Efter en nat med meget kraftige regnbyger af og til så det ud til at regnen var stilnet af og fyrværkeriet var også stilnet af, der var ikke bulder og brag mere. Himlen viste igen en kraftig skillelinie og for os var der også ændringer, vi skulle have pakket kufferterne.
De skarpøjede af vore læsere har selvfølgelig set at der er sket en forandring i bybilledet. Det er som om der er kommet en rød og hvid hue og en masse hvidt nisseskæg frem henne ved rådhuset.
Vores tjener til morgenmaden fortalte om en flok turister, der kommer fra en verdensdel langt øst for os, at de siddet og dypper deres pølser i “havregrøden” og han mente at da al mad alligevel skulle ind gennem det samme hul og at rækkefølgen derfor var uden betydning for dem
Men først var der det obligatoriske at gøre, nemlig at skrive postkort! Det gør Steen mens han nyder sin “To go”-te som vi ofte tager med op på værelset fra restauranten hvor vi spiser morgenmad. At bemærke er også avisen. I England holder folk fast i at de vil have deres papiravis – også hvis de er på hotel. Det synes jeg er en god skik og jeg får som regel lige læst noget af deres sladder på sladdersiderne. Det politiske gider jeg ikke læse om
Vi fik også lige tid til en lille gåtur hvilket gav mulighed for at fotografere julemanden der nu er kommet op på sin orange piedestal. Der skal han nok sidde indtil julen er overstået. Bemærk også den røde valmue oppe på rådhusets balkon. Den er der i anledning af Amistice Day, eller Remembrence Day som den også hedder, den 11. november. Overalt kan man købe dem og sætte dem i knaphullet og det gør mange, både unge og gamle, en smuk tradtion – dejligt at se, at den bliver videreført. At der både er mandskabsvogn og en traktormaskine-et-eller-andet-køretøj, viser hvor meget “besvær” der er for at montere en julemand og hvad der ellers hører til af julestads. Og så skal det altsammen tages ned igen om et par måneder.
Så var der lige et ærinde mere. Det drejede sig om knuder – slipseknuder, så vi var henne i herretøjsforretningen igen. Nu havde vi jo lært at en dobbelt windsor knude hørte til en cut-away skjorteflip, men hvilke knuder bruger man egentlig så til en almindelig krave? Det kunne den unge mand selvfølgelig forklare og han brugte selv normalt en “4 in hand” knude også kaldet School Boys knude og her faldt selvfølgelig en 10-øre hos mig, for de fleste englændere har jo haft skoleuniform på, og har tidligt lært at binde en enkel slipseknude. Vi lærte også om dimpel’er på slips, dvs. den lille fold der dannes lige under slipseknuden.
Hvem havde forudset at vi skulle lære så meget omkring slipseknuder på denne tur? Men sådan er det, når man er parat til at gribe tilfældigheder der kommer forbi en og så få uddybet dem nærmere.
Tilbage på hotellet hentede vi kufferterne på værelset og vi fik checked ud.
Kom ud i taxi’en.
Fik betalt taxien.
Kom indenfor og skulle ikke udenfor igen før vi var i Paris
Kom ind i Escape loungen og fik os en lille bid til frokost.
Inden vi så os om var vi i flyet..
Oppe over skyerne er et godt sted at sidde og tænke på både fortiden, nutiden og fremtiden – før vores tur – turen – og tiden efter turen, med gode minder om den.