På trods af en lidt blandet vejrudsigt startede årets sidste dag med klar himmel og stille vejr. Måske var der håb for at sludbygerne hen på aftenen ikke ville materialisere sig, så fyrværkeriet kunne ses klart og langt bort – det er jo, hvad de mange købere af det krudt og halløj ønsker sig.
I anledning af dagen var der den store vagtafløsning på Amalienborg med massivt opbud af turister og befolkningen som helhed.
TV var på pletten og havde monteret en lille modelbane for glidende at kunne dække dagens, og især aftenens begivenheder. Dronningens nytårstale og vagtafløsningen om aftenen er normalt landsdækkende stof…
…men allerede her midt på dagen var TV-stationerne ude for at få klip til timenyhederne.
Seniorerne i politikorpset var som normalt udkommanderet til at sørge for ro og orden, og især for at skaffe fri bane for garderne når de skulle paradere, musicere og afløse hinanden ved de forskellige palæer. Humøret var højt hos ordensmagten…
…og Dronningens soldater havde øvet sig godt. Hun kunne oppe i sit palæ trygt og roligt læse sin traditionelle nytårsaftenstale igennem endnu engang før hun skulle på live kl. 18:00 om aftenen.
Næste programpunkt var at mødes med Marie, Freja og Jesper på The Royal Café til lidt smushi og et glas for at sludre lidt og ønske hinanden et godt nytår. Bordreservationen fungerede perfekt…
…smushierne smagte godt, den boblende flaske passede godt dertil…
…og tiden til kager og kaffe kom helt af sig selv…
…og blev serveret på og i Royal Copenhagen porcelain, stadig med et strejf af julen.
Vi rundede af med et gruppefoto inden vi skiltes. Vi havde hver vore gøremål i aftenens løb.
Vi havde en aftale med det Kongelige Teater kl. 17:45 og det gjaldt om at være der til tiden for Dronningens nytårstale var en integreret del af aftenens underholdning på denne nationalscene, hvis man kan kalde den det – det kan man vist nok. Så vi sagde farvel til de unge mennesker, ønskede dem Godt Nytår og gik hen til teateret på Kongens Nytorv.
Vi var der i god tid og erfarede at vi ikke behøvede at bestille champagne til pausen. Den var til vores overraskelse inkluderet i prisen, så vi nøjedes med at købe et glas “før-forestillings-vin” og sad på en af de få bænke i hallen og småsludrede medens publikum efterhånden indfandt sig.
Vi havde også god tid til at læse programmet igennem, checke rolleslisten og aflevere overtøjet i garderoben. Da dørene åbnedes gik vi ind for at have god tid til at se os omkring og lytte til orkestret når de stemte instrumenterne og øvede små passager.
Da vi et par uger inden julerejsen bestilte billetter via internettet var der – måske ikke overraskende – få ledige pladser fremme foran i midten, så vi klikkede straks på de bedste, der var tilbage (de 2 hvide prikker).
Men i virkeligheden kom vi til at sidde på den 3. række fra scenen. Måske var den i anledning af pladsbehov for 78 musikere blevet udvidet. Herfra havde vi et godt vue over scenen og vi bemærkede at Dronningelogen (tv i billedet) stod tom. Men vi vidste at det var af gode grunde. Hun skulle jo holde nytårstalen henne på Amalienborg.
Musikerne virkede veloplagte efterhånden som de kom på scenen og fandt deres pladser og begyndte at varme op på deres respektive instrumenter. Vi fik et nummer inden Dronningens tale.
Den begyndte ved at en stor TV skærm sænkedes ned over scenen og publikum og musikere blev for 15-20 minutter koblet sammen med resten af befolkningen der sad i hjemmene og fulgte den samme udsendelse henne fra Amalienborg. Skærmen hejstes op umiddelbart efter talen, og der var så ikke dækning af vagtparaden på slotspladsen. Men det var jo heller ikke den vi var kommet for at se.
Konferencieren introducerede de forskellige programpunkter…
…og den tyske dirigent.
Efter pausen blev publikum på balkonerne helt kåde, sandsynligvis havde teateret lagt serpentinerruller frem i forvejen. Nu var det vores første nytårskoncert, og det kan være at det er sædvane at gøre aftenen lidt festlig på den måde.
Signe Bundgaard, som vi nu kendte fra Operaen, kom ind og gave et parti – en fin variation i aftenens program.
Hen imod slutningen af programmet var der stående fællessang med nytårsudgaven af – Vær velkommen, Herrens år – for at ønske det nye år velkommen. Helt fint, og overraskende at læse i programmet inden vi gik ind.
Vi gik lige hen til hotellet, og kunne konstatere at vi i dagens løb havde gået 8 km, og sandwichene fra Fougaz vi købte tidligere på dagen gjorde nytte.
Sidste års nytårsaften var der en morsom film i TV, men dette år var det som al fantasi havde forladt TV-byen som havde valgt den tyndeste Dirch Passer film der vel nok er lavet. Men der blev flittigt fyret af mange københavnere der åbenbart ikke sad foran skærmen. Familien Danmark havde i dagene forinden og her nytårsaften ikke sparet på krudtet. Til det kan man åbenbart godt få pengene op af lommen, hvor de ellers ligger dybt og tungt til meget andet 🙂
Året 2011 var omme!