05:50 var Steen oppe og tage dette billede og det var endda 10 minutter før kirkeklokkerne ringede og fortalte os allesammen inden for hørevidde at klokken var 6.
Da vi var mætte efter den dejlige morgenmad, var vores Zimmermädchen ved at gøre vores værelse nummer 49 i stand eller hvad man kalder det – det bliver gjort godt og grundigt her i Sydtyrol – så vi gik ned på hvad Dorthea kalde “Den store nye solterrasse” der blev bygget 1963/1964 og nu egentlig ikke rigtig bliver brugt til noget.
Steen talte her til morgen med et engelsk ægtepar der skulle rejse. De fortalte at de slet ikke havde haft tid til at se byen, at de havde været ude på gåture hele tiden. Der er mange her på hotellet, som har vandretøj på om morgenen…
Dagens gåtur begyndte på Gilf-promenaden.
Vi fulgte skiltene til Tappeiner-promenaden.
Her er et kig ned på den romerske bro som vi normalt passerer, når vi går ned i byen. Floden hedder det samme som danskernes folkekære, nu afdøde, revykomiker og skuespiller: Passer! Bjergene i baggrunden kender jeg ikke navnene på, måske er et af den San Vigilio.
Der var mange views til “vores” Hotel Adria undervejs, vi “bor” til den anden side.
Vi gik hen mod krudttårnet.
Ved krudttårnet starter Tappeinerweg.
Det viste sig at krudttårnet var åbent. Det har ikke før været tilfældet når vi har været her, så vi besteg nysgerrigt trappen.
Dorthea er gået forbi det tårn mange gange. Måske har hun været oppe i det, ligesom vi. Under et af hendes besøg i byen købte hun et postkort af det.
Vi kom forbi statuen af Herrn Doktor Franz Tappeiner (1816-1902), læge og botaniker. Han financierede anlæggelsen af denne ca. 6 km lange promenade, og det er nok det han blev mest berømt for i sin hjemby Meran. Langs promenaden er der en masse forskellige planter og træer. De er for det meste udstyret med et lille skilt der angiver dets latinske navn. Tappeinerweg’en fører rundt om Küchelberg og er anlagt ca. 100 meter højere oppe end Merans niveau.
Ikke noget med hunde-høm-hømmer her på promenaden.
Promaden endte og vi gik videre op mod Dorph Tyrol. Selv med 2 kort og vejskilte kom vi ikke helt på den rute som Steen havde planlagt 
Undervejs kom vi forbi et “honning-salg”.
Vi kom også forbi en af de lokale “helligdomme” og her har Steen næsten fået den fotograferet i himmelsk regnbuefarvet lys.
De sidste stykke opad til Dorf Tyrol.
…og her fik vi vand og en – trommehvirvel høres, ta-daaaaa… – iskaffe!
Og vi fandt sågar også en tingel-tangel-butik der også solgte postkort.
Vi gik et stykke lettere nedad og fandt skilte til sesselliften. Den ville vi nemlig med ned i byen. Dorthea tog en tur med den hver gang hun var i Meran – tror vi – og vi havde endnu ikke været med den, så det var jo lidt på høje tid for os.
Vi ved også at hun har siddet her og drukket en øl, mens det var tordenvejr. Men den undskyldning havde vi ikke, så vi gik videre ned til hvor Sesselbahn’en tog passagerer på.
Steen betalte og vi fik billetter med rabat, da vi som boende på hotellet får sådan nogle kort hvor vi kan køre gratis med bus og få rabat på forskellige ting….
Steen fik Sessellift nummer 9.
Ned over vinmarker, over Tappeiner-promenaden og ned i byen.
Tilbage på hotellet, og efter et par glas vand, gik vi ned til eftermiddagsbuffeten og fik en kop kaffe og noget “energetisches Wasser”, altså vand, hvori der ligger store bjergkrystaller i. Det smager anderledes og godt. “Buffen” står fremme 2½ timer om eftermiddagen og man kan tage hvad man har lyst til.
På vores tur havde vi tilbagelagt 10 km…
…og klatret fra 316 meter over havets overflade, op til 604 m.
Aftensmaden denne lørdag og hvad vi valgte.
Desserten var den “lille” Adria buffet. Her ses en “lille” del af den, men bemærk, at der står sådan et rør på højkant henne foran den hjerteformede chokoladekage.
Noget andet at bemærke er, at der oppe i vinduet står en slags ½-trækasse og deri ligger noget tørt brød, så knastørt at der er en speciel kniv til at hamre det i stykker, og det er i den ½-kasse for at fragmenter fra det ikke skal springe til alle sider, når det bliver skåret i stykker. Hvad det er for noget brød, ved jeg ikke. Vi har smagt det og vi kan se man kan købe det i butikker.
Her ses det andet bord med desserter og nu bliver cylindrene antændt og der kommer trommemusik eller var det fyrværkeri-musik på. Nå, ja, hvis det er den lille dessert buffet, så tør jeg ikke tænke på en stor og af alle disse ting lækkerier er der i vores maver kun plads til at smage 3 og jeg tror at der var omkring 30-50 forskellige slags godbidder.
Sådan sluttede dagen. Jeg sad og læste en bog, jeg havde lånt på e-reolen på min ipad og se hvordan den lyser hvidvinen op! Steen sidder og læser dagens blog igennem.