Hvad mon himlen fortalte Steen, da han stod op og tog dette billede? Mon han tænkte mere på at sove et par timer mere, eller over at pakke kufferter, eller at han skulle huske at købe et rugbrød med hjem, for der er igen brød i køleskabet derhjemme?
Morgenmaden er spist, regningen er betalt – vi slap for opvasken – rugbrødet er hentet og nede i en kuffert, kufferterne er i bilen, og nu er det afgang fra Hurup City for denne gang.
Køreturen til Billund fra Hurup er gjort 10 minutter kortere, efter at det sidste stykke motorvej er blevet åbnet for trafik – dejligt.
Steen har husket panamahatten. Det er da altid noget, for da vi havde checket ind, spørger jeg ham om, hvor hans solbriller er. Så går han i stressmode og roder rundt i alt og ja, finder dem ikke. Der er kun et at gøre, og det er tilbage efter bilnøglen hos Europcar. Får at vide, at bilen allerede er i vaskehallen. Steen hen i vaskehallen. Bilen står drivvåd under den snurrende vaskemaskine. Vaskemanden beder ham vente 2 minutter til vasken er færdig. Vaskemaskinen stopper. Steen og vaskemanden åbner alle 5 døre og leder intenst efter solbrilleetuiet. De finder det ikke. En tredie mand kommer slentrende ud fra en nabogarage og spørger om, hvad de leder efter. Han åbner langsomt den venstre fordør, kigger ind, bukker sig ned, holder et stort sort brilleetui op og spørger, om det er det her, de ledte efter? Naturligvis var det det! Det var gledet ned ved siden af forsædet og lå på gulvet mellem det og “dørtærsklen”…
Med panamahat og solbriller i “Ingenmandsland” og afvikling af det sidste, der skal ordnes, inden vi lægger Danmark bag os denne gang – og dertil et glas hvidvin.
Det er os, hvis nogen er i tvivl. Flyet var lidt forsinket og vi gik til gaten til tiden. Billund lufthavn virkede utroligt rolig denne fredag eftermiddag her i ferien…
KLM har 95 års jubilæum, og det her er forsiden på deres menukort. Ja, jeg må sige, at jeg aldrig har oplevet at flyve med sådan en servering. Ville flyveturen blive kortere, hvis de havde taget billeder af deres mad dengang? Det tvivler jeg på – også på, om der blev skålet i champagne, mens folk tog et billede af sig selv eller bad stewadessen eller stewarden om at gøre det.
Stadig i et “Ingenmandsland”. Denne gang i Holland. I disse Ingenmandslande høres så mange tungemål, men jeg leger med Bitstrips…
C5 og 4 minutter gåvej dertil. Det var jo dejligt. Det var lige om hjørnet fra loungen. At det så blev ændret til C7 gjorde, at der lige kom 2 minutters gang mere til 
Alle vore kufferter kom med. Her glider to af dem op i flyet….
Og her den sidste som den næstsidste 
Inden vi så os om var vi over Paris og Seinen. Vi vidste, at alle vore kufferter var i maskinen, og vores venlige taxi-mand stod som sædvanlig og ventede på os, og som altid garanterede han, at der ingen ændring var sket i Chantilly, og at slottet stod der endnu 