Kendere vil sige (med stram overlæbe) at når dette fotografi er taget den 8. maj i Hurup så er det taget klokken 5:01, og vi, som ikke er kendere, vil lige checke meta-dataerne og sige at det er da rigtigt!
Da jeg gik over til morgenmaden kunne jeg se at en ung frøken blev kørt til toget eller bussen. Ja, her skal kenderøjne til at forstå det, og til uforstående kan vi sige at den bil, der har den anden farve end alle de andre biler, er den vi taler om. I mit sind ønskede jeg dem en god dag, og hvis tanker kunne læses så var det gået sådan – men chaufførens dag endte desværre i sygdommens tegn, men det kommer vi måske til…..
Når vi er i Hurup, er det ofte sådan at dagen ender anderledes end den var planlagt om morgenen. Hvor Steen nu troede at han skulle lege chauffør og køre op til keramikeren i Hundborg, blev det lidt anderledes, for jeg fik en aftale om et møde klokke 11:00, og så måtte Hundborg turen lige flyttes et par timer. Steen gik i kælderen på biblioteket og kiggede i gamle aviser fra 1914, mens jeg gik på det lokalhistoriske arkiv og ledte efter ejendomsskylds-bøger.
Efter et behageligt besøg i Boddum, og nogle stående håndmadder i den vestlige udkant af Hurup gik jeg på lokalhistorisk arkiv i Hurup og sled videre. Steen var på keramiktur efter kander sammen med Nina og derefter var de i Vorupør efter frisk fisk til aftensmaden, og den pigvar kunne de ikke sige nej til – hvis jeg var fisk ville jeg ikke have nydt synet af torturreskaberne henne på væggen…
Mens Steen havde travlt med at fotografere pighvaren shoppede Nina forretten, en forret hun aldrig havde smagt og det fik hun heller ikke i aften.
Steen kom ned på biblioteket og læste videre i Thisted Amts Avis årgang 1914. Ja til næste år er det 100 år siden, måske skulle han have taget 1913 og tænkt på at det her er netop 100 år siden de begivenheder avisen skrev om. Og billedet viser hvilke fremskridt der er gjort siden da – i form af transport til alle i alle aldre. Derudover havde vi et behageligt besøg på Åbakken.
Sådan tilberedte Nina den velsmagende fisk som hun ikke selv fik at smage! Den var stadig i ovnen, da hun sagde: “Nu går jeg i seng”. Som Steen sagde, det var pænt af hende at lave aftensmaden inden hun blev så syg at hun måtte gå i seng – og vi kan kun sige tak for mad og håbe på en lynhurtig forbedring.
Vi gik trætte og mætte tilbage til hotellet og gik under Hurup City’s sidste flagguirlande og tænkte over hvorfor byen mener at der kun skal være 1 guirlande på Jernbanegade og den er de gået forbi inden de stiger ombord på toget eller bussen og forlader byen….