Morgenmad – rugbrød og Vesterhavsost. Olga holder omhyggeligt øje med at dagen begynder godt og som man siger: “Godt begyndt er halvt fuldendt”, det er Olga helt med på. Nu er det lillejuleaftensdag og den dag er der altid så meget at gøre, det er jo sidste dag inden butikkerne lukker i hele tre dage. Men fordi butikkerne har lukket, er det ikke ensbetydende med at nisser også holder fri – nej, det gør de jo aldrig!
Ja, det er hyggeligt for Inge og Steen at drikke resten af morgenkaffen i stearinlysets skær, men det er ved at blive lyst nu og Olga føler sig lidt alene, for der er ikke andre nisser at snakke med, så nu vil hun altså gerne tilbage til de andre nisser for at finde ud af hvilke nisseplaner der er lagt for dagen.
Da Olga kom tilbage til hotelværelset kunne hun se at alle nisserne var samlet for at se på vejret og diskutere hvordan dagen skulle planlægges. Hun fik hurtigt plads blandt dem og så at det var et Herrens vejr! Selv anden med glorien og englevinger deltog i nissemødet, den frygtede jo lidt for sit liv i disse dage, for den huskede helt tydeligt alle de historier der gik om sidste Mortens aften. Her i nisseselskabet følte den sig dog tryg og sikker, selv om der stadig hyppigere blev nævnt ord som andesteg og Webergrill! Hvad anden ikke vidste var, at i den frygtelige snestorm der rasede udenfor, var en bil på vej til julefest i Hurup, som var læsset med 2 dejlige børn og det samme antal voksne. Ikke usædvanligt i sig selv, men denne bil havde en trailer spændt bag på, og på den var der en stor Webergrill….
Mens nisserne holdt møde var Steen begyndt at sætte billeder op på bloggen “Livet undervejs” og de vidste at det ikke varede længe inden han også begyndte at skrive. Plejehjemsnisserne Jørgen og Karen fik derfor travlt med at komme op på skrivebordet – selv om gigten værkede – så de kunne holde øje med, hvad der blev skrevet om deres gale streger. Det gjaldt nemlig for dem om at de skulle nå at ændre det han skrev inden det blev offentliggjort, og for at kunne gøre det måtte de lure hvilket navn og pasord Inge og Steen brugte. Det er altid godt at have en nøgle til en lukket dør…
Heldigvis blev der ringet fra Birkevej om at der snart var frokost, for nu trængte plejehjemsnisserne til hvile. Derfor måtte de yngre nisser nu på farten i rygsækken, hvilket passede Jes og Olga ganske fint, for der foregik altid noget interessant i køkkenet på Birkevej. De blev ikke skuffede og kunne med stor interesse betragte hvordan de franske lufttørrede pølser blev skåret i fine skiver og dufte sig til hvor godt de smagte. Der var også dejlige løg, klar til også at blive skåret i skiver og serveret til spegesildene. På billedet kan man rigtig se hvor glade og tilfredse de er, så selv om den ene pølse var en andepølse, så vidste de at det ikke var deres lille and på hotellet, som var blevet brugt og så gjorde det ikke så meget. Og de behøvede jo ikke at nævne at den dejlige pølse var lavet på and…
Olga og Jes havde travlt med at komme ind på det snart færdigt dækkede frokostbord, for de kunne høre nissesnak helt ud i køkkenet og forstod ikke hvorfor Valdemar stod og snakkede med sig selv. Dog var det som om de hørte en fremmed nissestemme, en ældre nisses stemme! Til deres store glæde så de at det var en fremmed nisse, og nisser elsker nye bekendtskaber, så Valdemar præsenterede dem med glæde for Bjørk, som var en meget vidende vølve! “Åh, det var vel nok godt vi mødte dig!” sagde nisserne i kor, og fortalte straks Bjørk om den lille hvide and med glorien og englevinger som havde sluttet sig til dem i Kollund, og at de var så bange for at den skulle lande på middagsbordet som stegt and. “Har du et godt råd til hvordan vi kan beskytte den mod jægere og kuglegrill?” – “Jaeøhh, her i huset bor en jæger, men jeg kan berolige jer med at han ikke har gået på jagt i årevis.” Nisserne åndede lettet op, men så fortsatte hun: “Men i morgen kommer der en aktiv jæger til huset, en som gerne går på jagt!” Bjørk holdt en lille pause og sagde: “Jeg vil udtænke en plan, men det er godt at give en gammel kone lidt tid, så I må have lidt tålmodighed.” Det forstod nisserne, for det havde de lært af plejehjemsnisserne!
Jes og Valdemar var derefter med på plejehjemmet og de skulle lige afprøve Ellys roullator. Plejehjemsnisserne havde jo fortalt så meget om, hvordan de legede med roullatoren om natten, når beboerne sov og drømte fredelige drømme. Så susede de nemlig om kap rundt i alle plejehjemmets lange lige korridorer. Det havde de det så sjovt med, havde de fortalt, at Jes og Valdemar ikke kunne nære sig og foreslog hinanden at det ville være fint med et hurtigt roullatorræs – selv om det var højlys dag!
Men Bjørk, som den kloge seerske hun var, havde fornemmet hvad de to nisser derude i gangen var i færd med, så hun kaldte dem ind til sig og Olga, inden de kunne nå at udføre idéen. Ingen nissestreger her lillejuleaftensdag på plejehjemmet! Nej, i stedet skulle der tages et gruppefoto af dem allesammen og den nye fine orkidé, der var blevet stillet i vindueskarmen. Nejjjjj, hvor hvor den stor! Bjørk begyndte på en længere udredning om at at en orkidés blomst betyder “viljens triumf og luksus” og at orkideer er enkimbladede planter ligesom liljer og græs, men hun fornemmede hurtigt at den slags ikke lige var lillejuleaftensdags-snak for nisser, så hun stoppede relativt hurtigt sin botaniske udredning, men var dog tilfreds med gruppefotografiet der kom ud af det hele.
Tilbage til Birkevej. Her passede det nisserne godt, at der var så meget fest og ballade, og – ikke at forglemme – bygningen af et honningkagehus. Det glædede de sig godt nok til at se – og smage – når det bliver færdigt. Det lod dog til at dette ikke ville ske før i morgen, så mens de ventede på det kommende rejsegilde, betragtede de med stor interesse Laura og Marie, som havde travlt med at pynte honningkager. De kunne se, at det var noget der krævede megen koncentration, så de forholdt sig rimeligt rolige. Også her var Bjørk emsig og belærende, for hun holdt foredrag om honningkager: “…Det at komme peber i kager stammer fra middelalderen, hvor honningkager kunne være med peber. Peber var et meget dyrt krydderi i middelalderen. Honningkage kunne nemlig også hedde peberkager og de blev også kaldt peberkagehuse….”. Nisserne bemærke at Laura var klædt i nissefarver mens Marie lignede en svensker til landskamp med de farver hun havde iklædt sig.
Trætte tilbage på hotellet – da det havde været en travl dag for alle nisserne, var det hurtig blevet sengetid. Bjørk sørgede for at de alle lå godt og fortalte dem om Tomter. I Sverige kaldes en nisse for Tomte, og dens navn er afledt af ordet “tomt” – en have eller grund… Der lod snart en regelmæssig snorken…