Morgen i Manchester. Det er som om der en skillelinie mellem nat og dag, der er lys i vinduer ellers kan folk ikke se indenfor, det er som om himlen også skiller skyerne og den blå himmel og det hele ser ud til at varsle en dejlig dag.
Morgenmad er normalt god på det hotel vi benytter i Manchester og de havde fået en ny specialitet siden vi var her sidst. Det var kold porridge og det præsenteredes med et hurra-ord som jeg har glemt. Det ligner Bircher müchli, men det er det ikke. Det er havregrød og her var tilsat lidt joghurt, honning og mandelflager og pyntet med blåbær. Det smagte godt.
Alt det der bliver fortalt een mens man spiser morgenmad! Tjeneren kommer fra Navarra i Sydspanien og han kører derned på ferie hvert år og har to overnatninger i Orange, restaurantmanageren er fra Frankrig nede ved Bordeaux området, børnene eller skulle jeg sige de halvstore børn ved nabobordet var til en squash turnering, og nej, det var ikke fordi vi lyttede til samtaler….
Der var så lige det jakkesæt som Steen ville have og der startede vi, da de åbnede klokken 9. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så indersiden af døren ind til prøvekabinen. Ekspedienten sagde at englændere har svært ved at tage en beslutning 🙂
Der blev målt i tommer og der blev sat nåle i, så bukserne fik den rigtige længde.
Butikkens mannequiner har alle udstoppede stofhoveder og mere engelsk kan det hele vel ikke blive, men vi er jo også i England! Altså det skal ikke forstås som at englændere har stofhoveder!!!
Ja, så meget i England, at det var begyndt at regne mens vi var i butikken….
Nu manglede Steen så også lige en vinterjakke og han ovevejede om han skulle have en duffel-coat som han havde haft i fordumstid.
Steen kunne ikke rigtig beslutte sig for hvad han ville, så mens han tænkte over det, endte vi i Apple butikken og den første unge lømmel vi talte med fik mig til at tænke “Aldrig mere Apple!”, men en anden mere senior viste os ned til nogle teknikere og de var venlige og tog sig omhyggeligt af os selv om deres afdeling var lukket, da der var en event fordi der var kommet en ny ipad på markedet her til morgen. Der var der en meget flink ung mand og han fik mig endda til at overveje om vi skal købe os en Apple laptop næste gang. Han opførte sig ikke som en utålelig umoden sælger…
Der var endnu en frakkebutik vi havde fået anbefalet og der gik vi hen og Steen var endda så heldig at de havde det skotske mærke Barbour, som han var blevet anbefalet i herretøjsbutikken i går. Steen følte sig straks hjemme i de jakker og vi endte med at slæbe to store plastikposer med derfra 🙂
Vi gik tilbage til hotellet i øsende regnvejr. Det plaskede ned! Jeg havde heldigvis støvler på men Steen havde kun sko på da han jo skulle købe bukser som skulle lægges op og så er det rarere med sko på.
Tilbage på hotellet sagde en mand til os at det blev kaldt “Mancunian Sunshine” når det regnede i Manchester.
Os vi sidder jo ikke stille og der gik ikke mange minutter inden vi gik ud i “solskinnet”, hotellet havde ikke flere paraplyer, jeg havde jo heldigvis min “regnfrakke” med, mens Steens lokker fik lidt stråler af den våde slags.
Denne smukke hane står ved indgangen i hotellet og hvis det var en vejrhane, og det var sådan den stod når den signalerede regn, ja så står den nok oftest sådan her i Manchester – men uanset hvad, så er den smuk og sjov med “svigermors skarpe tunge” som en fortsættelse af kammen.
Det sidste indkøb blev foretaget lynhurtigt, det var til mig! Nu trængte vi altså til et eller andet at spise/drikke, vi gik ind en cubansk restaurant lidt nede ad gaden fra hotellet, der var godt besøgt. Nej vi tog ikke rom, hvad de ellers havde i rigelige mængder og forskellige slags. Vi tog te. Bemærk den lille kande til den store kop, det er næsten helt surrealistisk.
Til teen, der var kun en slags at vælge imellem og den var fra Kenya (så der må ikke gro te på Cuba), fik vi en af deres specialiteter som var en slags kyllinge-burger og hvor jeg før skrev at vi ikke fik rom, er altså ikke helt sandt for dyppelsen til pommes fritterne var en mayonnaise tilsmagt med rom 🙂
Regning kom, ja man kan næsten sige selvfølgeligvis i en cigarkasse…..
Steen fik endelig hevet sin telefon op af lommen for at se om der var kommet nogle beskeder. Det var der – så nu skulle vi ud og handle igen!
Vi skulle blandt andet finde nogle håndklæder. Nu er der så det, at vi ved af egen erfaring, at et håndklæde ikke bare er et håndklæde og det har ikke noget med farven at gøre. Der er de der håndklæder der ser åhhhh så lækre ud men tørre kan de slet ikke – man gnider bare rundt i vandet, og engelske mærker kender vi slet ikke så vi var så heldige at vi fandt en mand der vidste noget om den slags……
På hjemvejen gik vi forbi Manchesters rådhus, og der var der noget som lyste op og en stor kran og noget orange gitterværk. Ja, tiden går, nu er det snart jul, så julemanden er ved at blive gjort klar – vi troede at han var ved at blive pumpet op med luft, men det var han altså ikke…
Ordet power-shopping er der nogen der bruger. Gad vide om det ikke var det vi havde gjort i dag, det er egentlig ikke noget vi er gode til. Min far plejer at sige at “nød lærer nøgen kvinde at spinde”. Nøden her var nok at Steen havde slidt sit tøj ned og fået smidt ud, så der var ingen vej udenom. Men tøjmanden havde snakket om flipper på skjorter med Steen og havde sagt at havde man en skjorte med cutback flip så skulle man binde en “dobbelt windsor” knude. Nu vidste Steen ikke hvad det var for en knude, så da vi havde sat os ned i baren og fået skænket os et velfortjent glas hvidvin, hev Steen telefonen op og fandt på u-tube en video, hvor han blev belært om hvordan man binder sådan en knude. Nu er der bare lige det at det er sådan en knude Steen plejer at binde, så gad vide hvilken knude det egentlig er, man skal binde til normale skjorter?
Vi fik samling på tropperne i baren og gik sammen hen og spiste i en spansk vinbutik, hvor vi heldigvis havde bestilt bord, for der var fuldt hus!
Her sidder vi mætte og tilfredse. I godt selskab keder man sig aldrig og tiden går altid alt for hurtigt!