“Where there are so many, all speech becomes a debate without end. But two together may perhaps find wisdom.”
J.R.R. Tolkien
En sommermorgen den 10. august i Meran. Ja, der er igen lovet varme og lidt regn i løbet af eftermiddagen.
Her på Hotel Adria er stuepigerne – eller hvad rengøringsdamerne nu om dage kan hedde på et hotel – grundige, virkeligt grundige og meget venlige. Det husker jeg også, at Dorthea har skrevet om. Da vi var færdige med morgenmad, var vores værelse ved at blive gjort rent, så vi satte os ned på terrassen og nød den svale morgen.
Pilen peger på balkonen til værelse 49, hvor vi bor, når vi er her.
Da vi efter 10-15 minutter igen gik op, var das Zimmermädchen stadig ikke færdig, så vi satte os ud på balkonen og gav hende fred. Der kom hun også ud for at støvsuge gulvet. Det bliver selvfølgelig også gjort hver dag, og hun fortalte, at vi havde en fuglerede og at den først var blevet opdaget, da det var for sent – ellers havde fuglen selvfølgelig ikke fået lov til at have en rede der. Det er og bliver jo et svineri, men jeg skal straks sige, at vi nu ikke har set eller hørt en fugl, så den er måske fløjet…
Der kom en sms, og der blev svaret…
Der var lovet tørvejr her i formiddag, så vi besluttede at tage Sissi-Weg, da den går næsten forbi hotellet. Den havde vi gået på før. Sissi var kælenavnet for die Kaiserin Elisabeth af dobbelt-monarkiet Østrig-Ungarn.
Elisabeth of Austria (24 December 1837 – 10 September 1898) was the wife of Emperor Franz Joseph I, and thus Empress of Austria and Queen of Hungary.
Born into Bavarian royalty, Elisabeth (Sisi) enjoyed an informal upbringing, before marrying Franz Joseph at 16. She was suddenly absorbed into Habsburg court life, which she found stifling. She was also at odds with her interfering mother-in-law, Princess Sophie, who took over the rearing of Elisabeth’s daughters, one of whom died in infancy. The birth of a male heir Rudolf improved her standing at court, but her health was suffering under the strain, and she would often visit Hungary for its more relaxed environment. She came to develop a deep kinship with Hungary, and helped to bring about the dual monarchy of Austria–Hungary in 1867.
The death of her only son Rudolf, and his mistress Mary Vetsera, in a murder–suicide tragedy at his hunting lodge at Mayerling was a shock from which Elisabeth never recovered. She withdrew from court duties and travelled widely, unaccompanied by her family. In the palace, she was seen to be obsessively concerned with her health and beauty, having to be sewn into her leather corsets and spending two or three hours a day on her coiffure. While travelling in Geneva in 1898, she was stabbed to death by Luigi Lucheni, an Italian anarchist, who had missed his chance to assassinate Prince Philippe, Duke of Orléans, and wanted to kill the next member of royalty that he saw. Elisabeth was the longest serving Empress-consort of Austria, at 44 years.
Vi gik forbi forskellige “Helgen-billeder”, eller hvad nu sådan nogle hedder, der er anbragt ved vejen i små kapeller med gitter for. Folk sætter blomster foran og som altid er det spændende at kigge ind i.
Vi gik gennem æble- og vindrue-“marker”. Vejen var god, og det gik opad og det gik nedad.
Der lå Schloss Trauttmansdorff. Vi vidste egentlig ikke noget om det,ud over, at det bliver flettet sammen med Sissi (alias Kaiserin Elisabeth). Om Dorthea har været her, ved jeg ikke…
Nach Ende des Krieges stand das Schloss leer, und die Opera Nazionale per i Combattenti suchte einen Käufer. Als sie im Jahr 1977 aufgelöst wurde und das Schloss noch immer nicht veräußert war, fiel es an die Südtiroler Landesverwaltung, die 1990 endlich eine Verwendung dafür fand: Im Inneren wurde das Touriseum eröffnet, und rundherum fand der Botanische Garten Merans seinen Platz. Auf dem zwölf Hektar großen Areal wurden vier Zonen geschaffen, die fließend ineinander übergehen: Waldgärten, Sonnengärten, Wasser- und Terrassengärten und die Landschaften Südtirols.
Das Schloss Trauttmansdorff befindet sich am östlichen Rand der Stadt Meran im Burggrafenamt (Südtirol) und beheimatet das Touriseum. Das Schloss liegt mitten im Botanischen Garten von Meran, der im Jahr 2001 eröffnet wurde. Bekannt geworden ist das Schloss unter anderem durch den Kuraufenthalt der österreichischen Kaiserin Elisabeth (von der Meraner Kurpromenade führt heute ein ausgeschilderter Sissi-Weg bis zum Botanischen Garten). Das Areal hat eine Fläche von 12 Hektar und ein Wegenetz von 7 Kilometern; der Höhenunterschied beträgt 100 Meter. Eigentümer ist die autonome Provinz Bozen, Betreiber die Gutsverwaltung Laimburg.
