En wünderschöne morgen, der er rimfrost på tagene, luften er dejlig frisk og ifølge Google så har julemanden ikke påbegyndt rejsen endnu. En af julehistorierne i går aftes var facts om julemanden og hans rensdyr og deres unaturlige kræfter og at ethvert barn gennemsnitligt får 1 komma et eller andet kilo gaver og at julemanden kun har få mikrosekunder til at aflevere gaverne og at hans slæde vejer 484 tons.
Christkind har fødselsdag eller Ehrenstag, som man siger her, i dag. Det er der også et par af hotelgæstene der har, og de får gaver til morgenbordet…
Avisernes forsider erindrede også abonnenterne om at det er juleaften i aften.
Selv vores menu-omslag havde en festlig forside og ja, gaflen er med til at holde omslaget fladt så det kan fotograferes 🙂
Menuen skulle der ikke tages stilling til, da der kun var en – MEN der skulle tages beslutning om hvilke vine man ønskede til menuen, og da mennesker har forskellig smag i vin, så er det faktisk et vigtigt punkt. Det med forskellig smag hørte og oplevede vi jo til vinsmagningen i går, da vi skulle ytre vores meninger om vinene og det har fået mig til at tænke på, at når man har en vinmenu til en menu, så er det jo egentlig gennemsnitlige vine udvalgt af restauranten og ikke vine der er både afstemt til maden og til folks smag. Det er jo netop derfor der er så mange forskellige vine. For eksempel var der her på hotellet anbefalet en hvid og en rød til aftenens menu, men vintjeneren sagde at hvidvinen ikke var vores smag og at han ville anbefale en anden til os. Den røde han havde anbefalet havde vi smagt til vinsmagningen i går og da var den ikke vores favorit, men efter et par andre mulige anbefalinger endte vi alligevel med Spätbegurgunder Auslese trocken “SL” som han havde anbefalet og det bliver spændende at smage den til mad!
I dagens anledning lod vi os fotografere sammen med det med træting smukt pyntede juletræ.
Et par eksempler af træjulepynten…
Nå, med den middag i vente måtte vi hellere udnytte det gode vejr, glæde os over at vi ikke skulle tænke på at holde gåsen i ovnen, og tage en gåtur i det dejlige vejr. Vi besluttede os for en cirka 12 kilometers tur, som var anbefalet i hotellets daglige avis. Turen gik først ned til Titisee og den del af turen kendte vi fra forleden.
Vi havde nu heller ikke planlagt at gå tur på isen. Ved Titisee svingede vi ind på en ny rute og nej, det er ikke Titisee, der er på billedet, den er en del større. Her er det den lille sø Eisweiher, der i frossen tilstand lever op til sit navn.
Vi gik rundt i det smukke bakkede landskab umiddelbart nord for Titisee.
I så smukt og dejligt vejr og det fantastiske og smukke landskab besluttede vi at gå en lille omvej op omkring Heilligenbrunnen – det med Heilligen var vel aktuelt i dag!
Opad og opad gik det, men at blive belønnet med så smukke udsigter var det hele værd.
Det er Hellingenbrunnen. Den lille by bestod af et par huse og en lille kirke, men vi så ikke en hellig kilde eller lignende og ikke et ord om hvorfor stedet har sit navn 🙂
Der var bænke af og til, der er ingen tvivl om at der vandres meget her og vi satte os på en af dem og tog en GaJol pause, det danske vejr er vel GaJol vejr og sendte en hilsen til det danske lands aktuelle vejr.
Vi mødte kun das Ehrenkind et par gange i dag og den første her var sat op for vandringsfolk.
Vandringsfolk opfordres til at stoppe op et øjeblik og reflektere over deres evige liv på den anden side efter det korte her på Jorden.
Den anden var sat meget lavt og hvis der har stået noget for oven på “skriftrullen” så er det ikke læseligt mere.
Tilbage i Hinterzarten gik vi lige indom Diva’en for at få en kop kaffe og kage, som endte med at blive Kirch-Florentiner – meget lækker.
Gåturen blev på 13.5 km og førte os op i 1057 meters højde.
Vi havde en termin igen, og den vidste vi ikke så meget om andet end at familien Reichard havde noget med musik at gøre…
Nu ville vi være i god tid og gik ned 10 minutter før, men da var der allerede næsten fuldt og de fleste havde klædt om. Vi blev overrasket af at der var kaffe og hausgemachtes Plätzchen – og os som allerede havde fået kaffe og kage på Diva’en! Men vi skulle da lige smage…
Det var en overaskelse af de store! Mama med 3 børn og en svigersøn. De spillede lidt julemelodier men også nogle som en af sønnerne havde lavet. De benyttede mange forskellige blæseinstrumenter og xylofoner, og af og til sang de, smukt hyggeligt og dejligt!
Familiens papa havde skrevet sin egen version af juleevangeliet ud fra et maleri af Pieter Brueghel fra 1600-tallet. Det blev læst højt i små afsnit mellem de forskellige musiske indslag.
Til at begynde med sang vi 3 vers af “Zu Bethlehem geboren”, og til slut denne dejlige sang, “O du fröliche”- Den sang har fulgt os hver jul siden vi boede i Bremen. Dengang havde vi den på en grammofonplade, så for os var eftermiddagens forestilling et lille minde tilbage til de år vi holdt jul i Tyskland.
Næste punkt for juleaften. Ja, nu er klokken over 18 – så må det vel være juleaften!
Nu ville vi ikke være for sent på den, så vi gik ned 12 minutter for tidligt. Det var for tidligt, man ville ikke lade folk komme ind før 18:30! Men hvad så, vi kunne da lige nå og få os et glas af den pragtfulde “nye” sekt som vi havde smagt i går til vinprøven.
Aftensbordet var pyntet fint op og der var en gave til enhver. Til damerne var der bla. en slags anti-rynkecreme og herrene fik bla. en pillebox. Nå ja, vi kvinder trænger nok til en opløftning og de herrer til piller…
Gåsen, der blev holdt i ovnen.
Desserten som havde hele essensen af julens smag – også for en dansker – og ønsket om “Frohes Fest” til alle!
God jul fra forsiden af hotellet!
Og rigtig god jul fra os til hvem der læser denne blog!!!!