Ja, dette billede er taget 03:45, og gadelamperne er stadig tændte. Nå ja, nogle af dem. Månen er oppe. Et billede, hvor man ikke rigtig kan se hvilken årstid, det er taget på.
Der var ikke mange, der spiste morgenmad lige så tidligt som os, hvilket egentlig er mærkeligt. Når man ved, at det bliver en varm dag, er det da vigtigt at komme op og nyde den kølige morgen; men heldigt for os at kunne spise morgenmad i fred og ro.
Steen havde udskudt nogle aktiviteter lidt for længe, bla at tale med Dell om BSoD. Ja, det er forkortelsen for “Blue Screen of Death”, som fylder laptoppens skærm med blåt, en sur smiley og en fejlmeddelelse, man ikke kan bruge til noget, samt en besked om at computeren vil restarte. Det man lige har lavet og ikke gemt endnu, er tabt, og grafikkortet vil typisk ikke fungere efter restart. Steen fortæller: “Jeg endte hos Dell’s tekniske service i Sverige, som bad mig sende nogle diagnose-filer. Windows 8 er relativt nyt land for mig, så undervejs i søgningen af filen skulle jeg have administrators lov til at gøre noget, hvilket normalt er enden på det hele, for så kommer man ikke videre. Men jeg kunne via en omvej kopiere filerne på en stick, overføre dem til min egen laptop, og sende dem derfra til Sverige.”
Der kom senere en besked om, at de ikke kunne sige hvad fejlen skyldes, men at vi skulle køre en diagnose-test. Alternativt skulle vi hive en RAM-chip ud ad gangen, starte computeren igen og se, om BSoD stadig plagede os. Men vi taler om en tilfældig fejl, så det vil være en lang process.
Vi er nu ikke så sikre på teknikerens diagnose. Den er lidt for ukvalificeret, for hans sidste råd var at geninstallere Windows, og dette råd er normalt det råd man får fra ukompetente teknikere, der ikke aner, hvad de skal stille op med et problem. Det er i hvert fald vores mangeårige erfaring, og teknikeren er sandsynligvis ferieafløser på lavt kompetence-niveau 🙁
Jeg, derimod, var så nogenlunde med med de ting, jeg skulle have gjort, så jeg gik mig en tur i og omkring Agger.
Steen blev ved med at skulle teste og teste og teste og det tog en evighed – og afholdt mig fra at få lavet noget arbejde, jeg ellers havde planlagt! Og selvfølgelig var alting OK, da det kun er en fejl, der optræder af og til, og så duer computeren ikke. Men i dag, hvor han ringede til dem, da fungerede den jo.
Nå, jeg kørte til Boddum og afleverede nogle fotos og fik kaffe hos et par herlige ungkarle. Det var en god eftermiddagssnak, jeg fik med dem.
Vi nåede da også vores daglige besøg på Åbakken, og satte os igen udenfor i skyggen og diskuterede gamle boddumske ord, såsom “urisse, sals, flyhus, naerstov….” – og jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke kendte dem alle. Men tak til Kirsten H. for at nedskrive dem, efterhånden som hun kommer i tanker om dem. Vi kiggede også på gamle billeder, og Steen fik ajourført Hjalmars ringbind med “Noget om Boddum”.
Det blev også aftensmadstid – igen. Kokkene havde lavet os en dejlig fisketallerken og til vores store glæde, blev den serveret på en bestemt tallerken!
Nemlig en H. M. tallerken! H. M. kan jo enten stå som min fars initialer eller Hurup Missionshotel 
Steen vidste ikke rigtigt, om han havde plads til en isdessert. Vi besluttede at rejse os og gå, og så kunne han hente en senere. Idet vi gik, lød der fra en af tjenerne: “Inge er ved at gå!” og derefter: “I må ikke gå endnu. Kokkene er ved at lave en overraskelse til jer.”
Det var denne tallerken. De havde nemlig bagt kransekagekonfekt i dag og tilføjet lidt frisk sommerfrugt. Sødt af dem og det smagte pragtfuld!
Igen var der yderligere en bonus. Igen en HM tallerken, som jo altid får os til at smile, fordi min far engang for mange år siden sagde, at hvis hotellet engang solgte ud af deres porcelæn, så ville han købe det.