Det der Touriseum, navnet er vel sammensat af “turisme” og “museum” var overraskende interessant. Det var sat godt op, forklarede på mange forskellige måder og niveauer (og ikke, som det tit er nu om dage, kun lavet for børn, så det er hyggeligt for bedsteforældre at tage dem med på museum, for så underholder børnene sig selv), og jeg er sikker på at både børn og voksne fandt Touriseum interessant.
200 Years fof history. From a coaching inn to a mountain refuge, and then “Bella Italia”. There’s a lot to discover on each stage of the journey.
Das Touriseum (kurz für Südtiroler Landesmuseum für Tourismus) ist im Schloss Trauttmansdorff nahe bei Meran im Burggrafenamt beheimatet. Dort wird in verschiedenen Räumen die Geschichte des Tourismus in Südtirol beschrieben und durch eine Vielzahl von Exponaten veranschaulicht. Durch die Räume zieht sich ein Parcours, der im ersten Raum im Jahr 1765 beginnt und im letzten Raum im Jahr 2000 endet. Das Museum besteht aus 20 Räumen.
Der blev fortalt ganske kort og interessant og ofte med citater fra den tidligste turisme i området og op til nutiden.
Her er et eksempel hen imod slutningen af udstillingen på alt det, turister har brugt af kort, brochurer, cameraer, film etc. fra begyndelsen af turismen og indtil nu, hvor alt er i en smartphone.
Her er et eksempel, hvor man først læser uden på og dernæst åbner lågen/døren og ser dette.
Et andet eksempel – og det gør vi jo også selv med denne blog – er klick, klick, klic…
Her ved klick, klick, klick bliver man gjort opmærksom på, at skuffen kan trækkes ud og det gjorde vi – og hvad så vi? 
Om dette var for børn eller voksne, ved jeg ikke, men både Steen og en anden far og en mindre dreng havde sjov af det. Det er en kuglebanel, snittet i træ og med Tirols karaktertræk, hvor man skal sørge for, at kuglen kommer igennem den rigtige vej. Den var vist meget svær for både Steen, den anden far og drengen, for jeg tror ikke det lykkedes for nogen af dem.
The South Tyrol Game. The largest “tourism pin-ball machine” in the world. It is carved out of wood and full of irony – an amusing trip through South Tyrol.
Ten metres long, and a lot of levers to play with. Be warned – it’s addictive.
Til slut gik vi igennem nogle historiske gemakker, som jo er blevet genkonstruerede. Det var lidt mere kedeligt og normalt museumskt.
Vi så også de kejserlige udsigter af og til.
og lidt Sissi klenodier….
Det var ikke for at vi trængte til noget, men for at se lidt af den kæmpe store botanische Garten, gik vi ned i haven til Café delle Palme al Lago og bestilte en iskaffe. Det var en dejlig let en af slagsen med espresso og vandis og flødeskum, og herfra kunne vi fornemme at haven var ligeså interessant som Touriseum. Vi blev enige om at gemme den til en anden gang. Da der var lovet tordenvejr i begyndelsen af eftermiddagen, var det smartest ikke at trække den for længe.
Da vi forlod palmehuscafen, kiggede vi lige ned i Lagoen…
…og kiggede ind til en helgen-figur på vej tilbage ad Sissi-Weg.
Vi havde gået godt 6 km på vores tur. Steen fik startet sit ur lidt sent…
Roland spiste forskellige slags sild i Norge kaldet “Dansk sildebord”….
Det blev kaffe/te-tid for os og tid til en lille bid kage. Steen tog cranberrysaft…
…og jeg tog energetisches Wasser – bemærk bjergkrystallerne i vandkanden.
Hoteller er ofte ikke indrettet til at man rejser med to computere. Ja, af og til ikke engang en. Her er et lille smalt skrivebord imellem 2 døre, hvor der ingen stikkontakt er, så hvis det skulle bruges, så skulle vi gå og falde over ledningen. Af erfaring bruger vi her på hotellet “sofa-bordet”, for der er nemlig en ledning til en hygge-lampe, der sidder i et europæisk stik. Lampen har vi flyttet hen på skrivebordet.
Jeg bruger skrivebordsstolen, Steen sidder i en af balkonstolene, men med hynde fra en af “lænestolene”. Vi rejser også altid med vores egen forlængerledning med 6 stik, og de bliver alle brugt. Der er jo computerne, gps-urene, myggedimsen, el-bøgererne og telefonerne…
Vi lader os også belære om drikken prosecco…
Vi blev også mætte i aften…..
og aftenen sluttede som sædvanligt….