22. juli 2014

5335

Morgenudsigten fra det samme hotelværelse vil altid have noget ens over sig. Det, der er forandringen, er himlen og antallet af biler og måske antallet af blade på træerne afhængig af årstiden. Der er vel ikke to ens himler, bortset fra når himlen bare er fuldstændigt og kedeligt blå….

5338

Vi var som sædvanligt på en formiddags-gåtur til og omkring Agger. Her et kig mod Flade Sø.

5341

Husene er de såkaldte “sorte huse” og det er den første hvide dør, der går ind til “Udstillingen”. Vejen er Helmevej, som Steen mener burde hedde Egon Olsens Vej eller Olsenbandevej…

5140

…fordi en meget lille del af “Olsenbanden i Jylland” er filmet her. Men den hedder nu engang Helmevej.

5342

Steen var lige inde og fotografere dette kort, som viser “Strandinger på Danmarks Kyster”, og det er ikke uinteressant at studere. Desværre hænger det, så det er svært at fotografere uden at få “spejlinger” i motivet.

5348

Steen fandt lidt planter, som han ville have med til Hjalmar for at snakke om og identificere, Vi gik derfor ind i Hurup Citys største (læs eneste) boghandel, for at købe en bog om Danmarks vilde planter til Hjalmar. Sådan en kunne vi slet ikke få. Det havde de ikke, så vores konklusion må være, at den vilde flora ikke interesserer hurupboere.
Men Hjalmar interesserer det at se planter, og nogle kan han fortælle en masse om, andre kan han ikke huske navnene på – og lad mig straks skrive, at jeg heller ikke kan huske, hvad de hedder!
Vi sad igen ude på den skyggefulde terrasse i det varme vejr med Hjalmar, og det lader til at gøre ham godt at sidde derude.

menu 20140722-2a

 

Vi fik ikke fotograferet vores dejlige aftensmad, som Stephanie havde lavet til os, men det var en perfekt aftensmad på en varm dag!

5353

Nej, det er ikke et morgenbillede! Det er et aftenbillede – endnu en dag er til ende lige om lidt…..

 

 

 

This entry was posted in Hurup Juli 2014. Bookmark the permalink.