2.november 2013

5531

Vi vågnede op til endnu en dejlig dag, vejret og morgenen var meget november’ish.

5535

Vi havde en del at slæbe på så vi tog en taxi selv om det var tørvejr. Læg mærke til taxi manden. Hans trøje er næsten samme farve som bilen, han må godt kunne lide den blå farve 🙂

5538

Vi blev kørt hen til stationen.

5541

Steen fik købt billetter.

5545

Det var returbilletter til Whaley Bridge.
Nu var det ikke første gang vi var med toget derud, det var vi for nogle år siden sammen med Roland og Katy til frokost på en pub med efterfølgende gåtur ved kanalen, men det var før de flyttede derud…

5548

Platform 12 var vores perron.

5547

Selv om vi var lidt i god tid var vores tog kørt frem…

5550

Sådan en lørdag formiddag var der god plads i toget og det var dejligt!

5562

Efter godt en halv times togkørsel med mange stop undervejs, hvor vi ved flere af dem så folk stå af med rygsække på ryggen for at tage på vandretur, selv om det så ud som en dag med blandet vejr – men det er jo ikke vejret der er noget galt med, det er hvordan man selv klæder sig på…

5563

Roland kom og hentede os…

5565

Vi kørte ud til deres domicil og Steen stod og læste de slidte bogstaver, hvor der på søjlen til venstre stod “High” og den til højre stod “Grove”.
Efter en rundvisning i rækkehuset, som de har fået indrettet aldeles dejligt og med deres fælles dansk-engelske smag og en blanding af fortid og nutid. Haven dyrkede de indtil videre som en naturhave….
Mens vi var på havevandring mødte vi en af deres venlige naboer og han lærte os at “Man vidste at det var sommer i Derbyshire, når regnen var varm”. Whaley Bridge er i udkanten af Derbyshire.

5577

Sådan en omvisning gør åbenbart en sulten, så vi kørte ud til Svane Kroen. Vi så ingen svaner, heller ikke sidste gang vi var der, men sidste gang sad vi ude i dejligt solskinsvejr. I dag krøb vi indenfor og fik en plads ved det åbne ildsted.

5573

Nogle af os fik fish and chips. Det skal man vel have på en tur til England. Herrerne fik en pale ale og damerne et lille glas vin…

5571

En hyggelig engelsk pub…

5602

Her er et billede af husets egentlige herskere! Forrest Miss  Marmite og bagerst Mister Pickles, men de var ikke så nemme at få fotograferet sammen.

5608

Vi studerede de originale arkitekttegninger af huset – tegninger der var lavet omkring 1909 før husene blev bygget. Det var en meget, meget fin håndtegnet og farvet plan, og vi kunne se at det var kun deres hus, der dengang var med badekar og håndvask. Alle 3 huse havde wc’et udenfor i hver deres skur, og det endda et træk-og-slip wc af mærket “Danube” som nok skal have givet associationer til Donau’s strømmende vandmasser…

5567

…og det er der minsandten stadig!

Og nu til noget helt andetLaughing

5638

Planen var at vi skulle ned i byen og se et lanterne-optog. Det var byens yngre skolebørn der skulle gå med deres håndlavede lanterner. Men sidst på eftermiddagen checkede Katy nettet for hvornår optoget egentlig ville finde sted og hun så at det var aflyst på grund af det dårlige vejr, som var en blanding af stærk blæst og regnbyger. Det var lidt øv.
I England var det Bonfire Night og planen var at vi skulle ned i parken og se fyrværkeri efter lanterne optoget, og stå ved en af boderne spise aftensmad. Fyrværkeriet fandt vistnok sted, men det var koldt og regnfuldt og man skulle stå i kø for at komme ind osv. så vi blev enige om at hente pizza’er hos byens pizzamand.

5640

Mister Pickels kunne ikke hurtig nok komme op til Steen, da han havde spist nok. Næh, det var nok mere det som Steen ikke kunne spise, den var interesseret i. Men der stod ikke pizza på kattenes menuseddel – det var i stedet det gode sunde tørfoder, der nok også var grunden til at deres pels så godt ud. Ingen af kattene led nød.

5645

Vi blev kørt til banen og det blev vinke-vinke-farvel-tak-for-en-dejlig-dag i blæst og regn!

5655

Vores tog ankom.

5662

Vi sms’ede som lovet at nu sad vi i tørvejret i toget. På vejen ind til Manchester var der en del med toget og vi kunne se at det var unge mennesker, som tilsyneladende skulle ind og kravle fra pub til pub. De havde ingen overtøj på og vi sad godt pakket ind. Vi er blevet fortalt at ofte er der ikke garderober på de forskellige pubs, så derfor tager de unge mennesker ikke overtøj med for de kan ikke komme af med det mens de danser rundt. Så i stedet for kommer de diskotek-parate med alt for lidt tøj på.
Endnu en dejlig dag var snart til ende.
Vi faldt i søvn til lyden af byens fyrværkeri som ingen ende ville tage…

 

 

 

 

This entry was posted in Oktober-november 2013. Bookmark the permalink.