Klokken 05:08 var Steen oppe for at tage dette billede. Det ser mørkt og vådt ud, han havde også set både lyn og torden i nat, men det havde jeg ikke, jeg sov!
Steen ved sin schweiziske morgenmad. Han for ellers rundt mange gange mens jeg spiste min, han skulle checke så mange ting, men han fik da tid til at spise….
og skrive postkort…
Steen havde bla. været henne for at købe billeter. Som I ser, så småregnede det. Hotellet lånte vi paraplyer af og temperaturen var 22 grader.
Steen havde ellers checket DMI’s vejr for Lausanne og det stemte ikke helt overens med det aktuelle vejr, men vi kan da se at det ser ud som om vi skal have en del regn i aften.
“Vi skal på søen i dag” gik Steens morbror Jørgen altid og sagde – og det mange gange hvis han skulle ud at sejle på Esrom Sø i sin lille jolle. Vi skulle også på søen. men en sø af en lidt anden størrelse end Esrom Sø og vi skulle sejle med hjuldamper, men ikke af den slags der hjuler rundt på Silkeborgsøerne. Her ser i “S/S La Suisse” fra 1910, dampskibsflådens stolthed, som brochuren omtaler den, komme ind i havnen for at tage os (blandt andre, naturligvis) om bord.
Steen havde købt billetter til 1. klasse og det har den fordel at så er man på skibets øverste dæk og man kan enten sidde inde eller ude – på behagelige hynder – i det fri eller under halvtag. Vi valgte først at sætte os midtskibs. Skibets dæk er vådt, for det havde regnet godt, derfor var der nok også kun hynder lagt ud på bænkene under halvtaget.
Bagud kan I se at vejret er… Nå, ja, skal vi sige: blandet. Vores hotel er det med tårnet, midt i billede, men det ved I jo allerede fra bloggen igår.
Vi flyttede over i siden af båden og der var så meget vind, at jeg måtte have en trøje på…
Lidt senere kom overtøjet på og vi satte os igen midt på skibet.
Det var egentlig meningen at vi ville gå i land i Montreux, men planer er til for at de kan ændres og det gjorde vi. Vejret var ikke særligt inspirende til at sidde et sted på strandpromenaden og hvorfor ville vi dog det? Jo, for der sad Dorthea den dag hun kunne have fejret sit guldbryllup – den 25. juni 1960 – manden levede i bedste velgående men nu var han gift med en knap 20-årig yngre dame.
Jeg synes det var så fint af Dorthea at fejre guldbryllupsdagen på denne måde. Hun havde fortalt de medrejsende i rejseselskabet om det og de improviserede og kom med små gaver bla. i form af chokolade og blomster og Dorthea havde presset de blomster og sammen med bånd og indpakningspapir sat det ind i sit rejsealbum.
Den dag var Dorthea ikke omringet af glade familiemedlemmer. Mit gæt er at de ikke engang tænkte på det, for hvem ville dog fejre sådan noget? Næh, Dorthea fejrede det i Montreux med glade medrejsende – noget at tænke over!
Vores plan blev ændret på grund af vejret til ikke at tage et stop i Montreux og vente på næste båd. Vejret opfordrede heller ikke til at sætte sig på strandpromenaden i Montreux, så vi gik i stedet for ind i skibets restaurant på øverste dæk og tog os en kop kaffe.
Steen kunne selvfølgelig ikke nøjes med en kop kaffe, han skulle have en croissant til. Læg mærke til den smukke solsikke på bordet. De er i deres begyndende blomstringstid på markerne nu, farven er så sart lysegul netop på det her stadium.
Steen gik hen på “fordækket” for at fotografere indsejlingen til Lausanne.
Da vi var ved at stige fra borde – ja, lige inden – gjorde jeg Steen opmærksom på, at han kunne kigge ned til noget mekanik – hvad det er, aner jeg ikke. Steen vover et ukvalificeret gæt: Da det befinder sig midtskibs, nogenlunde mellem de to store skovlhjul, kan det forsigtigt antages at være mekanismen der overfører kraft fra dampmaskinen til skovlhjulene 🙂
Et kort over søens ruter.
