Morgenmaden på Hotel Thinggaard var præget af weekendens fester med genbrug af dekorationerne på de hverdags opdækkede borde. Så kan man have en diskussion om man synes om dekorationerne eller ej. Min konklusion er at det er en mærkelig sammenblanding af dufte. Skal det dufte af blomst eller frugt? Farvemæssigt kan man jo sagtens få det hele til at passe sammen.
Boddum kirkegård. Modlys – modspil. Jeg savnede data på nogle af de fornylig døde dvs. døde inden for de sidste 10 år da man ikke kan se dem på gravstensoplysninger på nettet. Jeg, som den levende, fotograferer de dødes data. Hvis man kigger godt på billedet kan man se at der bag mig er klippet hæk og de afklippede grankviste ligger og venter på at blive revet sammen. Det gav en aldeles dejlig duft. Vi gik og glædede os til en dejlig frokost som vi var blevet inviteret til. Mobilen ringede og meddelte at frokosten var klar om en cirka 20 minutters tid.
Frokost på Birkevej. Nu er der det, at når man er halvgammel og man snakker med og om E&H så roder man lidt rundt i deres bosteder. Halvdelen af gangene når man snakker om dem så siger man Birkevej de andre gange siger man Åbakken. Vi skal vist ikke tale om demens her.
Dette billede stammer fra siden af Åbakkens udkørsels-frysebil, der briner mad til andre institutioner i området, da det er på Åbakken maden bliver lavet. Ifølge E&H er maden på Åbakken god og bliver serveret med et smil. Det samme kan vi sige er tilfældet på Birkevej. Til frokost fik vi nystegte rødspættefilletter, sild og kippers og så var vi godt mætte. Men den yngste frøken havde “bestilt” pandekager og det sluttede vi af med til en kop kaffe. Pandekagerne blev serveret på en måde vi ikke havde prøvet før, nemlig med frugtterninger i æblesaft med sirup, en ganske dejlig og forfriskende måde. En glæde at kunne samles med en gruppe mennesker om et frokostbord -noget man skal, og som vi gør, værdsætte.
Sidst på eftermiddagen på Åbakken i stuen med den blå orkidé. E&H havde besøg af fru Klemmensen da vi kom og da hun var gået snakkede vi med dem om gamle breve og dokumenter og som billedet giver udtryk for er de meget interesseret i indholdet. Elly brugte lang til til at studere et brev sendt til hendes forældre i 1954 men det var som om hun ikke kunne forstå indholdet. Senere læste Steen et brev Elly selv havde skrevet som 15-årig til sine forældre. Det sad hun og lyttede ivrigt til men vi havde fornemmelsen af at hun ikke var klar over at det var hende selv der havde skrevet det. Men for os var det meget interessant hvordan en ung pige i 1939 havde skrevet til sin mor og far og også hvordan vi nu, i dag, kunne samles om dette lille brev.
Aftenstemning i Bredgade i Hurup. Som et par sporhunde sniffede vi os frem til Hurups bedste madsted. Vi var kommet forbi Hotel Thinggaard, Pizzahuset og duftene styrede os op i retning af Ashøje.
Birkevej. Vi sniffede os videre og uden tvivl kom den bedste duft fra Birkevej og hvor den var stærkest så vi 2 travle kokke i fuldt sving, det lovede godt!
Kontornichen. Her var der travlhed indendørs. Morgendagens fysik skulle klargøres.
Køkkenet. Der var en god stemning og der var også plads til en køkkenskriver.
Stadig i køkkenet. Der var travlhed, forretten stod næsten færdig, den manglede kun kogte æg i både og dressing, dressingen som den bortrejste kok havde lavet. Ja, det lyder som om kokken havde sagt op og søgt nye græsgange, men den bortrejste kok havde taget toget og suste til sit eget hjem i Danmarks mørke vinteraften. Retten hed “salat nicoise à la Marie”. Den var meget fint sammensat med æbler, salater, håndpillede rejer, oliven, etc. og smagte ganske dejligt.
Hovedretten. Kokken havde travlt med at lave hovedretten, mens forretten blev arrangeret. Hovedretten var frikadeller – aldeles dejlige, lette, luftige og velsmagende frikadeller.
Hovedretten – frikadellerne – serveret med stuvede spidskål, kartofler og gulerødder. Dejligt og for os var der så mange danske smagsløgs-minder i denne ret!!!!!!!!! Desserten var italienske mandelkager med en vino santo – en vin som vi ikke havde smagt før. Den smagte og duftede aldeles dejligt, men lad os til slut sige at der ikke var langt til englenes verden. “Livet er ikke det værste vi har og om lidt er kaffen klar” – og det var den også. Vi gik hjem i den mørke, kolde og våde aften, men englene sang undervejs 🙂