“[Gandalf] …’I’m looking for someone to share in an adventure, and it’s very difficult to find anyone.’
[Bilbo] ‘I should think so, in these parts. We’re plain, quiet folk and have no use for adventures. Nasty, disturbing, uncomfortable things, they make you late for dinner.”
J.R.R. Tolkien
En morgen med en himmel, der lover lidt af hvert….
I hotellets daglige nyhedsavis kunne vi læse, at vejret var og ville blive, som vi kunne se ud på himlen, med vores uendeligt lille kendskab til Merans himler 
Så vi fulgte vores formiddags-plan, som ganske enkelt var indkøb. De var blevet udsat til i dag mandag, og nu var der næsten ingen vej udenom, end at få det overstået. Dog er det ikke vores sidste dag her i byen, men på den anden side skal man ikke udsætte alt til sidste øjeblik -hvad der er gjort er gjort!
Vi fik gjort indkøbene og bragt dem hjem til hotellet, og lurede i eftermiddagens løb på om vejret kunne beslutte sig til, hvad det ville. Det kunne det ikke, det blev ved småregn af og til, men efter tetid kunne vi beslutte os: vejret skulle ikke være skyld i, at vi ikke fik gjort det sidste nede i byen….
Der var noget vi manglede med hensyn til Kaiserin Elisabeth, nemlig det at se en statue, der er anbragt nede på Sommerpromenaden.
Ved Postbrücke gik vi over floden Passer.
Sie ist Merans Jugendstilbrücke par excellence. Der östliche Zugang zur Stadt war für die Meraner Geschäftsleute sehr wichtig, so erbauten sie im Jahr 1909 die Postbrücke und schufen damit die Verbindung der Heiliggeistkirche (Spitalkirche) mit dem Sandplatz. Erst vor wenigen Jahren renoviert, ist sie heute die eleganteste Brücke Merans.
Dorthea havde også øje for broen, og ikke mindst dens umiddelbare baggrund. I sit album skrev hun under billedet “Broen med Kurhus og -Park”. Hun har på det tidspunkt været vant til den fjernere baggrund, bjergene, må vi antage, ellers ville hun helt sikkert have nævnt dem, for de understreger Merans beliggenhed.
Der stod en bjørn i et vindue. Der skulle den ikke blive stående, den måtte videre i verden…
Mens vi var inde i træskærerbutikken, havde det regnet lidt og Laubengasse var, relativt set, mennesketom.
Et andet af Dortheas postkort viser Laubengasse, og fotografen, der omkr. 1960 tog billedet profiterede ikke af en nylig regnskylle, men har derimod været meget tidligt oppe en dag.
Vi gik ind i St. Barbara kapellet. Det havde vi ikke set før.
The Chapel of St. Barbara (German: St.-Barbara-Kapelle) is a chapel located in the town of Meran in South Tyrol, northern Italy.
The chapel stands right behind the St. Nicholas’ Church, Meran. The layout of the chapel is octagonal. It was built by the architect Hans von Burghausen in 1450, who also designed the Hospital Church.
The chapel served as the burial chapel of the town for many centuries until the cemetery was moved to another location in 1848.
The basement served as the ossuary while the main floor was used for religious ceremonies and prayers. It features a number of wooden pews and a wooden Gothic altar, flanked by two altars from the Baroque period.
Vi gik også lige ind i St. Nikolaus kirken igen. Byen var propfuld af mennesker og regnen der lige var faldet havde fået mange til at søge ind i kirken. Derfor var det svært at få dette billede, uden personer på, men der kom dog 2 sekunder, hvor ingen gik ind, ud eller stod foran porten.
Dorthea købte ofte på sine rejser til Meran postkort i stedet for selv at fotografere motiver hun fandt interessante. Et af dem viser netop porten ind til St. Nikolaus – dog fra en anden vinkel. Plantekummerne er udskiftet siden da…
Flügelaltar (um 1500), der aus der Johanniterkirche in Tarsch stammt und um 1888 im Antiquitätenhandel erworben wurde. Er soll ursprünglich ein Medardusaltar gewesen sein, und wurde 1890–1891 von Josef Waßler restauriert. Im Schrein sind die Figuren der Maria mit Kind, ein Diakon (möglicherweise der heilige Stephanus) und Bartholomäus zu sehen, an den Flügeln sind innen der heilige Georg und der heilige Mauritius als Reliefs, außen Johannes der Evangelist und der heilige Sebastian dargestellt. In der Predella befindet sich ein geschnitztes Vesperbild mit Johannes und Maria Magdalena, flankiert von den Bildern der heiligen Ottilia und Apollonia.
I “oggi” var der Cocktail-party “alle” 18:30 og vi kom 18:40. Da var det ikke startet endnu, vi troede ellers at det var som i Tyskland, at det var til tiden, men det var som i Italien…
18:50 gik det i gang og vi fik et glas prosecco og – hvad der var rigtig godt og som vi skriver bag øret – en ung parmesan brudt i grove klumper. Vi fik hver en pind til at brække små stykker af og spise med. Første gang, vi mødte parmesan i klumper, var til morgenmaden i Lugano, og her i aften kunne vi nemt blive enige om at i stedet for alt det salt-snask, man sædvanligvis får til pre-dinner drinks, så er parmesan i klumper klart at anbefale.
Vi fik da også aftensmad, og selv om vi undlod Tomantencremesüppchen og osten, blev vi alligevel mætte!
Vores gode tjener, Herr Günter, anbefalede i aften en rosé, for den skulle jo kunne klare kyllingen i karry, og som han sagde, var hans anbefaling en rosé til den tunge side. Hans valg var korrekt for os. Han ved, at vi gerne vil have en tør vin til maden og den kunne sagtens hamle op med karry-kyllingen. Nu står det sidste af rosen og venter på mig ude på altanen.
At bemærke er, at vi drikker lokale vine hver aften…