Vores sejltur var: Lausanne, St-Gingolph, Le Bouveret, Villeneuve, Châteai de Chillon,,, osv mod uret indtil vi var tilbage i Lausanne.
Nu er turister jo ude for at opleve noget, det var vi også, vi havde fået “gratis” befordrings-kort. Det var inkluderet i hotellet, og dem skulle vi selvfølgelig bruge, så vi kørte med metro, som man gør i København og store internationale lufthavne.
Steen stod sammen med en anden dreng helt henne foran…
…og fotograferede at toget bare kørte opad og opad, medens det servicerede 6 stoppesteder inden vi skulle af.
Vi steg af metroen og gik opad og opad, vores private fysioterapeut ville være meget tilfreds med os.
Vi ville op på toppen af byen, for der er Lausannes katedral, Cathédrale Notre Dame (vi er i den fransktalende del af landet). Turister gik ud og vi var blandt de, som gik ind.
Et sted kunne man skrive nogle ord på en gul sticker hvis man havde brug for at der blev bedt en bøn for en om et eller andet og anvisningen stod på fransk og her skal man tænke på at Schweiz er et land med mange sprog. Den nederst af noterne er en beklagelse fra en tysktalende schweizer at man i sit eget land ikke kan bede om at få bedt en bøn på tysk.
I katolske kirker er der altid mange altre, hvor man kan “bede” og her bemærkede jeg et lille primitivt et, og jeg aner altså intet om de typiske schweiziske religioner og om det var en katolsk kirke.
Jeg havde bemærket denne dims der stod foran det forrige alter på et bord og forstod ingenting før lidt senere, da jeg læste på en planche at det var en pilgrimsstempel.
Det brugte vi selvfølgelig også og det havde vi fortjent – men det ved I ikke endnu – for det viste sig at være et stempel som pilgrimme stempler ind i en eller anden pilgrims-rejsebog, og vi havde netop tilbagelagt en mikrodel (eller hvad endnu mindre hedder..)- på en af de to pilgrimsruter der går gennem Lausanne. Alle de trapper vi var gået op ad hed “escalier de marche” og de var en del af pilgrimsruterne, så den var god nok, vi havde og skulle igen gå en del af dem.
Der var endda nogle der havde sat deres vandrestokke i en vase med siv, og jeg aner ikke hvad det symbolisere.
Da vi i går betalte for at komme ind på fotografimuseet gav det os gratis adgang til et par andre museer i byen og Audac var det ene vi ønskede at se og det lå over for katedralen.
Denne plakat foran fortæller om særudstillingens “hovedtema”, nemlig plastikposer og vores forbrug af dem.
Da vi gik derfra kom vi forbi en underholdningsscene for børn, men der var flere voksne der. Det var interessant lavet af to voksne der gik foroverbøjet måske for at virke små eller komiske.
Det regnede og vi fandt en café på vejen ned ad pilgrimstrapperne.
Efter at Steen havde snakket med Madame adskillige gange valgte vi Café liégeois…
Den så sådan ud, og bestod af varm kaffe der var blevet hældt over en kugle vaniljeis og toppet op med flødeskum (alt for meget).
Efter gåtur i regnen og nedkørsel med metro og venten på godt vejr og et par kilometers gåtur mente vi at vi havde fortjent et glas vin og vi fandt en bistro der kunne levere det. Vi sad under en markise og det øsregnede og biler og busser kørte frem og tilbage, folk løb i regnvejret med og uden paraplyer.
I voldsomt regnvejr gik vi over til hotellet og besluttede os for “pub-food” i baren. Spørg ikke om farven på os og vintervejret udenfor!
Vi valgte at spise i baren og bestilte en klubsandwich ala hotellet med kartoffelchips, der var ala de der japanske bønner der smager stærkt (jeg husker ikke lige hvad de hedder) og nå, ja, en lokal vin til. Dejligt, lige hvad vi trængte til.
Godaftenbilledet blev dette – taget ud af vinduet, da vi mætte kom tilbage til værelset.