14. august 2014

 “The washing-up was so dismally real that Bilbo was forced to believe the party of the night before had not been part of his bad dreams, as he had rather hoped.”

J.R.R. Tolkien

6480

Morgenbilledet. Der er skyer ude over Dolomitterne. Dog kan vi heldigvis se nogle af bjergene hvor der er huller i skyerne. Græsset på alm’en er grøn.

8904

Deres morgenavis. som vi i dag fik på tysk, hvorimod den der lå på værelset i går var på italiensk, havde også et lille “god-sætning”.

8909

Temperaturen havde været virkelig dejlig at sove i, og “bækkens” brusen var så høj hele natten, at det lød som om det øsregnede, men det havde holdt tørvejr.
Da det blev morgen, var der ingen internet. Dalen manglede at få bredbånd lagt ud, men hvem vil gøre det til en blindgyde af en dal, hvor der er mange turister…

8915

Jeg havde ikke fået et foto af hotellet, men fik idéen at fotografere vores “dør nøgle”. Der havde de nemlig et foto af hotellet og her ser man byen bagved og bjergene længere oppe i dalen, hvor der kun er en vej ind og det er den samme ud.

8922

Bilen skulle pakkes. Der var en garageplads til hvert hotelværelse med det samme nummer som hotelværelset, så folk kunne finde ud af det. At bemærke er at søjlerne er polstrede 

8930

I den første by, vi kom til, skulle bilen have lidt at leve af, og det var ikke en normal tankstation – der var betjening af en dame, som nok var nogle år ældre end Steen. De to fik en god snak om det forfærdelige vejr, det havde været i går, og pludselig hører jeg Steen sige “Jetzt ist es voll” eller noget lignende – om bensinen løb over, ved jeg ikke. Steen fortalte at damen pumpede indtil det var lige ved at løbe over. Det er Mercedes Benz ikke enig i, at man skal gøre, men for damen betød det måske 1 € eller 2 mere i omsætning. Måske var det hendes motivation for at yde personlig betjening 🙂
Ellers var det en smuk dag at køre…

8935

Vi forlod Italien og kørte ind i Østrig, og så blev der købt vignette, så vi kunne køre på motorveje der.

8940 8944

Steen trængte til at træde af på naturens vegne, og det var ved Jungfernsprung. Så kunne jeg da se lidt på den imens og blive belært 

8965

8947 Untitled_Panorama1-627Steen havde besluttet at køre over Grossglockner. Det viser sig at være en naturpark og man betalte for at køre igennem. Det viste sig at være en god ting, for så var der nemlig ikke så mange turister, og der var masser af tid til at nyde alle scenarier.

8953

Vi kørte op for enden af det hele – op til gletcheren, som vi havde kunnet se på lang afstand. Det var det værd. Hele naturparken var lavet flot med forklaringer mange steder. Der var lavet et P-hus der, hvor man kunne ikke komme længere, hvilket fik mange biler af vejen, så alt ï de nærmeste omgivelser ikke var parkerede biler, etc. Ja, selvfølgelig var det her, alle turisterne var, men vi var der jo også selv 

The Pasterze (Slovenian Pastirica, shepherdess), at approximately 8.4 kilometers (5.2 mi) in length, is the longest glacier in Austria and in the Eastern Alps reaching from the 3,453-metre (11,329 ft) Johannisberg to 2,100 metres (6,900 ft) above sea level. It lies within the Hohe Tauern mountain range in Carinthia, directly beneath Austria’s highest mountain, the Grossglockner. The Pasterze can be reached via the Grossglockner High Alpine Road and a funicular railway.
The funicular from the Grossglockner High Alpine Road.
The length of the glacier currently decreases about 10 m (33 ft) each year. Its volume diminished by half since the first measurements in 1851.

6500

Vi kørte et stykke tilbage i naturparken inden vi drejede fra for at komme en anden vej ud af parken. Vi kørte over endnu et pas og det lå oppe i skyerne.

219 Grossglockner fra Hochtor 627

Passet var Hochtor, hvor Dorthea i 1955 havde fotograferet et dramatisk sceneri i “Højalperne”, som hun yndede at kalde dem, når hun var rigtig højt oppe.

6502

Fra passet skulle vi lige igennem en lille tunnel. Vi kan se enden og da vi kom ud på den anden side, var der helt tæt tåge. Det var som om vi var kørt ind i en anden verden og på det meste af nedturen gennem utallige hårnålesving var det faktisk nemmere at se på gps’en, end ud af forruden, for at få en ide om hvordan vejen var nogle hundrede meter længere fremme. Der var mange p-pladser med forklarende skilte, men der holdt ingen biler, for man kunne ingenting se….

8960

Vi kom ned, hvor man kunne se noget igen, og Steen trængte vist til at hvile øjenene og armene lidt, så han drejede af og kørte ind ind i en lille by, Taxenbach.

