Hvad kan man sige? Vejret er der ikke rigtig noget at skrive om, der er en gul bil på parkeringspladsen, det er Kristi Himmelfartsdag og klokken er 6:30.
Det meste af formiddagen blev brugt til at scanne… og “rigshunden” holder øje med verdenen udenfor.
…og med at sætte min nye computer i sving. Den var kommet dagen før vi kørte til Danmark, så det var på tide. Steen ringede flere gange til Christian og spurgte om dit og dat, og endte med at foreslå at han hentede Christian i bil, så han kunne være på “gerningsstedet” hvor tingene skete og spørgsmålene dukkede op. Men sportslige Christian foretrak at hoppe på cyklen og kom ned på hotellet….
Sidst på formiddagen kom solen frem fra skyerne, så var der ingen undskyldning, der skulle gåes tur! Nu havde vi også dovnet ikke haft tid i går og Freja og Nina havde tidligere prøvegået en tur i et område, hvor vi ikke havde været før, så vi kørte til Vester Vandet Sø.
Der var ture i flere farver og vi gik den røde, med lidt gult ind imellem. Hvad det nederste mærke betyder aner jeg ikke.
Der var blevet klistret blade på træerne. Foråret var kommet, bøgetræerne var sprunget ud, det var smukt vejr og Nina har allerede smidt trøjen.
På en parkeringsplads kunne vi se at der havde været nogle tanketorsk. Nogle havde brændt en bil af ude midt i en tør skov på en parkeringsplads. Man undres virkelig over hvad sjov der er ved det!
Nu havde jeg også smidt fleecen!
Skovsyren (det mener jeg den hedder, hvis nogen ved bedre vil jeg gerne vide det) stod smukt, Nina begyndte at plukke, men da vi havde et godt stykke vej endnu at gå, smed hun dem igen, så vi fik ikke skovsyre i aftensmaden.
I udsigttårnet ved Nors sø. Det sted vidste jeg lidt om, for der havde jeg været engang med Christian. Der var billedsmukt deroppe fra, alt var i pastelfarver og vi kunne stå og se en ny art fugle som Nors sø måske en dag bliver verdenskendt for nemlig “søterner” der havde travlt med at få deres frokost, og den bestod af fisk….
Der var træfigurer rundt om på vores rute. Nogle var fra eventyr som Klods Hans og Rødhætte, andre – som denne her – ved vi ikke om var fra et eventyr eller om det bare var en træskærer der havde lyst til at lave en ørnelignende fugl.
Skoven bliver ikke smukkere i år, det hele har netop nu en dansende lethed.
Da vi nu ikke fik lov til at få skovsyre med os hjem – det fik vi nemlig ikke fordi der ingen var på den sidste del af vores gåtur – så begyndte Steen at snakke om ramsløg for det havde han læst om hos Meyer og han vidste ikke noget om dem, men det gjorde Nina og hun vidste også hvor de groede…
Som I kan se så var Steen og Nina kravlet gennem brombærgrene for at komme hen til dem, eventyrlystne var de, for ellers så kunne jo have plukket dem på den anden side af vejen. Næh, de var sjovere med forrevne arme 
Efter gåturen var jeg først lidt flittig med at scanne, derefter var det besøg på Åbakken, hvor Hjalmar havde studeret nogle papirer som jeg gav ham i går og han havde en masse at fortælle om dem……
Man ser også en smuk buket blomster fra deres gamle have nede i venstre nederste hjørne.
Derefter var der dejlig aftensmad i den vestlige del af Hurup i dejligt samvær, ja jeg var køkkenskriver og Steen var ukrudtsskriver inden den dejlige mad kom i maven.
Sådanne dage går så hurtigt.