29. oktober 2012

Hotel Thinggård, morgenmad. Sådan kan det se ud når der kun er 2 overnattende gæster og dermed to til morgenmad. At det ser ud som om at blomsten kommer op af termokanden er en anden sag 🙂

Fortsat morgenmad. Ja, mangle skal man ikke på hotel Thinggård til morgenmad. Nu er vi ikke til spiritus fra morgenstunden, men hos mange danskere frembringer det et stort smil på læben og de som tager, ja, de tager gerne mere end et glas…..

Stadigvæk morgenmad til kun 2 gæster. Ja, det er da ikke kun flydende kost der serveres….

Gangen hen til Syren på Åbakken. Tidens gang kunne man også sige, man er ved at omplante en hibiscus plante, der skal frisk jord til for at den kan få plads til at vokse. Et ældre ægtepar der også er blevet omplantet, de har godt nok fået mindre fysisk plads, men de har fået en ny åndelig føde.

Agger. Vi trængte også til lidt åndelig føde og benyttede et ikke-regnvejrs-øjeblik til at køre ud til Vesterhavet for at høre, se og lugte havet.

Agger. Vi mødte en lille tudse som sprang hurtigt til side og undrede os iøvrigt over hvorfår den ikke var i vinterhi. Men det er måske for tidligt for tudser.

Hotel Thinggaard. Nu er dette jo ikke ren ferie, vi pakkede fordums VHS-bånd ned, som vi håber at finde guldkorn på og få dem digitaliseret. Inge scanner et tykt ringbind fuldt af A4 ark med gamle oplysninger.

Tilbage på Åbakken i stue med en meeeeeeget blå orkide. Medens Steen fik en rundvisning af Elly fik Inge en snak med Hjalmar.

Køkkenet på Birkevej. Aftenens kokke var travlt beskæftiget med at lægge de sidste hænder på aftensmaden da vi kom ind i det velduftende køkken. Det lovede godt…

Sæsonrigtig forret. I haven stod the Pumpkinman med lys i og helt i stil med årstiden var forretten græskarsuppe med serranoskinke, persille og karaktergivende cayennepeber. Der var flere ingredienser som vi ikke helt har styr på, men suppen smagte aldeles dejligt!

Hovedretten. Ovnbagt udbenet kylling med tranebær, indsvøbt i serranoskinke, ovnbagte kartofler med krydderurter og dertil en salat af rødkål, kastanier og æbler. Ganske dejlig ret – også helt i trit med årstiden. De to kokke havde gjort et fremragende arbejde og lod ikke til at have lagt al energien ude på cykelturen til Agger, som vi andre tog i bil. Efter kaffen og cognac’en til den “belgiske dessert” gik vi mætte af både åndelig, fast og flydende føde hjem til hotellet i småregn – uden at møde vores pindsvineven fra i går.

 

 

 

 

This entry was posted in Oktober-november 2012. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *