En meget smuk morgen vågnede vi op til. Steen fornøjede os alle med at tage dette panorama med telefonen.
Fødselsdagsbørn i dag må have været meget artige i det forløbne år, hvis der altså er noget om at det medfører smukt vejr. Dog med den sidebemærkning at der er lovet et lidt andet vejr i eftermiddag – men nu får vi se…
Mens vi slubrede det sidste kaffe i os skulle vi tage en vanskelig beslutning – nemlig hvad vi skal spise. Hvorfor er den beslutning vanskelig? Jo, fordi vi jo egentlig kan spise det hele også fra den vegetariske menu, men nu bliver det den sidste aften i Baden i denne omgang, og vi føler os jo også lidt vitale – så halvt det ene og halvt det andet blev vores kompromis….
Mens vi spiste morgenmad kom solen op over bakkerne, himlen blev mere og mere blå og dette smukke landskab kunne vi ikke vente med at komme ud i.
Vejen fra hotellet var god at gå på. Det er som om der kun havde været sneplove ude og ikke saltspredere, hvilket lod et lille lag sne tilbage oven på isen.
Vi ville over på den anden side af banen og måtte pænt vente på et par tog, der kørte i hver sin retning…
Vi ville gå en lidt anderledes rute op til Heiligenbrunnen – dog med kendte strækninger inden Heiligenbrunnen – og også en lidt anderledes vej hjem til Hinterzarten igen, fordi den ville vise nogle fantastiske udsigter i det klare vejr.
Her er vi på den kendte strækning fra i forgårs på vej op til Heiligenbrunnen. Vi vidste at det ville få sved frem under vores tykke jakker, men vi regner med at hjertet er taknemmeligt, men det var ikke kun for det at vi gik turen, det var også for vore øjne og sind.
Vi kom også ind på veje der ikke var ryddet, og det var lidt sværere at gå i sneen end på landevejen. Jeg skulle til at skrive asfalterede veje, men den går ikke for her ved jeg fra den anden dag at der er asfalt under sneen og med 15-20 cm sne er det altså også trættende her.
At stoppe op for at nyde udsigten og samtidig unde sig selv en Versnaufspause…
Steen tog endnu et panorama.
Heiligenbrunnen dukkede frem da vi kom ud af skoven.
Igen idag mødte vi tre Herrgötter, Indskriften på denne kan vi ikke rigtig læse, tidens tand har ikke været for venlig mod den indhuggede skrift. Vi kunne tyde at det drejede sig om en erindring over et eller andet eller en eller anden i 1918.
Denne har kun Herrgott’s hoved og nedenunder en lille oval flise med to ovale portrætter. Det ene er af soldaten Robert Lickert der faldt i krigen i 1916 og det andet af en Marie Lickert som døde i 1918. Mon hun er død af den spanske syge? Er det et ægtepar eller er det søskende fra gården der var bagved?
Denne stod ved en korsvej med vandreruter til både her og der. Nogen har stukket en grangren ind under benene på ham og der kan have stået noget på den grønne tværgående bjælke i korset men det er ulæseligt.
Vi blev ledt ind på skovveje…
…hvor vi kunne spørge os selv om vi var inden eller uden for hegnet.
Der dyssede sne ned fra træerne og også af og til større klumper sne, så vi skulle gå med hætterne oppe for ikke at få det ned ad ryggen
Vi kom tilbage til Hinterzarten og måtte igen stå ved jernbaneoverføringen og vente på et par tog sammen med andre der også er ude og vandre eller gå tur. Det ses også at det er ved at blive overskyet – så om dagens fødselsdagsbørn har været artige hele tiden i det forløbne år kan der måske herske tvivl om 🙂
Det blev igen Diva’en og Earl Grey med en Schwarzwalder Torte.
Igen vises ruten på et satellit-fotografi. Denne gang for at vise at en relativt stor del af turen var igennem skov. Vi gik sløjfen rundt mod uret og kom op i 1056 meters højde og tilbagelagde 14 km på 3:26 timer.
Og til dagens Spruch! Man kan vel kun give Oscar Wilde ret, ikke? 
Vi havde en pligt, en kær pligt, for et fødselsdagsbarn og det gjorde vi hellere end gerne! Wir wünschen dich zu deinem heutigen Ehrentag alles Gute!
I aften er det desserten der bliver fotograferet og hvorfor det? Jo, det er fordi det er sidste ret og det er vores sidste aften her på hotellet i denne omgang!
Vi lærte her til aften at man – mht. reservation til næste jul – lidt som på “kult-hotellet” i Svinkløv, har første ret til det hotelværelse man har haft her i julen og at man vil modtage et Angebot i slutningen af januar, som kan afbestilles inden Sankt Hans. Vi har ikke hørt om nogen der ikke ville komme igen til næste jul. Det fortæller om gæsternes og ikke kun vores tilfredshed med stedet!