“Dreamlike it was, and yet no dream, for there was no waking.”
J.R.R. Tolkien
Den 12. august 1912 blev Maren Mardal Jensen født!
Morgenbilledet er stort set som de sidste par dage. Vejret virker ubeslutsomt mht. om solen skal skinne eller det skal regne. Jeg kan afsløre, at det blev begge slags vejr.
Der var kommet en email i går aftes, men vi så den først her til morgen, men det gør jo ikke glæden mindre…
Alder er en mærkelig ting. I Meran taler man om alt det, der fylder 100 år i år. Kurhuset fejrer sine 100 år, men det gør denne elevator også. Den er lige uden for vores dør her på 3. sal. Desuden bliver Zenzi Glatt “Senior Senior Chefin” af hotellet 100 år senere i år!
Elevatoren er très elegant indeni, der er en lille sofa, så man kan sidde og hvile sig…
…når man kører hele vejen op til øverste etage – det er 3.
Det kan man også se uden på hotellet og kurhuset. Der hænger en slags vimpel, så folk bliver gjort opmærksom på det.
Vi har fundet ud af, at vores stinkaderos-rygende signore-nabo, er her fra 14. juli og til 24. august – der står nemlig ankomst- og afrejsedatoer på vores bordkort
– så det er derfor at han også er her samtidig med os denne gang, selv om vi kom en uge tidligere end vi plejer. Han er tidligt nede og få lidt morgenmad, han er ikke altid nede til aftensmad, men når han er, så tager han et par antipasta, som var det pindemadder til en stående buffet, han får af og til et glas vin, men ellers tager han kun suppen. Hvorfor bemærke ham og skrive om ham? Jo, fordi han er så unormal i forhold til alle de andre gæster – måske er han en verdensberømt italiensk krimiforfatter og lader mordene ske på et gammelt hotel….
Han er måske selv hovedpersonen i sine krimi’er. Hovedpersonen skal helst være usympatisk, for ellers er der ikke noget at skrive om – og det er signore! Han hilser ikke, som andre gæster gør, siger ikke god morgen eller -aften, og svarer ikke personalet, når de spørger om noget…
Vi aflagde et lille besøg oppe i Obermais – det var hos Theiner. Dorthea havde nemlig en rimelig tæt forbindelse med en dame, der hed Theiner, og hendes søn, men sidste år fik vi at vide, at Theiner var et almindeligt navn her i Tyrol. Vi ville alligevel checke det.
Vi forlod hotellet i tørvejr og med en optimisme om at det ville holde tørt. Teiner viste sig ikke umiddelbart indbydende som stedet for dagens iskaffe, men det var begyndt at regne store tunge dråber og de blev større og større og tungere og tungere, så han fik handelen. Der er jo en årsag til alt…
Hr. Theiner havde en lille have med yderst moderne møbler at sidde på og der var en markise over.
Endnu en ny slags Eiskaffee og hvilke moderne engangskrus! De passer godt til de moderne møbler og de farvede sugerør og plastikskeer…
Vi besluttede at gå ned til denne lille kirke og gik derned i regnvejr – da vi kom ud af kirken, skinnede solen. Vi ville se den, fordi vi kan høre dens klokke slå kvarterslag og selvfølgeligvis også klokkeklangen hver hele time under vores ophold hver gang i Meran.
St. Georgen ist die römisch-katholische Pfarrkirche von Obermais in der Südtiroler Stadt Meran. Sie steht seit 1980 unter Denkmalschutz.
Das spätgotische Gebäude wurde um 1620 und 1914 durch zwei Seitenschiffe erweitert und im 18. Jahrhundert barockisiert. Der Turm schließt mit einem Spitzhelm ab, der Chor besitzt einen polygonalen Schluss. An der Außenseite ist eine Heiligenreihe aus dem 15. Jahrhundert zu sehen. 1988 wurde im Chor ein Fresko entdeckt, das die Verkündigung an Maria, verbunden mit einer mystischen Einhornjagd, zeigt. Da dieser Bildtypus in der Reformationszeit verboten war, wurde das Fresko damals übermalt. Über der Sakristeitür befindet sich eine Kreuzigungsgruppe aus der Zeit um 1400. Die Deckenmalereien im Langhaus sind das Hauptwerk des nach Meran zugezogenen Malers Josef Wengenmayr. Im Mittelbild ist der heilige Georg als Beschützer von Mais zu sehen, wobei er den Ort mit seinen Bauwerken topographisch genau dargestellt hat.
Steen fik brugt en del af eftermiddagen til at skrive koordinater ned, for Fräulein Daimler kunne ikke finde adressen på hotellet vi skal bo på i morgen. Så han benyttede Google til at bestemme koordinaterne, samt en af de seværdigheder der er på rejseplanen til i morgen. Dem ville han have præcist kodet ind, og oversættelsen fra Google’s koordinater til normale bragte ham mærkelige steder hen. Så det var flere gange op og ned af trappen. Det er vigtig for ham at kende hvert sving og at have hele kortet i hovedet inden en køretur….
Vi blev da igen mætte i dag – stadig uden suppe og ost…
Vi havde det sidste af roséen med op på altanen og skålede endnu en gang for Kis og tænkte, hvor ville det være dejligt, at kunne ringe til hende eller sende en sms og ønske hende tillykke.
Himlen var i oprør!
Den blev mere og mere kulørt og pludselig var der lyn og nogle brag, og derefter regnede det -det bare øsregnede, og vi var glade for ikke at være ude i det Herrens vejr!