8957

Her standsede han ved Taxenbacher Hof og gik ind for at spørge om de kunne lave en Eiskaffee. Det kunne de godt, så vi satte os til rette i hotellets restaurant og kiggede os  omkring medens iskaffen blev tilberedt. Interiøret og møbler stod, som om der ikke var sket noget siden 1960’erne – og det var der nok heller ikke, men møblerne var i god stand og der var rent og pænt, og den var rimeligt besøgt af lokale håndværkere, hollandske turister og 4 mandlige cykelryttere, der kom lidt senere. De var ikke årsunger længere, og helt sikkert bare var ude for at yde og nyde på deres cykler. Nå, men stedet kunne lave iskaffe, så det fik vi. Det kunne godt smages, at vi ikke var langt fra Italien.

Vi krydsede grænsen til Tyskland på en meget lille vej – den var nærmest 1-sporet – men det var den vej Fräulein Daimler anfalede os. Der havde været en del trafik lige inden grænsen, hvor vi sad i trafikpropper. Nu er det jo helligdag i morgen, og det vil sige, at det arbejdende folk har en lang weekend foran sig…

20140814 Gseiser Tal - Berchtesgaden

Vi havde kørt 266 km i dagens løb…

20140814 Gseiser Tal - Berchtesgaden højdekurve

… og været oppe i 2530 meters højde.

8963

Vi kom til Berchtesgaden, og her er udsigten fra vores hotelværelse.
Vi gik en lille rundtur i byen og kiggede bla. på træskærerarbejder, og snakkede med en af træskærerne. Han fortalte om, hvordan hans mor, der var født i 1910, havde traumaer tilbage fra første verdenskrig. Familien var så flyttet til Breslau og i 1938 var hendes mand blevet indkaldt til krigen. Han blev dræbt i 1943 og ved sammenbruddet flygtede hun med sine 4 børn via Berlin til Berchtesgaden. Det ene barn døde undervejs, i Berlin, så hun ankom hertil med de 3 andre. Hun kom til et samfund, hvor biblen var den litteratur, der var – en skærende modsætning til hendes tidligere tilværelse med arbejde på biblioteker i Breslau. Hendes 3 børn var alle drenge, og de kom alle i lære som træskærere. Under opvæksten fik de altid at mærke, at de var flygtninge, og ikke “Einheimische” fra Berchtesgaden. En af drengene kom til London og skar blandt andet en kurv til Queen’en’s hunde. Den kostede kongehuset en frygtindgydende sum, men som der Schnitzler sagde, i de kredse er økonomien jo en anden. Den anden af hans brødre kom på akademi i München, og selv blev han her i Berchtesgaden. En interessant historie, som også har meget med nutiden at gøre. Han kendte den gamle træskærer, der havde været her i byen og som Steens far lærte at skære i træ af…

Berchtesgaden (German pronunciation: [ˈbɛʁçtəsˌɡaːdən]) is a municipality in the German Bavarian Alps. It is located in the south district of Berchtesgadener Land in Bavaria, near the border with Austria, some 30 km south of Salzburg and 180 km southeast of Munich. To the south of the city the Berchtesgaden National Park stretches along three parallel valleys.
Berchtesgaden is often associated with the Watzmann, at 2,713 m the third-highest mountain in Germany (after Zugspitze and Hochwanner), which is renowned in the rock climbing community for its Ostwand (East Face), and a deep glacial lake by the name of Königssee (5.2 km²). Another notable peak is the Kehlstein mountain (1,835 m) with its Kehlsteinhaus (Eagle’s Nest), which offers spectacular views to its visitors.

8968

8971

Vi fandt hotellets bar og fik lidt hvid vin – en Grüner Veltliner, sandsynligvis fra Østrig, da vi ikke er i et vinområde her.
Vi havde bestilt bord inde i hotellets Einkehr og der gik vi ind ved 19-tiden. I aften lærte vi en ung mand at kende.
Det startede med, at han smilede til mig, og jeg smilede selvfølgelig igen, høflig som jeg er. Han sad skråt overfor. Tjeneren kom og vi afgav bestillinger på pizzaer og blev spurgt, om den skulle være stor eller lille. Den unge mand sagde på dansk, at de store var meget store.

8974

Det blev en lang snak med den unge mand – om det at tage springet og bo i udlandet, om byen her, ja, om en hel masse. Henning, som han hedder, kom hen og stod ved vores bord, ja, stod, for det var sådan nogle høje borde, som nogle refererer til som at sidde som på en hønsepind. Vi sludrede, medens vi spiste vores pizza.
Det vidste sig, at tjeneren også havde været i Danmark et stykke tid, og han kunne sige “Nej, jeg taler ikke dansk”.

6504

Aftenudsigten ud mod Watzman-bjergene.

Sagenumwobener Watzmann, das zentrale Bergmassiv der Berchtesgadener Alpen, gelegen im Nationalpark Berchtesgaden. Er ist mit 2713 m Höhe zugleich der höchster Punkt des Berchtesgadener Landes . Von Berchtesgaden aus, liegt der großen Watzmann rechts und der kleinen Watzmann(Watzmannfrau) zur Linken, dazwischen die Watzmann-Kinder. Die Watzman-Ostwand gilt als höchste Wand der Ostalpen. 

This entry was posted in Sommer i Alpelandet 2014. Bookmark the permalink.