Karen og Olga, de to nisser som i dag gik med ned for at spiste morgenmad på Hotel Admiral, begyndte at synge ligesom Otto Brandenburg – ham kendte de, for en dag hørte de en anden gæst her på hotellet synge en strofe af et af Ottos hits “3 glas på et bord…”, hvortil Steen stilfærdig gryntede, det var vist et glas for meget. De inspirerede morgennisser sang følgede hen over over Steens tallerken: “1 skive rugbrød der blev skåret i 2, 2 boller der blev skåret i 4, 3 tomater der blev skåret i 6, 4 stykker ost og flere bær i syltetøjet…”
Da de alle kom tilbage til værelset stod Hans, engleanden og Jørgen ude på gesimsen og kiggede på det tågede vejr. De var ikke helt unge længere og mærkede at det knagede i leddene. De trængte måske snart til en anti-gigt-kur i varmvands-bassinet hos fysioterapeuterne. Det gjorde dem altid godt, men da de var langt fra Snedsted, besluttede de at blive i det varme hotelværelse i dag…
Efter at Inge og Steen – Ja, hvad havde de egentlig lavet? Jes og Valdemar havde været dybt nede i rygsækken og fået sig en lur og vidste det ikke sådan helt præcist – Jo, de havde vist snakket om posthuset og noget med en fødsesdagsgave der skulle sendes til England, men hvad de ellers havde lavet inden de endte på The Royal Cafe og skulle have en kop kaffe i de smukke julekopper vidste de to nisser ikke. Men pyt, det var jo ikke vigtigt, for nu var de igen i den sjove og smukke café, hvor der var så meget at se på for nisser og de så deres snit til at liste fra Inge og Steen.
Nisserne listede også udenfor hvor der hang nissehuer til tørre, men de kunne straks se at de ikke kom fra rigtige nisser! De her var lavet til de mærkelige mennesker, som løb rundt med nisserhuer og lignede nogle tosser og kaldte sig nissemænd og julemænd! At de kunne tro de var nisser på nogen måde undrede Jes og Valdemar sig over. Hvorfor ville menneskene ikke bare ligne sig selv, ligesom nisser lignede sig selv? De to nisser kunne absolut ikke forestille sig at skulle klædes ud som mennesker, nej absolut ikke!
Jes og Valdemar var senere med inde hos Emmery’s, hvor Steen købte et par hvedeboller – eller hvad de nu hed.
Jes og Valdemar var helt ustyrlige på vejen hjem til hotellet og da Inge og Steen gik forbi Herman Bangs buste på Sct. Annae Plads hoppede de op på busten! Ikke fordi de vidste meget om forfatteren, men de vidste at Bjørk ville vide noget om ham – det viste sig også at være tilfældet og senere på aftenen fortalte hun følgende: “Herman Joachim Bang levede fra 1857 til 1912. Han var en dansk kritiker, forfatter og journalist… og meget mere…”. Hvorfor han havde fået en krans om halsen her i december, det vidste Bjørk derimod ikke.
Inge og Steen var lige et smut nede på hotellet inden de var på vej ud af døren igen. Nu ville Olga altså med og selv om Jes blev lidt sur, så var det hans tur til at blive på hotellet. Hvordan Valdemar så sit snit til at være med igen vides ikke. Men her er de to nisser lige hoppet op af rygsækken for at se hvor taxien kørte dem hen.
Destinationen viste sig at være et hus i Hvidovre, hvortil adgangen var hindret af entreprenørgrej til at transportere jord på fra et sted dybt nede. For nisserne var det dog ingen hindring overhovedet, de havde nem adgang til huset, hvorimod Inge og Steen måtte bukke sig for at kommen hen til trappen der førte op til hoveddøren. Nisserne undrede sig lidt over hvad der dog var på færde i det ellers så pæne hus.
De to nisser løb op ad trappen og kunne se døren stå på klem, men de skulle jo vente på Inge og Steen.
Indenfor var der fuldt af børn og voksne og et videoshow viste en masse heste – de flest af dem fotograferet med deres ejere. Olga og Valdemar var ikke i tvivl om at der her i huset boede hesteelskere og at der også var et ordentligt fotografiapparat og en fotograf med ambitioner.
Der var æbleskiver på bordet, gløgg blev hentet i køkkenet og inden længe listede den enlige mand her ved bordet ud i køkkenet hvor de andre mænd stod og sludrede over gløggen, så her i stuen var der til sidst kun kvinder – måske ikke helt så besynderligt, for det var jo egentlig et “dansk-mor-i-udlandet-træf”. Børnene var alle samlet ovenpå og deroppe blev garanteret spillet forskellige computer-spil.
