Vi vågnede op til et vinterligt snedækket landskab, skyerne hang lavt og det småsneede.
Men inden vi kunne komme ud og beundre det smukke landskab, skulle vi lige have morgenmad og selvfølgelig også lige hilse på aftenens menu. Med den i sigte var vi ikke i tvivl om at dagen igen i dag ikke skulle stå i afslapningens tegn, næh i dag skulle vandrestøvlerne have lidt motion i sneen og vi valgte ikke at tage med på hestevogns tur som der var tilbud om i dag fra hotellets side.
Byen er smuk uden sne, men den er bestemt også smuk, når der er strøet sne hen over alle træerne og hustagene.
Vores hotel ligger smukt i baggrunden.
Selv om det var tung sne – det var lige over frysepunktet og det var svært at gå – så var der det ene smukke landskabsparti efter det andet.
Vi mødte tre Herrgötter. Denne skinner smukt i sine gyldne ornamenter, som om den var nymalet.
Denne havde en hvid vejrhane på toppen.
En nyere tror jeg, for verset nedenunder er skrevet af en i 2007.
Nogen gange er enkelthed det smukkeste.
Andre gange bliver vi ført ind i billedet.
Andre gange fornemmes solituden.
Børn eller voksnes glade, fantasifulde og anderledes snemænd. Den øverste ved vi at en pige på omkring 10 lavede, for hende snakkede vi med. Den nederste mødte vi bare på vores vej, hvor de stod og iagttog det smukke vinterlandskab og glædede sig over at være blevet skabt i dag.
For enden af vejen over højmosen er Hinterzarten.
Det var næsten ikke en omvej at gå forbi Diva’en og vi fik en dejlig kop Earl Grey te og dertil noget vi ikke havde smagt før: en Meraner Nusstorte. Den var god og mens vi sad og nød spillet mellem det lette lag af flødeskup øverst og de kirsch-marinerede kirsebær i bunden dryppede vores overtøj nogle store vandpytter på gulvet. Det var næsten helt koldt at få på igen.
Vi gik ca. 13 km på turen i dag og kom op i 973 meters højde. For at give en fornemmelse af landskabet benytter vi her et satellit-foto, der viser byen, skove og marker. Med billederne ovenfor er det ikke svært at forestille sig det hele dækket af sne, vel?
Nu skal vi jo også lige huske på dagens ord i hotellets lille morgenblad!
Hotellets julelys på balkonerne tændte sig meget eventyrligt under sneen.
Steen trængte til kaffe. Det gjorde jeg ikke, så jeg fik noget andet. Jeg havde min ebook reader med, Steen havde postkort der skulle skrives for at glæde andre som får smil på læben når de tømmer postkassen og finder noget andet end rudekuverter.
Ja, vi tog dette glas vin til forretten.
…og ja, til denne pragtfulde forret “Entenstopfleberterrine mit Portweinfeige und Brioche”, den smager bare så godt!!! Dertil kan jeg kun sige at mange spiser burhønseæg og “krænger ikke af mule” af det…
Vores bordpynt her i julen kom ikke i kødgryden, men det gjorde en af dens artsfæller og den smagte også godt, men det vil enhver jæger vide – og nej, det er jeg ikke, men jeg er vokset op med en far, som gik på jagt. Han skød ikke den her slags, men det ville han have gjort, hvis han havde mulighed for det – på mit spørgsmål, når han kom hjem fra jagt, om hvad han havde skudt, sagde han ofte at han bare havde “skudt ryg”. Han holdt meget af at komme ud i den stille natur der kun er præget af naturens egne lyde.
Og derude i mørket er det hele, hele naturen, der er med til at gøre at vi har en god dag hver dag! Taknemmelige tanker 2. juledag….