Endnu et – gab… – godmorgenbillede, taget klokken 04:28. Hvor er det godt at kameraet kan fortælle os hvornår et billede er taget, ingen ville se på klokken på dette tidspunkt, men hvor er meget dog blevet grønt…
Grønne er haverne også blevet. Steen hentede nyklippede tulipaner til Åbakken, men var så så heldig at han også fik marmelade – mon ikke det er med rabarber i? Hvis det er, så kommer jeg nu til at høre hvad hans onkel altid sagde når han fik rabarber “Har du robaber Christian?” Hvorfor det er morsomt, ved jeg ikke, og jeg kender egentlig ikke historien, men sådan har man hørt så meget…..
Derefter var det biblioteket og arkivet.
Her var hvad Steen hyggede sig med, Dog startede han ført i 1950, men han syntes det var interessant at erfare hvad der diskuteredes på sognerådsmøderne. Jeg var i forsamlingshusets regnskabsprotokol.
Det stormede eller blæste hele dagen. Gadelygterne dansede frem og tilbage og handelsstandens “Hurra, Hurup er dejlig”-dannebrogsflag var nærmet flyvende, ja det ville de have været hvis de ikke var bundet fast til en snor tværs over gaden.
Vi ordnede de sidste indkøb og Syrenen nr. 3’s beboere var til andagt, da vi kom til Åbakken, så Steen øvede sig igen i dag i at være pensionst. Tænk at have tid til at læse avisen, have friske tulipaner i vasen! Ude på altanen skimtes at stolene blæste omkuld, ja, også bordet fi på et tidspunkt en kolbøttetur og naboens stole blæste også ind til E&H.
Der er hovsa billeder og hovsa billeder. Dette her er en af slagsen. Jeg spurgte Steen om han ikke kunne tage et billede ud af bilruden og han fik utilsigtet en finger på et sted på teleofnen, som derefter aktiverede kameraet på den modsatte side af telefonen, så billedet blev af ham selv fotograferendee en udsigt som han ikke fotograferede alligevel ;-).
Det var dette billede jeg ville have ham til at fotografere, fordi det blæste vildt meget, jeg tror det er blæsten der har haft godt fat i skiltet, da det plejer at stå fint lodret.
Tilbage på hotellet begyndte vi at småpakke og Steen begyndte at slæbe ting ned til bilen, og det blæste, men det kan ikke ses på billedet, det hele virker fredsommeligt bortset fra den limegrønne knallert. Den står helt sikkert på fyrværkeri når køkkendrengen skal hjem, men det bliver ikke sent for der er ikke fest på hotellet i aften, det kan vi glæde os over 🙂
Aftensmaden spistes på Hurups pizzeria og som I kan se har vi alle spist op, så fint! Det var Christian der stablede tallerknere så vi havde plads på bordet til at drikke den sidste rødvin. Vi spiste lidt etapevis, for vi fik først, Christian og Stine derefter og til sidst Nina. Stine gik tidligt hjem. Hun sagde at hun skulle lave tysk, det tror vi på at flittige Stine gjorde, for hun har kun så få timer tilbage i 9. klasse. Vi andre fik sagt farvel til hinanden og lovede hverandre at vi ville opføre os ordentligt til næste gang vises. Nå, Christian sagde måske at han ville prøve på det, uartige lillebror….
Os, vi havde en aftale med Roland om at skype, og det var en glæde at tale med ham. Det er det forunderlige at nu om dage, kan man tale sammen uanset hvor man er….
Os, vi var trætte og efter en dejlig snak med Roland gik vi i seng, men “rigshunden” og “den anden hund” som skal ud og rejse. (Ja det skal de faktisk begge, men den anden skal videre ud i verden hvorimod “rigshunden” forbliver hos os) kunne ikke lade være med at holde et vågent øje med fyrværkeriknallerten da køkkendrengen skulle hjem. Vi kan ikke se det, men hundene havde et smøret grin om snuden for køkkendrengen kunne nemlig ikke starte den afsindigt støjende limegrønne mukkebik, selv om han prøvede at løbe den igang. Så køkkendrengen trak den hjem…