Nisserne listede også ud i garagen hvor Steen så sig omkring, for de tænkte at der nok ville være et eller andet interessant derude. De andre mænd var også derude og snakken gik livligt om de 2 røde biler, der på en måde var stablet oven på hinanden. I ved, de har en hest som kendemærke (husk at værtsparret her er hestefolk). Ja, så var der også den blå Mustang convertible at snakke om og i den forbindelse nævntes den 4. bil, der også var en Mustang, men den overvintrede et helt andet sted.
Derefter skulle kælderen beses. Denne kælder er ikke hvilken som helst kælder, men Steen og Inge havde set den før og var derfor ikke helt så overraskede som nogle af de andre tilstedeværende. Steen formanede nisserne til at passe på ikke – noget med at være for kåde her, for så ville de straks bliv sendt op til kvinderne og høre på snik og snak og kvindevås! Valdemar tænkte at Jes skulle have været med her og ikke Olga, for det var dramatisk det her! Der var gravet 2 etager ned under huset, et dybt hul mente nisserne, og dernede blev der snakket om lidt spild fra et oliefyr, fra før de købte huset og hvor meget jord der skulle fjernes og renses, og noget med ikke at grave dybere, for så ville der komme grundvand ind – kort sagt, en meget lang og indviklet historie, som nisserne ikke en gang troede at Bjørk helt ville forstå.
Inde i det varme køkken kom legetøjet frem og det var altså også spændende, for her med dette udstyr var der tale om helt andre kvalitetsbilleder, end dem Inge og Steen tog med de små kameraer i deres mobiltelefoner…
Det hyggelige besøg var forbi inden nisserne så sig om – ja, de fik knap nok smagt på æbleskiverne – og inden de vidste af det sad Olga og Valdemar i en taxi igen. De troede at nu skulle de hjem på hotellet og fortælle alt det de havde oplevet. Men nej, der blev de snydt, for deres små nisseben og hjerner skulle opleve mere inden det var sengetid for dem. Pludselig befandt de sig et sted med mange lys, boder og forlystelser – Tivoli hed det – og her var der en masse mennesker, som gik rundt iblandt hinanden. Steen begynte inden længe at tale om vino, men først gik alle rundt i Tivoli og betragtede juleboderne, forlyselserne der fungerede, heriblandt de frygtelige rutchbaner.
Olga og Valdemar bemærkede en plakat med en show-bizz dame i rødt og fik at vide at det var reklame til en forestilling der hed Crazy Christmas Cabaret – og at Inge og Steen havde købt billetter til aftenens forestilling. Nisserne forstod at det ville vare et godt stykke tid før de kom hjem til de andre på hotellet…
Inge og Steen smuttede ind til brødrene Price i Tivoli og spurgte om de kunne få et par glas vin og lidt at guffe til. Det kunne de sagtens, huset havde både vin og en snack-tallerken med bla. Skagenskinke saltet med havgus, så passede fint, lod det til. Der var ikke så mange mennesker da de kom, men der var næsten fyldt da de gik. Det havde været koldt udenfor men herinde var en god varme. De spiste lidt Skagenskinke, noget flæskesvær og nogle meget krydrede stegte ostekiks.
Derefter ind i Spejlsalen, der var mange mennesker, cabareten var til den lettere side men det er vel derfor det var en cabaret. Bjørk fortalte senere at “I en cabaret kan indgå sang, musik og poesi, og den kan også behandle aktuelle emner satirisk.” Denne var på dansk/englesk og lidt svensk – men mest engelsk!
Nisserne og Inge og Steen havde gode pladser og kom relativt hurtigt ud fra Glassalen da cabaret’en var forbi, men hvad var det? 10 meter fra udgangsdøren var vejen spærret af tivoli-kontrollør-tape, så ingen kunne komme videre. Alle måtte stå og vente og lidt efter lidt blev det klart at man af sikkerhedsgrunde ikke måtte gå videre før fyrværkeriet var overstået. Så alle måtte stå i røgen og vente på at knaldene og raketterne efter 10 minutters tid endelig var fyret af og så kunne de børste nedfaldne raketdele og støv af frakker og hatte. Nisserne krøb helt ned i bunden af rygsækken ved det allerførste knald, og der blev de indtil de mærkede at Inge og Steen gik videre – endelig hjem til hotellet efter endnu en oplevelsesrig dag.