byfest i Merano i 3 dage. I dag er anden-dagen, og allerede her ved 11-tiden var et af “Blasenorkestrene” allerede ved at spille. Den lille pige med ballonen dansede rundt hele tiden, mens de spillede.
Der er tribuner rundt om i byen, hvor forskellige Verein’er spiller, der er sat masser af bænke og boder op, og det er, som om de forskellige Verein’er samler penge ind til deres forenings-aktiviteter. Så det er en anden slags byfest, end vi normalt kender til – og omvendt.
Jeg tog mig sammen, og jeg mener tog mig sammen, til at købe noget vandretøj, som jeg mangler. Det er svært at få andre steder end i “vandreland”. Steen havde rygsæk, hotellets gule paraply i tilfælde af en eventuel regnbyge og sin panamahat. Medens jeg prøvede tøj, lavede han sig en lille skulptur….
Steen fik købt sig en toilettaske, da hans gamle var gået helt i stykker. Men jeg tror også, at den var 25 år gammel, og nu skal denne erstatte de plastikposer, som han nu bruger…
Ved kirken var et andet Verein ved at gøre sig klar til at synge og spille lidt, og de bad folk om at synge med og fortalte om det gode, deres Verein nu laver. Der var bla. en konkurrence om at gætte, hvor meget tubaen vejede – den, der er hængt op i en galgelignede dingsbums, men vi gættede nu ikke…
Vi gik ind i byens sognekirke. Vi kalder den “Dortheas kirke”, fordi hun gik herned hver morgen til messen klokken 8.
På et af sine ophold i byen købte hun dette postkort.
St. Nikolaus ist die römisch-katholische Stadtpfarrkirche von Meran in Südtirol. Das spätgotische Gebäude befindet sich auf dem Pfarrplatz inmitten der Altstadt und steht seit 1980 unter Denkmalschutz. Es gilt als Wahrzeichen der Stadt.
Vi besluttede at tænde et lys dette sted. Der er jo som regel flere steder at tænde lys. Bemærk at damen til venstre har en kniv i hjertet…
An der Nordseite des Langhauses befindet sich der sogenannte Kreuzaltar mit einem geschnitzten Kruzifix aus der Zeit um 1700, die Nebenfiguren der Maria und des Johannes stammen aus dem 19. Jahrhundert (der Johannes von Sebastian Stainer).
Sådan så stearinlysene ud her, og det lys Steen tændte, er det til højre.
Der kom lidt regn som lovet i begyndelsen af eftermiddagen, og vi besluttede at lave “ingenting” eller rettere komme lidt på omgangshøjde med de ting, som vi havde udsat, som at få skrevet postkort, så vi kunne glæde modtagerene med noget i postkassen, ved at få opdateret rejsebloggen, så det hele ikke gik i glemmebogen og vi senere kan glæde os over at læse og se billeder, når vi engang ude i fremtiden ikke lige kan foretage disse rejser mere…
Der gik helt kage i den, da Steen ville læse og rette, hvad jeg havde skrevet og sætte billeder ind fra Dortheas tid. Han fik trykket på et eller andet og fik dermed utilsigtet oversat teksten til google-engelsk og det var umuligt at komme tilbage til sourcen igen. Men i revisonerne var den stadig på dansk, så der var en masse copy-and-paste, og ikke nok med det, han havde også fået highlightet en hel masse, som jeg ikke kunne fjerne – ikke engang ved at få teksten over i Words!!!
Der er nyplukkede æbler her i Sydtyrol, og her sidder Steen og skærer et par forskellige af slagsen ud i stykker som vi spiste løbende som de blev skåret ud. Æblerne var sat på værelset, og det var en dejlig forfriskning….
Det blev da også til lidt aftensmad, og lad mig straks sige, at vi undlod Gemüsecremesuppen. Ikke fordi den er dårlig, men vi kan ikke spise så meget.
Dertil fik vi en hvid Pino Gris fra Sydtyrol, eller hvad druen nu hedder på tysk eller italiensk. Den er mere grov i smagen end en Weissburgunder, som om den til sammenligning havde en bondeskjorte på…
Den sidste vin blev som sædvanlig nydt på balkonen.
Den fulde måne kom op over bjerget og lod sig se – eller måske for at kigge ned til os.